S efter nyt boligydelseskaos: Det er en skandale

325.000 danskere får lavere boligydelse i januar, og blå blok ændrer igen ydelsen i 2016. Skandale, siger S.
16. december 2015 kl. 12:21

Hvis man er blandt de danskere, som modtager boligydelse, så kræver det efterhånden en højere handelseksamen at finde ud af, hvad man får udbetalt næste år.

De blå partier var egentlig enige om at skære 90 millioner kroner af boligydelsen næste år.

Men efter kritik fra blandt andre Ældresagen for de urimelige konsekvenser for pensionister blev partierne tirsdag aften enige om at udskyde besparelsen og forhandle igen i 2016.

Torsdag morgen kom det imidlertid frem, at Udbetaling Danmark, som står for at udbetale pengene, stik imod normal skik allerede har indstillet sig på at udbetale lavere ydelse i januar, selv om reglerne ikke var vedtaget.

Det er en regulær skandale, mener Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Det duer slet ikke. Man skal som pensionist være nogenlunde klar over, hvad der kommer ind på bankkontoen. Jeg tror, de fleste af os godt ved, at det kan være lidt stramt 1. januar. Så man rammer rigtig hårdt.

- Så kan det godt være, at man efterregulerer, men det er noget rod. Man skal ikke begynde at implementere lovgivning, som ikke er vedtaget, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Udbetaling Danmarks håndtering af sagen vil ramme 325.000 danskere, som vil få udbetalt et lavere beløb i boligydelse i januar. De vil så på et senere tidspunkt i 2016 få pengene udbetalt.

Men ydelsen vil muligvis alligevel blive sænket, når de blå partier næste år skal forhandle igen. V-regeringen har ikke lagt skjul på, at man synes de 10 milliarder kroner, der årligt udbetales i boligydelse er for meget.

Dansk Folkeparti forsvarer, at man er gået med i aftalen. Det var aftalt, at de ældre skulle have lavere husleje i ældreboligerne, så den lavere boligydelse ikke vil betyde et lavere rådighedsbeløb i sidste ende.

Den giver Socialdemokraterne dog ikke meget for:

- Dansk Folkeparti har i dag i folketingssalen indrømmet, at de kommer til at skære i boligydelsen til foråret. Der er overhovedet ikke noget, der er taget af bordet, selv om aftalen er udskudt.

- Og hvis man lægger til, at der nu bliver reguleret efter regler, der ikke er vedtaget, så vil pensionister flere gange næste år opleve, at der bliver lavet om på deres boligydelse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Det ser ud til at være en flok amatører.
Det gælder både politikere og embedsmænd.
Venstre ved vi nu, hvor vi har dem.
Så vidt jeg er orienteret, så er de nuværende såkaldte tjenere (ministre) valgt af Lars Løftebryder Luskefis Rasmussen.
DF er pensionisternes "klub".

Loven om de lavere boligydelser var end ikke blevet vedtaget - hvordan kan Udbetaling Danmark så have fået besked på at implementere de lavere boligudelser?

Flemming Berger, Anne Eriksen, Tue Romanow og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Citat fra Udbetaling Danmarks mail til bestyrelsesmedlemmerne:

"Denne udbetaling er naturligvis gennemført efter aftale med staten, og både embedsmændene i Finansministeriet og de politiske forhandlere har løbende været orienteret om dette."

Det må vel kunne dokumenteres af Udbetaling Danmark, at det forholder sig sådan. Der er allerede travlt ved håndvasken på Christiansborg...men underligt stille fra Finansministeriet.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar

Vi ved ikke, hvad pengene er blevet brugt til, men vi ved, at det er gået stærkt med at få fat i dem.

Hvad der foregår i Finansministeriet og, generelt, på Christiansborg kan vist siges at være noget der ligner både løgn og bedrag over for det danske folk.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Problemet er DF og Thulesen Dahl især, der som folkets mands ønsker at fremstå som forsvarer for de svage, herunder folket mod universitetseliten på borgen, og især når det gælder den årlige øvelse der hedder "Finansloven", hvor han vil være og bære ansvaret for den almindelige arbejder, pensionist osv., osv.!

Desværre ser vi i stedet gang på gang, at disse små gule sedler ikke fylder noget særligt i finansloven, når den endelig vedtages med DF som ankermand ved Thulesen Dahl.

Han ganske vist en mand af folket, men evnerne ser det lige så meget ud til han ikke er i besiddelse af, så det virker underligt, når det alligevel lykkes ham at samle vælgerne bag sig i hobetal, - de burde da kunne gennemskue falskneriet bag Thulesen Dahl bitte små negle aftryk på de årlige finanslove igennem tiderne, og ikke mindst senest med boligydelserne til de svageste.

Enten er man vagthund imod universitetseliten på borgen, eller også er man blot: "spurv i tranedans", sådan som vi har set fadæsen med boligydelserne.

@ Espen Bøgh ; de burde da kunne gennemskue falskneriet bag Thulesen Dahl bitte små negle aftryk på de årlige finanslove igennem tiderne.
Hvis du spørger indvandrerne og flygtningene, vil de nu nok kalde det kradsemærker!