Mange førsteårsstuderende dropper ud af universiteterne

Stort frafald på universiteter viser, at der brug for at sikre bedre overgang fra gymnasiet, mener minister.
27. marts 2016 kl. 23:31

På en lang række videregående uddannelser er frafaldet stort i løbet af det første år.

Det viser en opgørelse fra Uddannelsesministeriet, som Jyllands-Posten har fået lavet.

Næsten 50 uddannelser har et frafald på 25 procent eller mere, og på en håndfuld af dem forsvinder op mod hver anden studerende, inden det første studieår er slut.

Langt de fleste uddannelser med et højt frafald er bacheloruddannelser på landets universiteter, mens der kun er enkelte uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler på listen.

Værst står det til på studiet "innovation og business" med et frafald på 56 procent.

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) siger, at det er et problem, at frafaldet er så højt på nogle studier.

Hun mener, at det viser, at der er brug for at sikre en bedre overgang fra gymnasier til videregående uddannelser i den"revision af gymnasierne", som regeringen har præsenteret et udspil til.

Fra flere universiteter lyder det, at man er klar over det høje frafald på nogle uddannelser.

- Vi er meget kede af de høje frafaldsprocenter, og vi er kede af, at vi tilsyneladende i dag ikke er bedre til at afstemme forventningerne til uddannelserne sammen med de studerende, siger Bjarne Graabech Sørensen, der er prorektor på Syddansk Universitet (SDU).

Både SDU og Aarhus Universitet vil indføre særlige adgangskrav på nogle studier netop for at dæmme op for frafaldet. Det kan for eksempel være at stille krav til karakteren i matematik, hvis man søger ind på fysikstudiet.

Københavns Universitet oplyser, at det adgangskrav på karakteren seks, som blev varslet for nylig, blandt andet skal begrænse risikoen for frafald.

Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, tror ikke på, at karakterkrav vil begrænse frafaldet.

- Det, der får studerende til at falde fra, er for få timers undervisning og for lidt feedback fra underviserne. Det er følelsen af at være alene med sit studium, der får studerende til at droppe ud.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I begyndelsen af 70'erne fik vi studerende paa foersteaars matematikstudiet at vide, at naar vi gik paa efteraarsferie ville 90 % af os vaere saa langt bagud, at vi gjorte bedst i at koncentrere sig om andre fag. Problemet var bare, at vi ikke ville vaere klar over det. Det viste sig at vaere rigtigt.

Beskeden var naturligvis, at der skulle arbejdes haardt fra foerste dag. Det var der ikke mange, der gjorde.

Torben Skov, Lennart Kampmann og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg kan se, er problemet først og fremmest, at en del unge simpelthen ikke er modne nok til at gå på universitetet. Universitetet er ikke en skole, hvor man får lektier for og bliver hørt i dem. Det kan godt være, der er for lidt undervisning, men så må de studerende selv opsøge lærdom - i det hele taget erkende, at det i høj grad er op til dem selv, om de vil have noget ud af studiet eller ej.

Forældres sociale ambitioner sender deres børn videre på en halsbrækkende skitur.
Der skal være vandbærere i samfundet med begge solidt plantet i mulden.

Morten Hansen

Spørgsmålet er hvor realistisk det er at forvente at næsten alle vælger det rigtige universitetsstudium (for dem) i første hug. "Frafald" er jo elastik i metermål og dækker eksempelvis også over noget så udramatisk som studieskift. Det er da netop godt, at frafaldet især ligger på første år og ikke senere på uddannelsen.

25% lyder langt fra alarmerende højt eller urimeligt i mine ører, men enhver slinger i valsen i det danske pølsefabriksuddannelsessystem, hvor selv universiteternes højeste formål (fra politisk side) defineres som levering af et ensartet produkt på normeret tid er naturligvis unødvendigt spild, der skal effektiviseresbort...

Næh, det her lugter langt væk af "resourceoptimering" (taxameterpenge) fra politisk/universitetsledelserne hånd og så et modsatrettet forsøg fra DSR om at få tilført flere resourcer til universiteternes (HAHAHAHAHA! DSR skal s'gu' være glade hvis unierne får tilbageført bare en brøkdel af de varslede rundbarberinger.)

PS. Heller ikke noget godt spin DSR. I kommer alt for let til at kunne blive portætteret som nogle skvattede tudefjæs - bare kig på et par af de eksisterende kommentarer; og dette er oven i købet Informeren, hvor I burde have nemmest ved at slå igennem...

Steffen Gliese

Det er lige meget! Folk dropper ud, arbejder, kommer tilbage med større idé om, hvor de vil hen i deres liv - og er blevet klogere og mere modne i mellemtiden. Det er det, der er udkommet: integritet, klogskab, selvstændighed, overblik, originalitet.
Da jeg læste filosofi, var vi 28, der begyndte, da jeg stoppede kort før frit studeret emne, var der to tilbage, af hvilke den ene dumpede. Men alle kommer selvfølgelig videre, livet er en fremadskridende proces, og folk finder sig til rette henad vejen - jo klogere, folk bliver, jo bedre.

Jeg tror måske også det handler om det pres som unge mennesker er under i dag for absolut at videreuddanne sig så hurtigt som muligt, altså gå lige fra gymnasiet til universitetet. Og så falder man måske lettere over et studie som innovation og business og tror måske at det er et meget nemt eller let studie. Eller man tror det er noget andet end det er.....og så opdager man at det ikke er det...og så falder man fra.....fordi....

I nogle tilfælde går man så over på et andet studie på universitetet; jeg forstår bare ikke helt hvad der er galt med at læse engelsk f.eks. og så læse som del af sit engelsk studium kombinere dette med området innovation og business.....f.eks.

Faktisk mener jeg hvis man skal se kritisk på det her at der er kommet alt alt for mange nye uddannelser til.....som erhvervslivet måske ikke helt hvad betyder eller hvad de studerende kan når de egentlig kommer ud...fra universitet...

Er det for meget at forlange at studier skal passe til samfunds funktioner - også dem der knap nok er kendte. Måske på sin plads at citere Kennedy .
Don`t ask, what your country can do for you - ask what you can do for your country.

Eller skal vi tilstræbe at nærme os det gamle Rom og deles i romere og slaver - danskere og fremmede - elite og gadefejere.

I min verden hører du, Leo Nygaard, til i samme kasse som Joachim B. Olsen og ligesindede.

Nej, der skal bestemt ikke være vandbærere i samfundet. I elitedyrkende røvhuller kan sgu hente jeres vand selv. Rydde op og gøre rent efter jer selv. Der skal ikke være nogen elite. Ingen selvfede herskere. Ingen kapitalejere. Ingen VIP'er.

Steffen Gliese

Ja, Leo Nygaard, uddannelser skulle gerne i høj grad være med til at definere samfundsfunktioner nu og i fremtiden.
Og ja, vi skal tilstræbe at nærme os det gamle Athen, borgere og slaver - men nu i form af automatiserede funktioner, samt en masse fravalg af funktioner, der hører et hierarkisk samfund til, som vi gerne skulle pensionere.

Torben Skov - Du vender min kommentar på hovedet. At du har en fantasi om et samfund, der aldrig kommer, har intet med sagen at gøre.
Ingen elite ? Enig, eller så lille som mulig.
Læs igen !

Jeg ville da glæde mig, hvis JBO ville få nye mærkesager .
- Fuld grundskyld - Så de dyre grundes ejere betalte mest til fælleskassen.
- Afskaffelse af moms i detailleddet - Så basale fødevare også blev billigere.
- Nul Indkomstskat - Så skattesnyderi og over grænser svindel blev umulig.
- UBI , betingelsesløs Basisindkomst - Så den herskende behandlerklasse blev arbejdsløse.
- Resurseskat - Så de der fråser, betaler mest.
- Finansskat (Tobin) - Så handel med penge blev belagt med skat.
- Udmeldelse af EU - Så dansk demokrati blev højnet betydeligt.

Som du nok kan se, Torben, er der nok ikke mange ligheder.
Men den personlige frihed og mindre stat er JBO og jeg enige om.