Telegram

Ekspert: Vi får ghettoer uden billig-boliglov

Flere ghettoer for både rige og fattige er konsekvensen, hvis blå blok sløjfer billig-boliglov, siger ekspert.
Telegram
17. februar 2016 kl. 16:01

Hvis den såkaldte billig-boliglov rulles tilbage, er det en sikker investering i fremtidige ghettoer.

Sådan lyder den hårde vurdering fra John Andersen, professor ved Institut for Plan, By og Proces på Roskilde Universitet, efter at Folketingets blå partier har meldt sig parate til at sløjfe loven.

En lov, som giver kommuner ret til at indlægge 25 procent almene boliger i nye lokalplaner.

- Der vil både blive skabt flere ghettoer for fattige og for rige i de større byer, advarer John Andersen.

Loven blev med en ændring af planloven indført under den forrige SR-regering med støtte fra SF og Enhedslisten. Den havde til hensigt at skaffe flere billige boliger i dyre, nye byområder og dermed skabe en blandet sammensætning af beboere.

Højrefløjen vil skrotte loven, som Venstres boligordfører Britt Bager i Berlingske kalder "et angreb på den private ejendomsret".

Overborgmester i København, Frank Jensen (S), frygter dog, at en tilbagerulning af loven vil betyde, at hovedstaden kun bliver for de rigeste, hvis kravet om almene boliger fjernes.

Den bekymring deles af professor John Andersen.

- Når man har en almen sektor af en vis størrelse, betyder det både, at man blander sociale indkomstgrupper, og at man undgår kæmpe komplekser med udelukkende almene boliger, siger professoren.

Ifølge ham er det ikke kun folk på overførselsindkomster, der vil blive presset ud af boligerne i se største byer.

- Det er også almindelige folk på 3F-lønninger, pædagoger og sosu-assistenter, som ikke kan købe en 3-værelses lejlighed til 4,5 millioner kroner, men som godt kan betale 10.000 kroner om måneden for en almen bolig i København, siger han.

Samme vurdering kommer fra Jesper Rohr Hansen, ph.d.-stipendiat ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Han påpeger dog, at det er op til den enkelte kommune, hvad en tilbagerulning vil betyde.

I dag er loven mest af alt et godt forhandlingsinstrument, når kommunerne sidder ved forhandlingsbordet med private investorer, som vil investere i nye boligbyggerier, vurderer han.

- Men der er ikke nogen tvivl om, at alle de parter, som vil den blandede by, er enige om, at den nuværende lov er et skridt i den rigtige retning og en god idé, siger han.

/ritzau/

Vi har da vist allerede fået ghettoer. Lad mig gentage følgende :

I 1980 og 1990 sanerede byen København de billige boliger væk. Det var ofte nødvendigt. Byen er dog stadig præget af mange 2 og 3 vær. boliger.

Mindre nødvendigt var det at sælge kommunens ejendomsportefølje til spotpriser. Den øvelse kostede skatteborgerne generelt en hel del millioner kroner, mens bystyret i København scorede gevinsten, da Staten sikrede indtægten. Dermed skal forstås, at Staten ville udligne et tab, hvis boligmassen blev solgt til en lavere pris end den pris kommunen mente boligmassen var værd. Den var overvurderet, men København gjorde en god handel. Der skulle dengang ryddes ud i byens slum, og det var nødvendigt med hjælp fra Staten, men boligerne, som blev frasolgt i 1990'erne, er dem som i dag koster 30.000 kr. pr. m2.

En skrantende økonomi i Ørestadsmetroen, og grundsalget i Københavns Havn var næste skridt, hvor godsarealerne i Københavns Havn vendte udviklingen. Metroen, som var underskudsgivende, blev overdraget til Københavns Havn, og nu blev også Cityringen en realitet. I dag styres det hele af By & Havn, som er ejet 95% af Københavns Kommune.

By og Havn har varetaget grundsalget i Københavns Havn, og de har solgt Københavns Havn så dyrt som muligt, da overskuddet skal sikre finansieringen af metro, og redde økonomien i Ørestadsmetroen. Samtidig har de med prissætningen i Havnen prissat en boligs værdi i det resterende København.

I dag tager By & Havn alle midler i brug for at få det til at løbe rundt. Høje grundpriser, bilfri by, parkeringsafgifter, som i første halvår 2015 var på 27 mio. kroner, og nu også en metroskat på de ny boliger i Nordhavn, som sikres ved at gøre den ny bydel bilfri ligesom Christiania er bilfri!

Planlovens 25% regel, som betales af skatteyderne, skal iflg. Frank Jensen til gengæld sikre byen billige almene boliger, som ofte slet ikke er billige, hvis ikke, så bliver København et VIP projekt. Det udtaler han i dag i Berlingske.

Jo, men det er jo netop gået med udviklingen som kommunen har planlagt. Grundsalg i Københavns Havn sker til højst bydende, og ofte er Pensionsselskaber køberne, og de skal tjene penge.

De høje priser på salg og domiciludlejning er samtidig selve forudsætningen for en metro til måske 25 mia. kroner, som økonomisk ikke hænger sammen.

Derfor skal skatteborgerne sikkert igen til lommerne, dennegang kun i København, da Staten dennegang har sagt, og nu skal de oveni betale milliarder til almene boliger i en håbløs konstruktion, hvis resultat bliver, at de 75% resterende dyre boliger bliver endnu dyrere.

Ørestad ligger til grund for byplanlægningen, og er også det første offer, for den er under langsom forvandling fra en ny spændende bydel til en ghetto ingen vil bo i. Det er dyrt, kedelig beton og en bydel uden identitet og visioner, for København har travlt alle mulige andre steder. Om Havnen bliver VIP får tiden vise, for måske er prognoserne for befolkningstilvækst ikke langtidsholdbare, og Nykredit har sagt deres domiciler på Kalvebod Brygge op, de har nogen stykker faktisk, så det er lidt som med Amager Bakke, som vist er op af bakke. Her havde man vist budgetteret med affald på på 480.000 tons, men borgerne har kun indleveret 350.000 tons, så endnu et milliard projekt er udsat for en økonomisk lussing, som skal betales af....