Telegram

Svindlere har frit spil til at snyde med C20-aktier

Der er hul i kontrollen med danske aktier, der bliver handlet på en udenlandsk børs, erkender Finanstilsynet.
Telegram
10. februar 2016 kl. 03:26

Der er frit spil for aktiesvindlere til at manipulere priserne, når de handler med danske aktier på udenlandske børser. Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.

Og Finanstilsynet erkender svindelmuligheden over for avisen.

Problemet er, at Finanstilsynet kun kan føre tilsyn med den del af handlerne, som sker på den danske fondsbørs, Nasdaq. Tilsynet har nemlig ikke mulighed for at overvåge eller kontrollere handlerne, når de danske aktier bliver handlet i udlandet.

Dermed har myndigheder efterladt et kæmpe hul i kontrollen, idet mellem 30 og 44 procent af omsætningen i de 20 største danske aktier sker på en udenlandsk børs.

- Der er et stort hul her, som man fra lovgivers side slet ikke har været opmærksom på, siger Hanne Råe Larsen, der er underdirektør i Finanstilsynet, til Finans.

Udmeldingen kommer på baggrund af en ny rapport fra Finanstilsynet, der har kortlagt udfordringerne i forbindelse med computerstyrede aktiehandler.

Netop de computerstyrede handler vinder hastigt frem, og flere steder i udlandet er handelssystemerne blevet mistænkt for at manipulere med priserne, og det viser sig nu, at det sagtens kan finde sted med danske aktier, uden at nogen opdager det.

En af Europas førende eksperter på området er bekymret.

- Vi ved ikke, om der foregår manipulation, men hvis man som tilsyn ikke har det fulde overblik over al handel, kan man få et misvisende billede af, hvad der egentlig foregår, siger Albert J. Menkveld, professor ved VU University Amsterdam, til Finans.

/ritzau/

9,2 mia. sendes til svindler
50 mia. I momssvindel med CO2
75 mia. uinddrivelig skat og gæld
Aldrig en eneste korruptionssag

Nogle lande agerer skattely, andre lande platform for svindel ... Danmark er af den sidste kategori.

Om igen, Bill.

Platformen ligger lige præcis ikke i Danmark.

Anne-Marie Krogsbøll

I en nylig tv-udsendelse kom det frem, at der er sandsynlighed for/risiko for, at mange af disse milliarder anvendes til terrorfinansiering (eller grupper bag terror).

Samtidig skal vi (den magtesløse befolkning) lægge ryg til forslag om sessionslogning, som er endnu en pind i privatlivets og demokratiets ligkiste.

Hvor er det dog fuldstændig proportionsforvrængning, at man er villig til at pille ved en af grundstenene, der karakteriserer et frit og demokratisk samfund - privatlivet og retten til at færdes, uden at blive registreret, så længe man ikke er under mistanke for at have begået noget kriminelt - samtidig med, at man fra politisk side IKKE sætter rigtigt mange ressourcer af til at få skovlen under den på denne måde statslige medfinanciering af terrorgrupper.

Det virker meget mærkeligt, for det ville jo være ren win-win at bruge penge på at stoppe disse huller i statskassen. Vi ville både fjerne noget af det økonomiske fundament under terrorgruppe, OG vi ville få flere penge til vores fælles velfærd.

Det er SÅ mærkeligt, at politikerne på denne måde sætter kikkerten for det blinde øje (sessionslogning er i følge fagfolk ikke særligt effektivt), at det er svært ikke at begynde at spekulere over, hvem blandt de magthavende politikere, der SELV har økonomiske interesser i forbindelse med disse skaftehuller?

Hvad ved vi om vore politikeres og topembedsfolks evt. formuer i skattely og moms-karruseller?

»Uforklarligt«, erkender skatteministeren. I over fire år har Skat undladt at bruge lækket liste over rige danskeres gemte milliarder i Schweiz. Alene i HSBC-bank i Schweiz har lækkede kontooplysninger vist at 314 personer tilknyttet Danmark har et samlet indestående i 2006-2007 på: 4,8 mia. kr. (Pol. 8.2.15)

Mikkel Bech, som sædvanlig bliver jeg dybt overrasket over hvor lidt viden du putter ind i dine kommentarer...

Aktiespekulation er svindel og parasitisme.

Bill Atkins, jeg evner at forholde mig til artiklen, og denne taler om potentielt svindel i prissætning af danske aktier, der handles på børsen i New York (gætter jeg på). Derfor er platformen ikke i Danmark.

Dine optællinger vedrører altså ikke historien.

Håber min beskedne viden alligevel ikke helt var spildt på dig.

Mikkel Bech jeg ville være nok hvis du kunne læse:

- Der er et stort hul her, som man fra lovgivers side slet ikke har været opmærksom på, siger Hanne Råe Larsen, der er underdirektør i Finanstilsynet, til Finans.

...Det ligner i ganske baggrunden for den øvrige svindel vedrørende mia. beløb vi har været vidne til i Danmark.

Rettelse: det ville være nok hvis du kunne læse...

Og det ville være et kæmpe fremskridt hvis lovgiverne i Danmark var omhyggelige med lovgivningsarbejde, kontrol og revision. Danmark fremstår som værende på niveau med det billede af Grækenland så mange herhjemme havde travlt med at latterliggøre i forbindelse med finanskrisen 2008.