Telegram

Kommuner: Flygtningeudgifter vokser med milliarder

Der er brug for 1200 flere pædagoger og 20 fuldtidsansatte læger i år til at tage imod flygtninge, vurderer KL
Telegram
11. januar 2016 kl. 08:36

Børnehaver, læger, skoler, tandlæger og midlertidig indkvartering. Flygtninge bruger ligesom alle andre borgere den kommunale velfærd, og derfor vil det føre til øgede udgifter, at der i år ventes at komme 17.000 nye flygtninge ud i kommunerne.

Kommunernes Landsforening har i et notat regnet på, hvad konsekvenserne vil være, og ifølge KL-formand Martin Damm (V) er der ikke tvivl om, at der er brug for flere penge.

Han henviser til, at der medregnet familiesammenførte bliver tale om anslået mere end 37.000 personer, og over halvandet år svarer det til en gennemsnitskommune.

- Det vigtigste er, at der kommer nogle penge til. Vi har ikke et helt bestemt beløb, men en gennemsnitskommune koster cirka 2,5 milliarder kroner at drive, siger Martin Damm, der mener, at 2,5 milliarder kan ses som "en tommelfingerregel".

- Det vil så være under den forudsætning, at flygtninge, der kommer hertil har cirka samme behov som i en almindelig dansk kommune. Men deres behov er nok lidt større, siger Damm.

Kommunerne skal ifølge regeringens tal tage imod 17.000 flygtninge i år, altså personer, der har fået asyl i Danmark.

Derudover regner Kommunernes Landsforening med, at der vil komme 20.500 familiesammenførte, altså samlet set mere end 37.000 personer.

Det vil ifølge KL blandt andet betyde, at der skal oprettes 80 nye daginstitutioner og ansættes 1200 pædagoger, hvis normeringerne skal holdes. Derudover vil der blive brug for 20 fuldtidsansatte læger alene til at foretage helbredstjek.

Der vil også blive brug for 21 tandlæger og 42 klinikassistenter, skønner KL på baggrund af, hvor meget flygtningebørn erfaringsmæssigt bruger den kommunale tandpleje. Samtidig vil der muligvis blive behov for at oprette særlige modtageklasser til skolebørn.

Endelig skal kommunerne finde boliger til flygtningene.

- Det er hverken underdrevet eller overdrevet. Det er vores bedste bud, siger Martin Damm.

/ritzau/

Kaj Spangenberg

Kan man i denne trængte situation - som vil forværres betydeligt i årets løb, hvis ikke EU effektivt får lukket de ydre grænser - forvente, at Venligboere og lignende med "humanistisk tunnelsyn" (udtrykket er Naser Khaders) lægger lidt ekstra penge i kommunekasserne, så ældreomsorgen og anden pleje for samfundet svage ikke forringes væsentligt?
Det skulle jo nødig ligne hurra-humanisme, som er den form for godhjertethed, der ikke ser længere end til næsetippen og slet ikke har øje for konsekvenserne.
Tiden kræver realitetssans.

Niels Duus Nielsen

Anbefaler du generelle skattestigninger, Kaj Spangenberg, eller plæderer du for en særlig sindelagspunktafgift?

Kaj Spangenberg

Næ, Niels Nielsen, jeg plæderer ikke - jeg opfordrer de godsindede til frivilligt at spytte i kassen.
Det er ganske vist ikke deres skyld, at EU´s ydre grænser er pivåbne, men de er med til at gøre Danmark attraktiv for en folkevandring af uindbudte tilrejsende (som jo ikke er flygtet fra krigens rædsler, men rejst væk fra de lejre i de sikre lande, Tyrkiet, Libanon og Jordan, hvor de kunne have fået - eller måske allerede har fået - asyl.)
Jeg har intet imod mennesker af anden race, religion og kultur, men de skal bare ikke bo i Danmark. Det er et simpelt spørgsmål om antal.
Og med alle de problemer, vi i forvejen har med integrationen af dem, der har været i landet gennem mange år, så lægges der ekstra til med problemer ved at sige "velkommen" til mennesker, hvis mål er et bedre liv end det, de har i de ellers sikre lande i Mellemøsten.
Det kan vel ikke være så svært at forstå, forudsat man selvfølgelig ikke lider "humanistisk tunnelsyn".
Den lidelse har allerede kostet og kommer til at koste det danske (plus andre europæiske) samfund dyrt. Tænker de mennesker aldrig på deres børns, børnebørns og oldebørns fremtid?
Eller har de kun deres egen moralske godhed for øje?