Telegram

S-kovending om privathospitaler vækker vrede

Hverken i rød blok, hos sygeplejersker eller læger er man begejstret for, at S støtter regeringens forslag.
Telegram
15. marts 2016 kl. 13:36

Det vil forgylde privathospitalerne, give ekstra pres på sundhedsvæsenet og sætte de sygeste patienter bagerst i køen. Sådan lyder nogle af advarslerne mod regeringens lovforslag om at forkorte behandlingsgarantien til 30 dage.

Et lovforslag, som Socialdemokraterne trods årelang modstand mod privathospitaler har tænkt sig at stemme for.

- Jeg er mundlam over Socialdemokraternes kovending, siger sundhedsordfører Jonas Dahl (SF), der alligevel fortsætter:

- Det, som Danmark har brug for, er mere støtte til vores alle skammens sundhedsvæsen - ikke til private hospitaler. Deres opbakning til en behandlingsgaranti til gavn for privathospitaler er en erodering af velfærdssamfundet.

Læs også: Socialdemokraterne skifter kurs på privathospitaler

Lovforslaget åbner også for, at udredningsgarantien giver adgang til privathospitaler. Dermed kommer privathospitalerne i Jonas Dahls optik endnu engang til at "spinde guld på de danske patienter på det offentliges regning".

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, har forsvaret kursændringen med, at regionerne er blevet bedre til at lave gode aftaler med privathospitalerne, så både pris og kvalitet er i orden.

Men hans partifæller i netop regionerne er skeptiske. Regionsformændene i henholdsvis Hovedstaden og Nordjylland, Sophie Hæstorp Andersen og Ulla Astman, advarer i et debatindlæg i Politiken mod lovforslaget.

- Det er en helt forkert måde at bruge vores sundhedskroner og vores sundhedspersonale på i en tid, hvor vi blandt andet diskuterer, om vi har råd til ny og dyr medicin, skriver de.

- Vi er bekymrede for, at lovændringen vil betyde, at andre patienter bliver skubbet til side i forhold til behandling af mindre skavanker.

Den bekymring deler Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen. I en mail til Ritzau udtaler hun:

- Det er positivt, at der er et bredt politisk fokus på at styrke patienternes rettigheder i sundhedsvæsenet, men vi er kritiske over for at indføre en ensartet garanti uden skelen til, hvorvidt nogle sygdomme er mere alvorlige end andre.

Også formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing kalder det en "ærgerlig udvikling". En differentieret behandlingsgaranti, som vi kender den, sikrer, at de mest syge behandles først, skriver han på Twitter.

Regeringens lovforslag førstebehandles i folketingssalen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/

Opdateret 15. marts 2016 kl. 15:31

Infrastruktur er en af samfundets kærneydelser, og infrastrukturen skal ikke kommercialiseres. Hvis der er problemer i at opfylde målene, må man se på, og der bør investeres mere. Og husk at Danmark er et meget rigt land, hvor den rigeste halvdel af befolkningen har fået 32% mere i rådighedsbeløb gennem de seneste 10 år.

I øvrigt er det en utrolig ubegavet idé at bruge den private sundhedssektor. For den henter simpelthen sit personale fra det offentlige, der så får endnu mindre kapacitet. Hvor tror Socialdemokratiet ellers, personalet kommer fra - fra månen måske?

Erik Feenstra, Tue Romanow, Steffen Gliese, Benny Larsen, Carsten Svendsen, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Wilhelm May og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Der var da lige 71 milliader til aktionærer i de største danske firmaer, så vi har penge nok - vi vælger selv hvem der skal have store bidder af kagen. Og hvem der kun må få krummer.

Hun skal nok bliver naeste formand for Venstre. Dansemesteren har ikke en chance mod hende

Jesper Frimann Ljungberg

Sjovt med politikere. De har sådan en sjov virkeligheds opfattelse. Hvis vi drømmer noget op, og beslutter, at det skal være sådan. Så bliver det også sådan, og det bliver en succes :)

Hvad bliver det næste at Newtons anden lov ikke virker inde på Christiansborg eller ?

Det kan godt være at det umiddelbart virker lidt skørt at sige sådan noget.. med Newtons love.. men det går da meget godt med at benægte klima forandringer for mange politikere. Og for os der følger Amerikansk fodbold har været vidne til advokater der foran en dommer seriøst argumenterede for at ideel Gas loven ikke eksisterer, selv om den sådan er små 200 år gammel.

Ja..

// Jesper

Det er muligt at der internt i partiet pusles med at skifte navn til Socialdemokratiet.
Udefra set burde der sættes et A foran ...