FAKTA: Ja og nej står næsten lige før folkeafstemning

En tredjedel af vælgerne vil stemme ja, en tredjedel nej og en tredjedel svarer "ved ikke" i ny meningsmåling.
23. november 2015 kl. 12:11

3. december skal danskerne stemme om, hvorvidt det mere end 20 år gamle EU-retsforbehold skal erstattes af en såkaldt tilvalgsordning.

Voxmeter har i den anledning stillet følgende spørgsmål til 1009 repræsentativt udvalgte vælgere:

- Danskerne skal snart stemme om, hvorvidt man skal omdanne EU-retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Man stemmer ja, hvis man ønsker en tilvalgsordning og nej, hvis man ønsker at bevare retsforbeholdet. Vil du stemme ja eller nej ved afstemningen?

Ja: 34,8 procent

Nej: 32,1 procent

Ved ikke: 33,1 procent

Kilde: Voxmeter for Ritzau

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Følelsesbetonede tilkendegivelser synes på ny i flertal EU-debatten

Af hensyn til alle men især tvivlere, er det mit store ønske, at vi må blive præsenteret for rationelle betragtninger. Jeg ved, at det svært, da vi dagligt må høre på politikere og andre, som ikke kan overskue udfordringerne ved den kommende folkeafstemning fremsætte alle mulige følelsesmæssige påstande.

Personligt ønsker jeg ikke at udstede den blankocheck, som er indeholdt i afstemningsforslaget. Et andet punkt som må betragtes med bekymring er de retssikkerhedsmæssige problemer, som knytter sig til valget af de 22 retsakter.

Man kan blive klogere at bruge 2,5 time på Europaudvalgets høring, hvor række personer med professionel indsigt i jura prøver at vurdere afstemningsforslaget og med efterfølgende "krydsforhør" af politikere i salen.

Hvis man er oprigtigt interesseret, er det lige spændende som en thrillerfilm. Her kan man hører lidt om hvorfor der blev udvalgt 22 retsakter ud af mane hundrede og at forslagsstillerne tilsyneladende har fravalgt retssikkerhed ud fra økonomiske grunde. Men døm selv og bliv klogere.

Se evt. høringen via http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/tv.3013.aspx?as=1#player

Stem blankt den 3.
Ved den blanke stemme afviser du dette absurde og uacceptable valg samt de politikere der ønsker at afkoble befolkningerne fra beslutningsprocessen i EU.
Samtidig viser du støtte til det europæiske fællesskab der, trods åbenlyse fejl og mangler, udgør en enorm styrke, rigdom og tryghed for Danmark og alle europæiske nationer.
Den blanke stemme vil kræve et nyt valg med rimelige valgmuligheder.