S og DF bakker op om indrejseforbud til Syrien

Unge skal hindres i at rejse til Syrien, og derfor er det godt med straf op til seks års fængsel, lyder det
8. april 2016 kl. 05:36Opdateret 8. april 2016 kl. 08:11

Godt, at justitsminister Søren Pind (V) vil gøre det strafbart at rejse til Syrien.

Det mener både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, som derfor støtter forslaget om, at det skal være forbudt for danske statsborgere og herboende udlændinge at rejse til »områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt.«

»Det er et glimrende forslag og har været en prioritet for os gennem et stykke tid, så lad os endelig få det gennemført,« siger DF's retsordfører Peter Kofod Poulsen.

»Det skal simpelthen ikke være muligt at rejse ind i de her konfliktzoner, og vi skal sikre os, at folk ikke rejser i krig for at støtte IS eller andre terrororganisationer.«

Læs også: Anholdelser af syrienkrigere kan afskrække andre

Ifølge forslaget skal det nemlig koste op til seks års fængsel, hvis man rejser til Syrien, og det er Peter Kofod Poulsen meget tilfreds med.

»Vi vil simpelthen ikke have, at man forsøger at rejse i hellig krig, og derfor er det godt, at der lægges op til markant strengere straffe, hvis man forsøger på det,« siger han.

Ifølge Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, er det faktisk Socialdemokraternes fortjeneste, at justitsministeren nu kan komme med forslaget.

For et år siden bad partiet ifølge hende nemlig Straffelovrådet om at komme med en model for, hvordan et indrejseforbud kunne se ud.

»Derfor støtter vi naturligvis det her, da vi selv satte arbejdet i gang. Vi bakker fuldt op om det og vil følge det helt til dørs.«

»Vi har set for mange unge rejse til Syrien, hvor det er svært for politiet at dokumentere, at de har været en del af terrorbevægelser. Med det her forslag kan man sige, at hvis du har været i Syrien, så er det nok til at blive straffet, når du kommer hjem,« siger Trine Bramsen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Petersen

Nogen må stoppe de fjolser der sidder på borgen, man kan ikke kriminalisere rejser til et andet land,idioter.

Landet er blevet ført ud krig af en flok infantile som stadig tror de befinder sig i børneværelset.

Man kan indføre udrejse forbud til Syrien sålænge man vælger at føre krig der. Denmark som rejser til Syrien for at kæmpe som modpart, er at regne som krigsfanger og skal behandles derefter.

Mads Kjærgård, Sup Aya Laya, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Jørgensen

Hvad hvis man drager til Syrien for at kæmpe sammen med kurderne eller de CIA trænede jihadister. Er man så ikke en slags alliereret?

Niels Duus Nielsen

Eller hvad hvis man brændende interesserer sig for korstogenes historie, og ønsker at bese Krak de Chevaliers? Skal man så ansøge om tilladelse, eller er det bare forbudt?

Terroristerne ser ud til at vinde kampen: Politikerne er i fuld gang med at omdanne Danmark til et diktatur, hvor folk med forkerte meninger og interesser kriminaliseres. Idiotien er så tyk, og reaktionerne så forudsigelige, at man fristes til at tro, at politikerne står i ledtog med bombemændene.

Som der i en anden sammenhæng blev sagt internt i IMF for at fremskynde en rævekage: "vi har brug for en begivenhed".

Mads Kjærgård, Sup Aya Laya og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi forsøgte at forbyde den slags i den spanske borgerkrig, men vi bør altså være kommet videre. Folk skal selvfølgelig gøre, hvad deres samvittighed byder dem. Vi må som samfund til gengæld arbejde på, at folk ikke skal føle sig så marginaliserede, at det føles som det bedre alternativ at lade sig radikalisere.

Lars Bo Jensen

Der har i Information været en række artikler med en dansk/syrisk læge som har hjulpet sårede i området, er hun nu også kriminel?

Mads Kjærgård

Hva så med de danske soldater, der rejser ind i Syrien for at slå medlemmer af ISIS ihjel, skal
de så også 6 år i spjældet? Man fristes til at tro, at alle folketingsmedlemmer får deres information fra TV2 News og ikke kan tænke selv. Hvis mennesker vil kæmpe for det, de tror på, så må de da selv om det! Så må de jo bare blive dernede!

Det er utroligt at danske vælgere sætter politikere som Trine Bramsen, hvis IQ må være på ca. minus 4, til at lede landet. Det er ikke første gang hun er talsmand for forslag der i den grad bygger på fejlslutninger

Niels Duus Nielsen

Trine Bramsen er et mysterium i dansk politik.

Danskere er nogen underlige nogen, så at der er nogle af dem, der stemmer på hende, undrer mig egentlig ikke. Men at de andre socialdemokrater kan holde hende ud, og ikke holder hende i kort snor, fatter jeg simpelthen ikke.

Ikke at socialdemokrater i almindelighed er de skarpeste knive i skuffen, men Trine Bramsen kan jo ikke engang stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

"Med det her forslag kan man sige, at hvis du har været i Syrien, så er det nok til at blive straffet, når du kommer hjem."

Men det er ikke det, lovforslaget går ud på, så vidt jeg kan se, der er derimod tale om at forbyde danske statsborgere at rejse til "områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt."

Det må så betyde, at det fremover også vil være forbudt at rejse til Paris, Bruxelles og København.

Hov, København? Hvad med os, der er allerede er her i forvejen? Skal vi så også straffes?

Trine Bramsen og folk som hende, der aktivt undergraver vores nations bærende retsprincipper, udgør en direkte og betydelig trussel mod vores demokrati og retsstat.
Det er ufatteligt at vi ikke har love der kan beskytte os mod den slags samfundsundergravende virksomhed.

Hvor længe skal vi bare stå til mens disse fascistoide ignoranter afmonterer vores vores demokrati ?
Udover stemmeafgivelse hvert fjerde år, findes, mig bekendt, ingen lovlige redskaber til at imødegå disse snigende tendenser mod politi-stat og fascisme.
Så hvad skal vi gøre ?