Løkke dagen derpå: Tillidskrise mellem os og befolkningen

Statsministeren ønsker et slankere EU, fastslår han efter nej. Det skal være slut med børnepenge til rumænere
4. december 2015 kl. 08:41Opdateret 4. december 2015 kl. 09:20

En tillidskrise mellem befolkningen og politikerne på Christiansborg er ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en af årsagerne til, at befolkningen torsdag stemte nej til at erstatte EU-retsforbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning.

- Der er en tillidskrise mellem store dele af befolkningen og os, der har vores virke på Christiansborg, skriver statsministeren i en lang opdatering på sin Facebook-profil fredag morgen.

- Den har givetvis sit udspring i mange ting: Løfter der ikke er blevet holdt, komplicerede problemer der er blevet forsimplet, politisk substans der er blevet til spin og proces, personsager der har fyldt for meget. Det tager jeg meget alvorligt.

Lars Løkke Rasmussen antyder i opdateringen, at der kan være en justering af den europapolitiske kurs undervejs.

Statsministeren betoner, at EU skal være slankere og at Danmark skal orientere sig mod det skeptiske Storbritannien.

Regeringsgrundlagets formulering om, at Danmark skal så tæt på kernen i EU som muligt, er derimod udeladt.

- EU-samarbejdet bygger på et nærhedsprincip (det såkaldte subsidiaritetsprincip), men det skal have mere næring og indhold, skriver han.

- Det er en af de ting, Storbritanniens Cameron (premierminister David Cameron, red.) har sat på dagsordenen den kommende tid. Og den dagsorden skal Danmark melde sig ind i!

Statsministeren ønsker en "ny balance" i EU, skriver han. Og i den forbindelse tager han fat i en tidligere ophedet diskussion om, hvorvidt vandrende arbejdstagere skal kunne sende danske børnepenge hjem til deres hjemland.

- Det er svært at forstå, at vi ikke kan stille krav om, at man skal yde før man kan nyde. At man kan sende en dansk børnecheck hjem til familien i Rumænien efter kort tids arbejde i Danmark.

- Det skal vi have lavet om på. Så der kommer en bedre balance. En større følelse af rimelighed.

Den tidligere SR-regering kom i mindretal på sagen tilbage i 2014. Da pålagde de borgerlige partier og Enhedslisten regeringen, at børnepenge skulle udbetales efter et optjeningsprincip.

Men regeringen parerede ikke ordre og fortsatte med at udbetale børnepenge efter EU's retningslinjer, nemlig at der ikke kan indføres optjeningsprincipper for omrejsende arbejdstagere.

Venstre slog under valgkampen fast, at partiet ønskede at vende tilbage til optjeningsprincippet. Men efter valget er regeringen fortsat med at administrere efter EU-reglerne.

- Flertallet bestemmer i et demokrati. Når man lægger et spørgsmål ud til afstemning, må man tåle svaret, skriver statsministeren.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den manglende tillid blandt ja-partierne(af Løkke benævnt "os")'s egne vælgere, udlægger hans vildledningsrefleks straks som et generelt signal om at skære i sociale ydelser.

Tænk jeg tror de borgerlige nej-sigere protesterer mod den borgerlige vildlednings- og mørkelægningproces omkring konsekvenserne af åbningen for: EU-ret, handelsaftaler, løndumping og ikke mindst den yderligere åbning for fremmed kapitalmagt på dansk jord og i dansk produktion.

Måske skulle 'folkebevægelsen mod EU' puffe lidt mere til DF og lægge en mere partineutral linje.

Thomas Toft, Lars Dahl, Britta Hansen, Trond Meiring, Rasmus Knus, Benjamin Bach og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

For en sjælden gangs skyld har LLR ret i sin analyse, og umiddelbart kan det jo virke betryggende at han siger han tager der meget alvorligt, men nu spire min mistillid allerede...
For jeg tror ikke at han tager det alvorligt. I hvert fald ikke alvorligt nok til at gøre noget ved det. LLR er om nogen indbegrebet af en politiker med troværdighedsproblemer, om hver gang han er kommet i søgelyset på det klynger han sig desperat til magten, i stedet for at drage konsekvenserne af hans handlinger.
Han vil sikkert pege på den forrige regerings løftebrud og deri har han faktisk også ret. Problemet er bare at det kan han ikke gøre noget ved. Og det han kan gøre noget ved (Ham selv og hans parti) er han ikke klar til at gøre noget ved.
Så hvad betyder "det tager jeg meget alvorligt" - ingenting, understregende endnu en gang hvorfor der er mistillid mellem politikerne og befolkningen.

Britta Hansen, Sabine Behrmann, Søren Andersen, Trond Meiring og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Typisk for de danske EU-politikere. Nu vil Lars Løkke og givet også Mette Fredriksen slå på at rumænere ikke skal have have del i danske velfærdsydelser. Når det er klaret, glider resten af EU ned ved endnu flere afstemninger. Det skal nok få nogle DF-vælgere til at stemme ja. For os andre nej-sigere er det endnu en bekræftelse på at EU-eliten ikke ønsker at se det væsentlige problem i øjnene ved EU: Manglende anerkendelse af befolkningernes demokratiske rettigheder.

Flemming Berger, Alan Strandbygaard, Thomas Toft, Britta Hansen, Søren Andersen, Heidi Larsen, Rasmus Knus, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Benjamin Bach, Bill Atkins, Janus Agerbo, Dorte Sørensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Nu må krav om løn og arbejdsforhold op , så folk ikke rejser rundt som løntrykkere- det vil da også være tilfordel for de "lovlydige" danske arbejdsgivere. Er det ikke mere her Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen bør sætte ind for at få lidt af tilliden tilbage end at komme med ingen "dansk børnecheck hjem til familien i Rumænien".
Ligeledes bør Løkke Rasmussen også arbejde reelt på at få gang i forskning og udvikling af "grønne job" - den "Fossil of the Day" som blev overrakt til klimaministeren i Paris burde være et vink med en vognstang - men det nægter Løkke Rasmussen at forstå også taler han om at genskabe tillid.
Hvordan tror Løkke Rasmussen at han kan få tillid nogen steder så længe han siger et i udlandet og noget andet "hjemme" osv.......
Tag også fat i Offentlighedsloven, afskaf Lømmelpakken osv... - ja der er mange ting at tage fat på for at genoprette tilliden. Det er desværre ikke kun i EU-sager, at folk har tabt tilliden til Løkke Rasmussen m.fl..

Morten P. Nielsen, Britta Hansen, Mathilde Hoeg, Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Selvfølgelig spiller mistillid/løftebrud en rolle, men for mig, og dem, jeg har snakke med det om, er det, når magten først er overgivet til EU, kan det ikke trækkes tilbage, det vigtigste!
I alle andre former her i livet, kan en beslutning omgøres.
Har vi stemt på de forkerte politiker, så kan vi stemme på nogle andre næste gang.
'Har vi købt et hus, vi alligevel ikke vil have, kan vi sælge det.
Men EU, der binder en beslutning for evigt, således mine børn-børnebørn, ikke kan træffe en anden beslutning, end den, jeg har truffet.
Og det er udemokratisk, som EU er.

Afskaffelsen af velfærdsstaten til fordel for noget ringere, end vi har kendt, er den vigtigste årsag til modstanden, i hvert fald for mig.
Som i alle historiske tilfælde, hvor en lille, i og for sig socialt afbalanceret, stat når langt i demokratisering: i Danmarks tilfælde det udbredte uformelle demokrati med flad struktur, små enheder, let adgang til magthavere og repræsentanter, støttet af en sociallovgivning, der sikrede folk en fundamental ret til det grundlæggende - har magthaverne allieret sig med "udlandet" for igen at etablere hierarkiske strukturer, hvor de magtfulde kan overtrumfe flertallets interesser.

Janus Agerbo, Niels Engelsted, Morten P. Nielsen, Rasmus Knus, Carsten Mortensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Når det kommer til selve retsforbeholdet, er det et alvorligt brud, at overnationale institutioner kan opnå jurisdiktion i de enkelte lande.

Bortforklaringer, forskudt ansvar og "opfindelser" (børnecheck) - helt i tråd med alt andet fra den side. Og så fortsætter man med at please EU, "det er befolkningen, det er galt med"!

Løkke ser måske ud som en idiot, og han lyder måske som en idiot, men tag ikke fejl af ham - han er et idiot. (Frit efter Groucho Marx)

Tina Sommer, Torben R. Jensen, Flemming Berger, June Pedersen, Kim Øverup, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Og lige en satireperle mere;
Hvis det ikke lykkes første gang, så prøv igen, og så igen. Og hold så inde - der er jo ingen grund til at optræde som en komplet idiot. (W. C Fields)

Tina Sommer, Flemming Berger, June Pedersen, Kim Øverup, Benny Jensen, Trond Meiring, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"- Det er svært at forstå, at vi ikke kan stille krav om, at man skal yde før man kan nyde. At man kan sende en dansk børnecheck hjem til familien i Rumænien efter kort tids arbejde i Danmark."

Sådan, Lars Løkke - så er der talt ned til danske nej-sigere igen, og simplificeret på en måde som DU tror tiltaler DF vælgere. Det kan være det gør, men vi er mange som simpelthen bare ikke VIL have trukket flere udemokratiske EU-forordninger ned over hovedet. Og det til trods for massivt spin og manipulation op til valget.
Det må åbenbart være svært at forstå. Slut nu det spin og anerkend at noget ikke går igennem.
At et flertal vil noget andet, og at vi bor i et land hvor der trods alt stadig er demokrati, selvom dette valg var et anslag på at fjerne det.

Janus Agerbo, Flemming Berger, Thomas Toft, Morten P. Nielsen, erik mørk thomsen, Trond Meiring, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg er sikker på, at folk sagtens kan forstå, at man skal have de samme rettigheder i danske samfund - hvis man ikke oplevede en stadig udhuling af sine egne rettigheder.

Landets senior borgere har den absolut højeste stemme procent og ingen tvivl om at de blå partier får kærligheden at føle til næste valg, for de ældre glemmer altså ikke hvor utroværdige, den blå blok er blevet. Så helt klar glædeligt at landets senior borgerne har stemt som de har gjort, tak.

"Vi tager det til efterretning", er efterhånden blevet en meget klisjèpreget og uforpligtende politiker-frase. Så Lars Uløkke har helt sikkert fået besked af en konsulent, spindoctor eller sådan noget,
om at sige at han og regeringen "tager det meget alvorligt." For de som måtte tro på at der måske
(eller måske ikke) er en smule sandhed i dette.
Det er i sandhed en tragikomisk og bizarr regering Danmark har. De forrige regeringer har dessværre hellere ikke været særlig gode, for at sige det sådan. Det samme kan så også siges
om Norge, og andre landes regeringer, selvfølgelig. Et tragiskt og absurd faktum.
Det tager jeg meget alvorligt. Faktisk.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tilliden er svær at få øje på, ja.

Men når det er sagt, så stemte jeg nej
fordi jeg mente nej til at ændre retsforbeholdet.

Al detder ævlebævle om tillidskriser er jo bare et forsøg på at bortforklare det faktum,
at 53% af den stemmeberettigede befolkning er uenig med regeringen ift EU.

Tina Sommer, Torben R. Jensen, Thomas Toft, June Pedersen, Janus Agerbo, Tue Romanow, Anne Eriksen, erik mørk thomsen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Jeg venter spændt på de første inter-europæiske narko- og pædofil-ringe i danmark.
Ikke at andre europæiske lande ikke har haft fornøjelsen, men som et menneske med "andre ambitioner", i følge statsministeren, end at bekæmpe narkokriminalitet og pædofile overgreb, kan jeg kun afvente hvad jeg er skyldig i.
Det er vist meget godt at vi (endnu) ikke har digitale valg.

Niels Duus Nielsen

Trond Meiring: "...Lars Uløkke har helt sikkert fået besked af en konsulent, spindoctor eller sådan noget, om at sige at han og regeringen "tager det meget alvorligt."..."

Ja, gad vide om vi ikke ville få en smule mere tillid til vore politikere, hvis de fyrede deres spindoktorer og kommunikationskonsulenter, og i stedet sagde ligeud og MED EGNE ORD hvad de egentlig mener?

Samtidig vil det jo nedbringe statens udgifter og øge udbuddet på arbejdsmarkedet - det er hele tre fluer med eet smæk.

Trond Meiring, Steffen Gliese, Flemming Berger, Thomas Toft, Janus Agerbo, bo thomsen, Erik Jensen , Anne Eriksen, erik mørk thomsen, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John Robert Parkins

"Det er IKKE det, det handler om"?
said 643 times, during the polictal wrangling on the TV concerning the NEJA referendum?

Trond Meiring, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Tillader mig lige at citere min kommentar til Lederen 'Nej, nej, nej'

'Men vil politikerne denne gang høre vælgernes protest?'

Jeg håber, at protestens råb bølger helt hen til selveste EU også fra vores lille land i norden. For den gælder sikkert begge institutioner: den danske magtelite og den europæiske ditto. Lukkethed, intransparens, lobbyisme uden grænser, skyhøje lønninger og ekstraordinære fordele for politikere og EU-repræsentanter, en præsident for EU-kommissionen, der skal rydde op i den omfattende skatteunddragelse, som netop hans land var stormester i at servicere, igennem alle de mange år, han var statsminister for det, samt snyd og bedrag hvor man kigger...

Omfattende mistillid, det er det, Nej står for for mig.

Og meget vil skulle ændre sig, før et Ja er fuldt ud berettiget.

http://www.information.dk/comment/1084270#comment-1084270

Tillid til politikerne.
Tag os nu sammen, siger jeg selvom jeg sidder godt i udlandet og ikke kunne stemme.
Men så da: Tag jer nu sammen.
Politikeres adgang til Folketingen reguleres af vælgerforeningerne. Og al den kvalmende eu-modstand, demokratiunderskud osv. osv. er regulært til at kaste op over, når borgerne i et bette land som Danmark end ikke gider tage del i at opstille hæderlige folk som folketingskandidater.
Gennemsnitsborgeren har mere travlt med 'Vild med dans' og 'Game of Thrones' eller Netflix end med at tage del i debatten om hvordan nationen skal styres.
MEN
I et demokrati er arbejdet med styret med regeringen et fælles folkeligt anliggende. Og i den henseende står sagerne langt værre i Danmark end i mange andre europæiske lande. Og det har nogle brugtvognsforhandler-levebrødspolitikere kunnet udnytte til at sikre sig fede gager mod at smile til kameraet og aflire sponserfinansierede sætninger suffelret af korrumperede spindoktorer helt uden for parlamentarisk kontrol.

De kan jo lave et slankere EU ved at tage 75% af landbrugsstøtten ud (med tilhørende administration) og derved spare en pæn del af EU budgettet . De 40 - 50mia Euro pr. år kan jo så bruges på sociale udligninger.

Hvis man så samtidigt fjernede import restriktioner og told for produkter fra Afrika (især fødevarer) ville man kunne fjerne en stor del af EuroAid, lade pengene blive i borgernes lommer samtidigt med at diverse afrikanske lande havde mulighed for at udvikle fødevareindustrier og derved blive mere selvhjulpne.

Trond Meiring, Flemming Berger, Thomas Toft, Christian Lund og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Intet af det, han varsler, vidner om, han tager sin egen analyse alvorligt. Tillidskrisen mellem de, der har sit daglige virke på Christiansborg, og store dele af befolkningen, bliver da ikke mindre af, alle udfordringer drejes over på EU. Tværtimod bidrager det, han kalder "justering af den europapolitiske kurs" til yderligere marginalisering af de EU-tilhængere, som udgør omkring halvdelen af befolkningen. Det er ikke betryggende. Det er heller ikke betryggende, at hans fokus stadig er på økonomi og modvilje mod udlændinge.

Trond Meiring, Steffen Gliese, Flemming Berger, Erik Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Britta Hansen: Christiansborg er langt mere lukket, end Europa-Kommissionen er. Det gælder ikke kun Folketinget men også de medier, der har redaktioner på Christiansborg. Fordomme er ikke fremmende for debatten.

Det vil være meget spændende at undersøge bevægegrunde for Nej stemmer. Jeg gætter på, at der er mange forskellige og til tider modstridende motiver der har spillet ind.

Mistillid - hvis der stadigvæk finde mennesker der har stor tillid til regering og politikerne, så må jeg heller se at skride herfra, for det ligner en skræk film med politikske zombi er blevet til virkelighed og jeg er med i filmen imod min vilje .

Terrortrussel og sikkerhed - ja den er god, især efter det der skete i Paris. At skræmme folk er et gennemprøvet overbevisnings trick der stadigvæk virker. Det er bare blevet sværere at se nu om dage hvem de mørke kræfter egentlig er og hvad eller snarere hvem der holder dem i live. Vi er efter al sandsynlighed ofrer for en række Gladio operationer og de stopper ikke før både USA og EU har skabt et stalinistisk sikkerheds og overvåningsagparat med folket velsignelse vel et mærke.

Flygtninge tsunami - Når vi nu har fået smagt Græsenkernes hverdag i rigtig mange år (deres asylsystem kollapsede tilbage i 2011 hvorafter Dublin forordningen blev suspenderet af en række EU lande) har mange's reaktion været at opsætte pigtråd langs grænserne og Shengen aftale vil efter alt at dømme blive suspenderet. I stedet for at prøve at hjælpe kriseramte lande og flygtninge i nær områder ved at stoppe den krig som vi selv var med til at starte og "vedligholde", blev vi rådet til at opstille mere pigtråd, mere overvågning, mere politi, mere kontrol og en lumsk aftale med Erdogan om at stoppe flygtningestrømmen mod betalingen (3 miliarder euro).

Suverænitet - den har vi opgivet da vi blev indlammet i NATO, men tanken har stadigvæk en vis appeal og kan godt bruges i politiske kampagner. Dog, tror jeg næppe at suverænitetsspørgsmålet vejede særlig tungt hos NEJ stemmerne.

Der er godt nok andre motiver og overvejelser der har gjort sig gældende hos den danske befolkning, men personligt ønsker jeg at tro på, at hos de fleste var der tale om en slags "nok er nok" reaktion mht øget kontrol og øget politi-sering af samfundet. Vi kan da godt leve med tanken om at vores udenrigspolitik bliver bestemt i Washington og Brusseles, men ikke med tanken om at vi skal gennemleve Kafkas Process hvor en fjern, abstrakt magt som bestemmer over vores dagligdag bliver endnu mere magtfuld, fjern og utilgængelig.

Jeg ønsker bare at tro at en lille anarkistisk friheds djævel i os skreg og råbt højt da han følte, at vi bliver frarøvet vores frihed og ansvar under påskud af at det ville være til alles fordel.

Og jeg kan bare citere Benjamin Franklin som sagde følgende:Those who would give up essential Liberty, to purchase a little temporary Safety, deserve neither Liberty nor Safety.

Djævlen var på vores side i denne omgang.

Trond Meiring, Anne Eriksen, Flemming Berger, Janus Agerbo og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech Jensen

Jeg henviser til TTIP forhandlingerne som strålende eksempel for EU-lukkethed. Ikke engang parlamentarikerne i de enkelte lande må have indsigt i papirerne. Ikke engang i et lukket rum. Ikke engang i få timer, få dage om ugen.

Så meget om 'fordomme'.

Før hed det, 'Vi', 'new standard', 'Merkel', mere EU.
'Os', 'ny balance', Cameron?, slankere EU. Er statsministeren blevet sekretær?

"Tilhængere og repræsentanter af populismen kaldes populister. I dag bruges ordet "populisme" ofte nedsættende om en politik, hvor politikere til enhver tid forsøger at gøre det der er mest populært, godt hjulpet af de seneste meningsmålinger. Ret beset kan populisme imidlertid ses som udtryk for, at de etablerede partier er kommet ud af takt med vælgerne og derfor ikke længere afspejler betydelige befolkningsandeles opfattelse.

Mange folkelige bevægelser begynder netop som folkerørelser, men de bliver først "farlige" modstandere (og derfor taget alvorligt af de etablerede politiske partier), når de omdanner sig til partier, der kan deltage i valg og dermed ved tilslutning true de etablerede partier, der har glemt demokratiets grundlæggende principper."

(Fra den danske Wikipedia)

Host-host

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Nå, de vil ikke??? Hvordan f*nden får vi så presset mere EU ned i halsen på dem?

*

- Vi vil ikke.
- Nej, selvfølgelig. Men vil du ikke lige se dette her EU-forslag?

*

- Vi vil ikke!
- Årh, bare en lille bitte bitte lille smule mere?

Trond Meiring, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Den manglende tillid skyldes naturligvis udlændinge, ligesom alle andre dårligdomme også. Sådan ser Lille Lars åbenbart på verden. Ellers også tror han bare at vi kan spises af med et populistisk kødben à la rumænernes børnecheck.
Mon ikke tillidskrisen mellem befolkningen og levebrødspolitikerne skyldes at sidstnævnte igen og igen og igen behandler os, vælgerne, som komplette idioter, og bliver ved med at spise os af med løgn over løgn, vildledninger, groteske forsimplinger og limericks mens de ufortrødent fortsætter deres hemmelige dagsorden i finanskapitalismens tjeneste.

EU er såleds også blevet kapret af finanskapitalismen og er gennemsyret korrupt. Derfor stemte jeg nej. EU skal reformeres til folkets institution og således være både social og humanistisk orienteret frem for at dyrke profitmaksimering og "vækst".
Hvis EU ikke kan det, så har det ingen eksistensberettelse i mine øjne.

Leif Andersen, Alan Strandbygaard, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Netop, curt jensen. EU skal kunne byde transnationale virksomheder trods i kraft af et samarbejde, der kan tvinge disse til at arbejde for samfundene i stedet for profit.

Sider