Løkke beder om støtte til udvidet Europol-aftale

Løkke mødes onsdag med partilederne for at få opbakning til at gå efter en bred Europol-aftale i Bruxelles.
16. december 2015 kl. 06:06

Danmark kan ikke fortsætte fuldt og helt i politisamarbejdet Europol. Det var den besked, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vendte hjem med efter fredagens møde med EU-spidserne i Bruxelles.

Og nu starter så det egentlige arbejde: At få mingeleret en parallelaftale på plads, der giver Danmark det bedst mulige medlemskab af Europol trods vores retsforbehold. Men først vil Løkke sikre sig, at han har opbakning fra Folketinget.

På et møde onsdag søger han en politisk aftale, der bekræfter, at Folketinget ønsker medlemskab af Europol trods danskernes nej ved folkeafstemningen 3. december.

- Vi drøfter også, om det er Europol eller om det er Europol Plus, lød det således fra Løkke, efter fredagens møde med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU-præsident Donald Tusk.

Europol Plus er den betegnelse, statsministeren bruger for Europol samt nogle tilgrænsende retsakter om grænseoverskridende kriminalitet og bekæmpelse af terror.

Men sådan en ordning er der slet ikke dækning for i det "overvældende store nej" fra folkeafstemningen, mener Enhedslisten.

- Jeg synes, det er langt, langt, langt over grænsen. Hvor er respekten for vælgernes nej? Løkke vil massere dele af det ind ad bagvejen alligevel, lyder kritikken fra retsordfører Pernille Skipper.

Spørgsmål: Hvis det er fair at tolke vælgernes nej som et ja tak til Europol, hvorfor gælder det så ikke for de øvrige retsakter?

- Under valgkampen var det meget klart, at der ikke var mange diskussioner om Europol. Men der var diskussioner om mange af de andre retsakter, siger Pernille Skipper.

Ja-partierne Socialdemokraterne og SF afviser også idéen om Europol Plus. Til gengæld er ja-partierne De Konservative og De Radikale tilhængere, og heller ikke nej-partierne Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance stejler over forslaget.

Hos Enhedslisten vil Pernille Skipper sende Løkke tilbage til Bruxelles med det mandat at søge en parallelaftale udelukkende om Europol - og vel at mærke en aftale, der tager højde for borgernes retssikkerhed:

- Vi er bekymret for, at Løkke kun gør et halvhjertet forsøg, fordi han enten gerne vil have andre ting med i pakken eller undgå at få en aftale, så han kan få en folkeafstemning mere, siger hun.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pernille Skipper tror Lars Luske Løkke vil opstruere demokratiet ...
...hun har sgu nok ret.

Torben R. Jensen, erik mørk thomsen, Flemming Berger, Benny Larsen, Anne Eriksen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Egentlig tror jeg, man kan få Europaråds-formanden, Donald Tusk, til hvad som helst - også rablende udemokratiske aktiviteter.

Men jeg undrer mig faktisk, for jeg så på internet-tv forleden dag, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde til tyske politikere, at Danmark var umulig at hjælpe uden et positivt resultat af en helt ny afstemning. For befolkningen havde jo stemt nej til at ophæve forbeholdene ved den seneste afstemning.

Derfor er mit spørgsmål: - Er det egentlig ikke udemokratisk, at regeringen nu gør det stik modsatte af, hvad et flertal af befolkningen har givet udtryk for ved en fuld demokratisk afstemning?

- Eller bygger også demokratiet i Danmark på underlige, elastiske og udemokratiske regler?

erik mørk thomsen, Børge Rahbech Jensen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er nu tydeligt, at Lars Løftebryder Luskefis Rasmusser ikke respekterer befolkningens nej!
Spild af ressourcer. Pil ham ned af taburetten!

Flemming Berger, Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Gert Romme: Eller bygger også demokratiet i Danmark på underlige, elastiske og udemokratiske regler? ...ikke hvis statsministeren får et entydigt skriftligt forhandlingsmandat, sådan som Pernille Skipper foreslår.

Politikerne og almindelige borgere ved meget lidt om politi samarbejde i Europa. Der er fortræffelig samarbejde blandt medlemslandene i Europa. Der er intet at frygte. Der er plads til Danmark i Europol. Politikerne har meget lidt indflydelse når det gælder transnationale politi samarbejde. Politi og dermed Europol udvikler sine metoder og værktøjer. Og dansk politi er aktiv spiller i den henseende.

Jeg er alvorlig bange for at Europol kan udvikle sig til en monster organisationen uden demokratisk kontrol. Det er vigtigt at have demokratisk kontrol med diverse politienheder. I takt med teknologiske udvikling udvides også værktøjer som kan anvendes mod civilbefolkningen. Derfor er det vigtigt at demokratiske institutioner har kontrol mekanismer.

erik mørk thomsen, Jens Jørn Pedersen, Janus Agerbo, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Der blev ellers fremført bekymring nok om Europol, så det undrer mig, der ikke var debat om det. Den europæiske efterforskningskendelse, som må formodes at være vigtig for Europol, var en af de 22 andre retsakter, fem partier havde en politisk forståelse af, at Danmark burde tilsluttes. Andre bekymringer var, at danske statsborgere kunne udleveres til andre EU-lande, mens rumænere ikke kunne retsforfølges, hvis de gjorde noget i Danmark, som var forbudt efter dansk men lovligt efter rumænsk lov. Et argument mod den europæiske efterforskningskendelse var, at dansk politi kunne blive et ekspeditionskontor for Europol. Derfor er det noget uklart, hvad de partier og bevægelser, der blev kaldt nej-siden, vil bruge evt. indflydelse på Europol til.

Hvis det primære mål er bekæmpelse af terror og anden kriminalitet, har jeg mere tillid til fx. Frankrig og Tyskland end til Danmark, især hvis de, der ønsker indflydelse på og kontrol med Europol, har en tvetydig interesse i bekæmpelse af kriminalitet begået af udlændinge og beskyttelse af danskere mod retsforfølgelse.

------------------

Pórto Qisuk:

"Derfor er det vigtigt at demokratiske institutioner har kontrol mekanismer."

Det har Folketinget i realiteten ikke, mens EU modsat har flere lag af demokratisk kontrol.

Hvis alle europas kriminelle nu samles i Danmark fremover, som Venstre påstår, så er det da kun en fordel. For så bliver de jo super lette at indfange frem for de var spredt ud over kontinentet.

Et NEJ - til hvad?

Regeringen og de partier, der stod bag den ved at anbefale et JA, har klumret i det ved at formulere et valgtema, der i sig selv var uklart, og som indeholdt en konsekvens, der 'var skrevet med småt'. Selv om stemmeandelen bag et NEJ var 'klar', så er fortolkningen af nej'ets indhold lige så uklar som valgtemaet selv.

LA topper nok listen ved efterfølgende at erklære, at de gerne ville have anbefalet et JA til 21 af de ledsagende 22 retsakter; så de anbefalede i stedet et NEJ. Sideproblemet om flygtninge og migranter tog de ikke så eksplicit stilling til (så vidt jeg ved), men støtter i almindelighed en 'økonomisk' bekymring, dvs. et ønske om begrænsning.

EL ville med sit NEJ bane vej for et mere demokratisk, mellemstatsligt og internationalt samarbejde punkt for punkt. M.h.t. sidespørgsmålet støtter EL (så vidt jeg ved) en 'europæisk' løsning, dvs. en fælles aftalt kvotefordeling (dog ikke obligatorisk).

DF ville med sit NEJ understrege danskhed og behov for grænsekontrol. F.s.v. angår sidespørgsmålet, så er DF imod at modtage flere flygtninge og migranter end højst nødvendigt (vil allerhelst have ændret de konventioner, der gør det 'nødvendigt'), og de er lodret imod enhver kvoteordning - frivillig såvel som obligatorisk.

Endelig kommer der så de personer, der egentlig ønskede et mere vidtgående JA (afskaffelse af retsforholdet i sin helhed), men stemte NEJ, fordi regeringens håndtering var en fornærmelse mod tænksomme mennesker, og fordi forslaget ville have indebåret en vetoret, der fremover ville gøre det endnu vanskeligere at afvikle Danmarks forhold over for en EU-løsning på flygtninge- og migrantproblemerne.

Det er ikke underligt, at udlandet ikke forstår et muk af, hvad der foregår i Danmark.

Jørgen Mathiasen

Det havde sikkert været glimrende, hvis danske repræsentanter havde taget vare på retssikkerheden under den nyordning af Europol, der nu foregår under forventningen om, at systemet er effektivt i sin kriminalitetsbekæmpelse. Men DK har nu gjort sig til det mest perifere land i unionen, der som følge heraf ikke har nogen indflydelse hverken på effektiviteten af Europol eller i retssikkerhedsspørgsmål.

Unionen står med en række ret presserende temaer, hvor flygtningekrisen og det mulige komplette sammenbrud i Schengen står øverst. Kongeriget har modsat sig enhver europæiske koordinering i det første tema og skubber dermed til det hældende læs i det andet. Der er ingen grund til flere særordninger for DK - det må blive en tredjelandsaftale. Vi har travlt med at løse større problemer.

Jens Jørn Pedersen, jeg er heller ikke tryg ved Europol. Europol uden reelle kontrol er farligt. Politifolk er almindelige dødelige mennesker og som kan have despotiske tendenser som smitter af transnational plan. Derfor er det pokkers nødvendigt at have kontrol mekanismer som virker

Anne-Marie Krogsbøll og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Nu har Europol jo absolut ingen udøvende magt og får det heller ikke. EiroPol kan på ingen måde selvstændig efterforske sager. Europol kan på ingen måde selv anholde personer. De kan kun bede de nationale politienheder om hjælp og koordinere samarbejdet.

Samtidigt underligger Europol den Europæiske Domstol i Luxembourg og den Europæiske Ombudsmand som begge har opsynsret
.

Torben R. Jensen

Jeg tror, at vi den 3. december stemte om, delvist at ophæve det danske forbehold på retsområdet med mulighed for (og en politisk, men ikke juridisk bindende garanti imod) yderligere afgivelse af suverænitet på retsområdet uden folkeafstemning.
Debatten før afstemningen og de forskellige partiers meninger efterfølgende kan derfor dårligt bruges som et gyldigt argument for alligevel at afgive suverænitet - Det kræver en ny afstemning med et mere specifikt indhold.
Det ser endda ud til at Jean-Claude Juncker deler denne opfattelse.