Imamer: TV2-dokumentar har skadet integrationen

31 imamer fordømmer TV2-dokumentaren "Moskeerne bag sløret", som de mener har skadet integrationen i Danmark.
13. marts 2016 kl. 19:33

De muslimske imamer, der søndag har været samlet ved Islamisk Kulturcenter i København, skyder med skarpt efter TV2.

De 31 imamer, der deltog på mødet, udtrykker fordømmelse af tv-stationen for at have bragt dokumentar-serien "Moskeerne bag sløret".

Dokumentaren har ved hjælp af skjult kamera afsløret, at imamer fra otte moskeer har undervist i stening af utro kvinder og vejledt kvinder til at blive hos deres voldelige mænd.

Men imamerne, der ufrivilligt har medvirket, føler sig hængt ud og misbrugt, lyder det.

Samtidig siger imamerne, at dokumentaren har skadet 30 års integrationsarbejde.

- TV2-dokumentaren er ødelæggende for integrationen, fordi imamer og moskeer spiller en stor rolle blandt muslimer i Danmark og for integrationen. Dokumentaren har stillet dem meget negativt, siger Anoura Touini, der er talsmand og bestyrelsesmedlem i Københavns Moské.

Han siger på vegne af de forsamlede imamer, at man også fordømmer de "kollektive straffe, som kommuner, ministerier eller politikere vil gøre brug af for at straffe muslimer i Danmark".

Denne del af udtalelsen er angiveligt møntet på, at eksempelvis Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har trukket sin støtte til en ny stormoské i Aarhus på baggrund af udsendelserne.

Imamerne er blevet kritiseret for at råde og vejlede ud fra den islamiske sharialov. Men det har vi lov til, lyder det i udtalelsen fra imamerne:

"Muslimer har lov til at søge rådgivning om islam og islamiske regler og sharia i de forskellige trossamfund".

Imamerne mødtes allerede for elleve dage siden efter den første del af dokumentaren var blevet vist. Dengang endte mødet uden konklusion, da man ville vente med at udtale sig, indtil alle udsendelser var blevet vist.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Æv, bæv, et er altsammen Jeres egen skyld

Går man så hele hverdagen ude paralleliteten efter i sømmene, åbenbares der rare ting og sager, bl.a. lovovertrædelser og ’dårlig rådgivning’, ikke helt ukendte fænomener, heller ikke i de kredse, popper så igen disse altid charmerende og omkostningstunge skingre naivisters godhedsbevæbnede hjælpetropper op, og kan mærkeligt nok slet ikke høre, hvad, der bliver sagt lige op i deres åbne ansigter og tilmed dokumenteret – men i stedet hjælper de potentielle lovovertrædere ved atter en gang at dreje fokus mod helt ligegyldige aspekter – og så kører den sædvanlige parodi med tilhørende udnyttelse fra de anklagede og anklagende bondefangere - Den danske Masokisme - og hele medieverdenen har, også denne gang, lige pludselig fået et postuleret troværdighedsproblem – følelsesagenterne burde, i stedet for at hoppe på endnu nogle plantede ligegyldige detaljer, iagttage det kantianske forstandsimperativ …

Var det forståeligt nok … ;-)

Jørn Petersen

Rejs nu bare ned til sharia land og lad os blive fri for jer.

Vi beholder dem som gerne vil danmark og det vi grundlæggende står for.

Så god rejse og kom ikke igen.

"TV2-dokumentaren er ødelæggende for integrationen, fordi imamer og moskeer spiller en stor rolle blandt muslimer i Danmark og for integrationen. Dokumentaren har stillet dem meget negativt." Det udtaler altså Anoura Touini - talsmand og bestyrelsesmedlem i Københavns Moské.

Jeg synes jo netop, at denne dokumentar med al tydelighed har påvist, at der er imamer i moskeer her i landet, som på ingen måde vil integrationen i det danske samfund og aldrig har villet den. De har selv stillet muslimerne negativt, og de har derfor i den grad svigtet samfundet. At imamerne nu bruger deres energi på at fordømme TV-2 fremfor de kvinde- og samfundsfjendske problemstillinger, som dokumentaren belyste - ja det tyder på en skræmmende mangel på indsigt og selverkendelse fra deres side.
De kan tilsyneladende ikke se nogle problemer med de eksempler på kvindeundertrykkelse, socialt bedrageri og egen lovgivning, som dokumentarudsendelserne har påvist. De har et større problem med, at det nu endelig er blevet filmet og bevist, at det foregår.

Derfor har jeg desværre ingen tiltro til, at de ímamer på nogen måde har til hensigt at ændre indstilling og adfærd i forhold til det land, som de befinder i, samt den lovgivning og de værdier der hører med. De skal være velkomne til at forlade landet.