Telegram

Etisk råd: Diagnoser er blevet billet til sociale ydelser

Borgere har svært ved at få eksempelvis sygedagpenge uden en diagnose, beskriver rapport fra Det Etiske Råd.
Telegram
26. januar 2016 kl. 00:51

Uden en diagnose vil borgere med stor sandsynlighed ikke få tildelt sociale ydelser som sygedagpenge. Derfor må læger ofte vurdere, om de skal give en diagnose, som borgeren egentlig ikke har. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Dilemmaet er et af de største problemer ved anvendelsen af diagnoser i dag, lyder det i en ny rapport fra Det Etiske Råd.

For når psykiske diagnoser som depression flyttes over i andre systemer som det kommunale socialsystem, får diagnosen pludselig afgørende betydning for, hvilken hjælp borgeren kan få.

Det siger Steen Vallentin, der er formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om anvendelse af diagnoser og lektor på institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School.

- Ifølge lovgivningen må en diagnose ikke være tungen på vægtskålen i tildelingen af sociale ydelser, men diagnoser er med tiden blevet et let kriterium at træffe beslutninger ud fra i kommunerne, siger han til Kristeligt Dagblad.

- Enten har du fået en diagnose som for eksempel depression, eller også har du ikke. Hvis du ikke har, så kan der være sociale ydelser, som du ikke har adgang til. Derfor kan læger være presset til at sætte en label på borgeren, selv om den ikke passer.

Rapporten fra Det Etiske Råd bygger blandt andet på nyere forskning og workshops med fagpersoner og patienter, hvor der ifølge Steen Vallentin er udtrykt ønske om mere helhedstænkning i anvendelsen af diagnoser.

- Vi kan ikke forvente, at man i det sociale system uden videre skal have fuld tillid til, at borgerne fejler det, de siger, men man kan prøve at skabe en bedre dialog mellem socialrådgivere, sagsbehandlere og sundhedssystemet, siger han til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"- Enten har du fået en diagnose som for eksempel depression, eller også har du ikke. Hvis du ikke har, så kan der være sociale ydelser, som du ikke har adgang til. Derfor kan læger være presset til at sætte en label på borgeren, selv om den ikke passer."

Det syntes ikke tydeligt beskrevet, hvilke presions midler der bruges mod lægerne, i hvilken kontekst overgrebet finder sted eller af hvem, men det må være voldsomt pressede læger, der ikke længere kan passe deres arbejde, Arbejdstilsynet må adressere overgreb af denne karakter, hvor højtuddannede profesionelle mennesker, bliver presset til fejl diagnoser.

Niels Duus Nielsen

Philip P. Johnsen, jeg ved, at nogle læger, som har kendskab til hvordan systemet fungerer, kan føle sig presset af deres samvittighed til at stille en mere bastant diagnose, end der måske er lægefagligt grundlag for. Simpelthen for at skåne patienten fra de socialpolitiske elendigheder, som vedkommende ellers vil blive udsat for, og som med stor sandsynlighed vil føre til yderligere sygdom. Man kunne kalde det en profylaktisk brug af diagnoser.

Måske findes der også andre former for pres på lægerne. Det er mit indtryk at kommunerne netop har ansat lægekonsulenter for at presse lægerne den modsatte vej.

Philip B. Johnsen

Niels Nielsen
Det lyder mere som en lægefaglig professionel vurdering og diagnose, end et overgreb af en karakter, hvor højtuddannede professionelle mennesker, bliver presset til fejl diagnoser.

Men det er da, uanset hvordan det skal forstås interessant, hvis højtuddannede professionelle mennesker, bliver presset til fejl diagnoser

Niels Duus Nielsen

Et eksempel, som måske, måske ikke er irrelevant:

Jeg har i disse dage en ansøgning liggende i det sociale system, om økonomisk hjælp til at få fjernet en tand. Min tandlæge har kigget på tanden og har vurderet, at den sidder så dybt, at den skal opereres ud, hvilket koster cirka 3000 kr.

Den kommunale tandlægekonsulent, som aldrig har set mig i munden, men kun har et røntgenbillede, har netop meddelt, at en fjernelse af tanden er "helbredsmæssigt velbegrundet", men at han/hun vurderer, at den bare skal trækkes ud, hvilket koster cirka 300 kr.

Jeg har bedt tandlægen om at tage dette slagsmål for mig, da jeg ikke har den tandlægefaglige ekspertise, der skal til for at argumentere hverken for eller imod. Dybest set er jeg ligeglad, da jeg alligevel er bedøvet, så uanset hvad gør det først ondt på mig bagefter.

Men jeg forstår da kommunens skepsis: 3000 kr. er mange penge, hvis det kan gøres for 300 kr.

Rent faktisk tror jeg, at det er tandlægekonsulenten, der har følt sig presset til at gøre indsigelse, fordi det er det, kommunen har ansat ham/hende til. Og nu har han/hun så vist, at hun passer sit arbejde.

Uanset hvad, en af de to, tandlægen eller kommunens tandlægekonsulent, har stillet en forkert diagnose. Jeg tror ikke her, at min tandlæge har følt sig presset af nogen eller noget, men jeg tror gerne, at tandlægekonsulenten føler et vist pres fra de sociale myndigheder, som gerne ser at det er de billigste løsninger, der nyder fremme, og at han/hun derfor af taktiske grunde har sat spørgsmålstegn ved en iøvrigt korrekt diagnose.

Philip B. Johnsen

Niels Nielsen
Jeg ser det ikke, som relevant, der er stillinger, hvor det kan være vanskelige vurderinger, men derfor har man formodentlig også ansat, den bedst egnede til en sådan stilling, men det leder formodentlig ikke automatisk til højtuddannede profesionelle mennesker, bliver presset til fejldiagnoser.

For at finde et mere reelt eksempel på tilskyndelse til fejldiagnoser, skal det være for personlig vinding skyld, det kan være økonomisk eller fryns af anden karakter.