Minister: Kontanthjælpsmodtagere har godt af at arbejde

Helbredsproblemer behøver ikke stå i vejen for, at kontanthjælpsmodtagere kan komme i job, mener Neergaard.
16. marts 2016 kl. 09:01Opdateret 16. marts 2016 kl. 10:10

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er ikke overrasket over, at en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening tyder på, at et stort flertal af kontanthjælpsmodtagerne har helbredsproblemer.

Tværtimod, siger Neergaard, er det velkendt, at kontanthjælpsmodtagerne har andre problemer end bare ledighed. Og det får ham ikke til at vakle i troen på, at det kontanthjælpsloft, som regeringen er ved at indføre, er den rigtige medicin.

- Der er ikke noget nyt i, at kontanthjælpsmodtagere i Danmark er en meget sammensat gruppe med meget forskellige problemer. Det nye er, at man ved, at bare det at være en del af det arbejdende fællesskab, er af meget stor værdi for den enkelte.

- Selv hvis man har en meget lille arbejdsevne, gælder det om at få aktiveret den.

Spørgsmål: Siger du ligefrem, at man kan blive mere rask af at komme i arbejde?

- Ja, det at være en del af det arbejdende fællesskab frem for at være isoleret i sin lejlighed, ved man inden for de seneste år, at det er meget værdifuldt.

Lovforslaget sætter en grænse for, hvor store ydelser såsom boligstøtte kontanthjælpsmodtagerne samlet set kan modtage.

Samtidig indføres et krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer på et år, ellers bliver der skåret i støtten.

Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, frygter, at den lavere ydelse vil føre til stress og fattigdom og forværre kontanthjælpsmodtagernes chancer for at blive klar til et job.

Men Neergaard påpeger, at folk, der er så syge, at de overhovedet ikke kan arbejde, slet ikke skal være på kontanthjælp.

- Det er ikke målet, at nogle skal blive fattigere. Målet er, at man får en dynamik i samspillet mellem kontanthjælpssystemet og arbejdsmarkedet.

Jørn Neergaard Larsen vil ikke sætte et konkret mål op for, hvor mange, der kan være på kontanthjælp hvor længe, før regeringen er tilfreds.

- Det er blandt andet konjunkturafhængigt. Og der er tale om alle mulige kombinationer af psykiske udfordringer, sociale udfordringer, fysiske udfordringer eller udfordringer med at få job i det område, hvor man bor.

Regeringen regner selv med, at hvad der svarer til 700 fuldtidspersoner vil komme i job som følge af reformen. Til sammenligning havde 28.480 personer sidste år været på kontanthjælp uafbrudt i fem år, viser regeringens egne tal.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er absurd! Folk modtager kontanthjælp, fordi de ikke KAN FÅ eller ikke KAN arbejde, så er det ren Kafka, at det er det, de skal for at få kontanthjælp. Hvis de kunne eller kunne få arbejde, skulle de omvendt ikke modtage konstanthjælp, men løn.
Hvis ministeren imidlertid fastholder, at folk, der ikke kan få eller ikke kan arbejde, skal arbejde, må han leve op til navnet på sit ministerium og skaffe beskæftigelse til den ledige arbejdskraft. Det burde faktisk være hans jobindhold frem for at jage arbejdskraften. Den skal nok være der, når jobbene er.

June Pedersen, Kurt Nielsen, Tina Sommer, Johan Clausen, Herdis Weins, Karsten Aaen, Anne Schøtt, Carsten Svendsen, Jan Pedersen, Heidi Larsen, Peter Wulff, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

'Arbeit Macht Frei!' ????

Really...?...Really?!?

Kurt Nielsen, Heidi Larsen, Jørgen Steen Andersen, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Jamen , så kom dog med alle de skånejob og flexjob, som du insinuere findes på det dejlige inkluderende danske arbejdsmarked!

" Hvad venter du på Jørgen " .

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Peter Wulff, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Heidi Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Spørgsmål: Siger du ligefrem, at man kan blive mere rask af at komme i arbejde? - Ja..."

Den bemærkning har arbejdsgiverforeningens muldvarp i regeringen vist ikke afstemt med medicinalindustrien.

June Pedersen, Kurt Nielsen, Tina Sommer, Tue Romanow, Karsten Aaen, Jan Pedersen, Heidi Larsen, Jørgen Steen Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er lidt sært..
Hvor tror arbejdsministeren i grunden at voksenmobning, stress, udbrændthed og nedslidning af mennesker har sit ugangspunkt?

Kurt Nielsen, Tue Romanow og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Det er jo dejlige nyheder. Så det medlem af folketinget der måtte sygemelde sig forleden på grund af stress skal naturligvis bare raskmelde sig ASAP og op på hesten igen - så bliver hun jo helt sikkert rask... eller gælder kun for resten af befolkningen?

June Pedersen, Kurt Nielsen, Tina Sommer, Tue Romanow, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Lars-Bo Abdullah Jensen, Randi Christiansen, Jan Pedersen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det danske arbejdsmarked er sygeliggørende. Men det vil ingen indrømme - bortset fra de ramte, og så er det for sent. Så er de blevet marginaliserede tabere, som ingen af frygt for selv at blive ramt vil hverken se, anerkende eller have respekt for. Magtens bedrag : del og hersk. Med frygten for udkommet undertrykkes borgerne af den ene procent og co. Konkurrencesamfundet afstumper mennesker, og alle de forkerte beslutninger tages fra top til bund. Det er skruen uden ende, hvis ikke et flertal formår at skabe et alternativ.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Det minder mig om Jacob Haugaard: "Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge."

Det var ment som satire, nu er det virkelighed.

Ministeren, Jørgen Neergaard Larsen, har (lidt) ret her. Og det har hun, fordi man i dag ved (har han også ret i) at går man hjemme i længere tid, f.eks i over et halvt år eller 1 år, så kan mange eller nogle personer forfalde til at synes det er synd for dem, og forfalde til at synes at alt hvad de gør ikke hjælper. Og så giver de op...og kan ikke se en vej ud af moradset eller et håb for, hvornår de igen kan få et arbejde. Det er den tankegang der ligger bag ved ministerens, Jørgen Neergaard Larsens udtalelser. Jeg er tilbøjelig til at give ministeren (lidt) ret, netop på grund af det jeg skrev ovenfor.
Der, hvor jeg er uenig her med minister Jørgen Neergaard Larsen, det er der hvor han mener, at det bør være et arbejdende fællesskab,forstået på den måde, at det er et lønarbejde, man skal have. Og der er altså ikke meget arbejdende fællesskab i at stå og trykke på en maskine hver dag eller gøre rent helt alene om aftenen eller om natten. Det kan lige så godt være et fællesskab, hvor man bare mødes og udveksler erfaringer, spiser sammen, eller gør noget helt andet eller tredje, og ad den vej får noget selvtillid og selvværd igen, indtil man er klar til at søge arbejde igen.

Jeg er uenig med Jørgen Neergaard Larsen, ministeren, i at det bare er så nemt og så let at finde et arbejde, et fuldtidslønarbejde for mange eller nogle af de her mennesker. Selv i et lagerjob på et lager skal du i dag kunne styre en robotarm, du skal kunne tale, læse, og skrive dansk på en forholdsvist godt niveau; du skal kunne læse lagersedler, tale med chauffører, forstå papirer de kommer med, chaufførerne mm. og mv. Så nemt er det altså ikke for folk som kun har en 9.klasses eksamen eller 10.klasses eksamen at få et arbejde i dag.

Det, som jeg anser som problemet med kontanthjælpsloftet er 1) der er ikke skånejobs, fleksjob eller andre småjobs eller andre jobs i det vi kan kan kalde den industrielle sektor (fabrikker f.eks) hvor folk kan arbejde. Og folk der kommer i arbejde, befinder sig i 13 uger i praktik på en virksomhed og så er det farvel og tak. Og så kommer der en anden person, mand eller kvinde, ind i firmaet i 13 uger. Tillad mig her at henvise til DR's tv-serie: En vej - to verdener. Her er der en mand som har en 9.klasses eksamen. Han er omkring 40-45 år. Han er ordblind og har været forskellige ting i sit liv; han har aldrig taget en uddannelse udover sin 9.klasses eksamen. Det som undrer mig er at man ikke fra jobcentrets side har tilbudt Kenneth et ordblindeforløb eller et FVU-forløb, hvor han kunne lære at stave (med hjælpemidler mm) og skrive mm. Det undrer mig meget.

En anden ting jeg vil nævne her er Bill Kristols (stille og rolige) interview med Robert Putnam om hans nye bog: Our Kids. Interviewet varer 1 time og 10 minutter, men de er givet godt ud. Især fordi Putnam omkring 27.20-30.20 (i minuttal i interviewet) kommer ind på, at mange fattige personer i USA (Putnam har data, der viser dette) ikke har råd til at sende deres børn til sport som f.eks. basketball, baseball, american football; dermed får børn af fattige mennesker ikke kompetencer indenfor teambuilding, samarbejde og det Putnams mor kalder sticktoit, altså udholdenhed og vedholdenhed. (og måske også transfer? vil jeg tilføje, for egen regning, altså at man kan føre en viden man har på et område over til et andet område). Putnam gør meget ud af det, dels fordi vi i dag ved, at det betyder meget at børn af fattige forældre også får de her kompetencer som børn af den øvre middelklasses forældre får. Det at børn går til sport betyder bedre uddannelse af dem, bedre løn og en højere procent af gennemførelse i skolen.

Når man lægger et kontanthjælpsloft, så betyder det at børn af enlige mødre (eller fædre) på kontanthjælp eller børn af ægtepar som er på kontanthjælp sandsynligvis - Putnam siger helt sikkert i USA - skærer ned på deres børns deltagelse i sportsaktiviteter. Fordi de ganske enkelt ikke har råd....

Interview med Robert Putnam, se her:
http://conversationswithbillkristol.org/video/robert-d-putnam/

Niels Duus Nielsen

Karsten Aaen: "...går man hjemme i længere tid, f.eks i over et halvt år eller 1 år, så kan mange eller nogle personer forfalde til at synes det er synd for dem..."

Det har du og beskæftigelsesministeren ikke bare lidt, men meget ret i, selv om jeg ville formulere det lidt anderledes.

Jeg har gået i mere end 10 år og nydt livet på kontanthjælp, og jeg synes faktisk ikke, at det er synd for mig, at jeg ikke kan få et arbejde, tværtimod, jeg har for længst vænnet mig til at sove så længe, det passer mig, også selv om det betyder, at jeg skal vende hver en femøre for at få det til at løbe rundt økonomisk. Jeg føler mig faktisk ret så privilegeret, og skulle jeg pludselig få tilbudt et job, ville det være en mindre personlig katastrofe. Min erfaring siger mig dog, at en 60-årig sur gammel mand uden præcise kompetencer ikke engang vil blive indkaldt til jobsamtale.

Derudover har jeg endda meget stor forståelse for, at folk, der arbejder så blodet springer så de ligefrem går ned med stress, kan få ondt i røven over at jeg bare går og fiser den af. Jeg har selv været der, og bortset fra dengang, jeg var musiker, har jeg aldrig haft et job, som jeg ikke ville droppe i samme øjeblik, jeg ikke længere fik løn for det. At folk kan lide at gå på arbejde er nok det mest udbredte selvbedrag i den vestlige verden.

Men da jeg er af den gamle skole, vil jeg til hver en tid påtage mig at give en hjælpende hånd for at aflaste disse hårdtarbejdende mennesker, men kun hvis jeg får løn for det. Og det behøver ikke at være på fuld tid, jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle bruge så mange penge til, i den korte fritid, der i så fald ville være til rådighed. Nogle af os er jo nødt til at arbejde, det kan ikke være anderledes, hvorfor så ikke deles om opgaverne?

Hvad der derimod gør mig - ikke fuld af selvmedlidenhed, men - vred, er den mistænkeliggørelse, jeg bliver udsat for, bare fordi jeg ikke stiller mig op i koret af folk, "der synes, at det er synd for dem" og udviser den forventede anger over "at ligge samfundet til byrde", men i stedet brokker mig over den fuldstændig fantasiforladte beskæftigelsespolitik, som alle etablerede partier undtagen EL og Alternativet fremfører.

Okay, selvanalyse har ledt mig til den indsigt, at et splitsekund før jeg bliver vred, bliver jeg faktisk ked af det, så (lidt) ret har du da i din formulering - men selvmedlidenheden vender jeg lynhurtigt til vrede. Og når jeg så er blevet vred bruger jeg et par tricks, jeg har lært af Seneca den yngre.

Resten af dit indlæg er udtryk for sund fornuft.