Telegram

Utilfredse islændinge: Skattesky statsminister må gå af

Hver femte indbygger i Reykjavik mødte mandag op for at vise utilfredshed med hans indblanding i skattely-sag.
Utilfredse islændinge: Skattesky statsminister må gå af

RITZAU SCANPIX

Telegram
5. april 2016 kl. 02:31

Over 20.000 mennesker var sent mandag mødt op på torvet foran Islands parlament, Altinget, i centrum af hovedstaden Reykjavik.

De fremmødte krævede, at statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson trækker sig, efter at dokumentlæk har vist, at hans familie angiveligt har store beløb i skattely.

Det har Gunnlaugsson ad flere omgange afvist, og mandag gentog han sig selv.

- Jeg har ikke overvejet at stoppe på grund af denne sag, siger han til islandsk Kanal 2.

Men de mange mennesker på det centrale torv i Reykjavik var i overvejende grad af den modsatte overbevisning.

- Jeg er kommet her for at hjælpe Sigmundur med at træde tilbage. Jeg synes, at han har bedraget folket og vælgerne, og det er derfor, jeg er her, siger Pétur Jóhannesson ifølge avisen Morgunbladids hjemmeside.

Det vurderes, at cirka 22.000 mennesker var til stede på torvet mandag aften. Det skal ses i lyset af, at der kun bor cirka 330.000 mennesker i Island - og kun knap 120.000 i selve Reykjavik.

Mens presset fra folket endnu ikke har fået Sigmundur David Gunnlaugsson til at udskrive valg, kan han dog muligvis blive tvunget til det.

Oppositionen i parlamentet har nemlig vedtaget at fremsætte et mistillidsvotum mod statsministeren efter afsløringerne i de såkaldte Panamapapirer.

- Statsministeren bør træde tilbage øjeblikkeligt, skrev den tidligere socialdemokratiske statsminister Johanna Sigurdardottir på Facebook mandag ifølge AFP.

Også det største parti i meningsmålingerne for tiden, Piratpartiet, har mistet tilliden til Gunnlaugsson ifølge NTB.

Sagen om hans og hustruens angivelige formue i skattely er særlig ømtåleligt i Island, der om noget mærkede konsekvenserne af finanskrisen i 2008 og de følgende år.

Dengang gik tusinder af islændinge også på gaden i protest mod de banker og politikere, der med risikable forretningsmetoder havde trukket landet ned i sølet. Bankkrisen endte med at koste højrefløjsregeringen magten.

Ifølge politiet var der mandag aften flere folk på gaden i hovedstaden, end der var dengang i 2009, hvor presset væltede regeringen.

Islandsk tv viste søndag aften et klip med statsministeren, hvor han bliver foreholdt, at han skulle have penge i skattely. Det fik Gunnlaugsson til at udvandre fra interviewet.

Opdateret 5. april 2016 kl. 15:13

Alan Strandbygaard

Man kan da på INGEN måder have et statsoverhovede, der bevidst undgår den opgave han har forpligtet sig til. Det er jo grotesk.

Manden gik til valg på at bekæmpe korruption? Det er jo en joke af dimensioner. Hykleri af allerværste skuffe. Magtsyg psykopat. Hvor sørgeligt.

Bjarne Andersen, Tue Romanow og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Smart at snyde, men dumt at blive taget. Flødeboller kollapser let fordi, selvom de har en chokoladeskal, så er der næsten ingen substans inden i, det er mest bare luft.

Henrik Møller

Jeg har boet heroppe på Island i 10 år efterhånden. Her er mine erfaringer, som nogle sikkert vil være uenige med mig i. Nogle islændinge vil måske endda blive såret. Dette er ikke min intention, men der er nogle ting, som jeg føler behov for at udtrykke i den nuværende situation.
Som jeg ser det, kan man ikke sammenligne Island med de øvrige nordiske demokratier, for der er stor forskel. I de fleste nordiske lande, eller demokratier generelt, ville anvendelsen af skattely måske nok have konsekvenser for en statsminister, men Island er ikke noget rigtigt land. Det er mere et territorium, der bruges til at gøre en lille gruppe mennesker endnu mere styrtende rige end de er i forvejen.
Sigmundur David tilhører denne lille befolkningsgruppe, der ejer alt heroppe. Det er deres stat, deres politi, deres retssystem. De ejer også medierne.
Hvis Sigmundur har begået skatteunddragelse, er det sikkert ikke engang ulovligt, for hans gruppe af mennesker har selv lavet lovene og de laver som regel ikke love, der kan ramme dem selv. Hvis de endelig bryder gældende love, bliver sagerne syltet, dysset ned eller ender med symbolske straffe. Der er her et problem, at dommere og anklagere ofte er folk der er nært forbundet med den politiske elite i forretningsmæssig og/eller familiemæssig forstand. Jeg ved godt, at der røg nogle bankfolk i fængsel efter det økonomiske kollaps i 2008, men det var meget få og deres familie og venner skal nok sørge for at de bliver godt kompenseret for den straf de måtte tage for holdet. Den tidligere statsminister, Geir Haarde, fik en betinget fængselsdom for sin inkompetente embedsførelse frem til 2009, men er i dag Islands ambassadør i Washington.
Mange topfolk fra henholdsvis Fremskridts- og Selvstændighedspartiet gider egentlig ikke være i politik, men familie og venner presser dem ind, for der jo være nogen, der sørger for at opretholde status quo. De ville hellere være rige bag ved kulisserne i stedet for at skulle stille op til valg og fornedre sig til at have kontakt med almindelige vælgere og være en del af en vulgær popularitetskonkurrence som politik mange steder har udviklet sig til.
Det islandske vælgerkorps har en meget kort hukommelse og ville måske straffe selvstændigheds- og fremskridtspartiet, hvis der var valg i dag, men inden længe vil de formentlig stemme på dem igen. I 2013 kunne en måbende omverden se til, mens islændingene stemte de samme partier ind i regering, som de i 2009 havde stemt ud, efter disse partier havde kørt landet fuldstændig i sænk, via økonomisk plat og svindel.
Jeg bor som nævnt på Island. Jeg kan på afstand se at danske politikere somme tider har svært ved at skelne mellem deres egne og Danmarks interesser, men hvis du sammenligner med Island, er det småting. Islændingene griner ofte, når de danske medier er ude med riven efter Lars Løkke, hvis han kludrer i det med bilag og glemmer at bruge det rigtige plastickort i forbindelse med indkøb til sig selv. Hvorfor gider danskerne hidse sig op over sådanne småbeløb, siger folk heroppe.
Jeg vælger så til gengæld at smile lidt af de lokale, når de brokker sig over den nærmest altomfattende magtmisbrug og korruption i det islandske samfund, for jeg ved at de snart har glemt det hele igen. Ved det næste valg vil den nuværende regering måske/måske ikke falde. Selvstændigheds- og Fremskridtspartiet vil derefter lave en udskiftning af de mest belastede personer efter at de har udført deres værnepligt indenfor politikken. Hvis der kommer en anden regering, vil Selvstændigheds- og Fremskridtspartiet straks gå i gang med at kritisere dem sønder og sammen, stærkt hjulpet af deres altdominerende ”nyhedsmedier” og den islandske befolkning vil efterfølgende begynde at beklage sig over at "afløserregeringen" ikke får rettet tingene op med det samme.
Inden længe vil islændingene igen stemme rigmandspartierne, der er fløjtende ligeglade med almindelige, arbejdende menneskers levevilkår, ind igen. Vi kan så vende tilbage til den naturlige islandske orden, hvor arbejdende folks primære opgave er at knokle i flere forskellige job for at få tingene til at hænge sammen og betale højere renter i de riges/statens banker, når der skal ryddes op efter de økonomiske svindelnumre.
Måske har I hørt at islændinges hobby er at arbejde. Det kunne det jo se ud til, men jeg tror nu alligevel at folk ville vælge at være hjemme med deres familie, hvis ikke økonomien tvang dem ud i job nummer to go tre. Så kunne man jo vælge at betale arbejdende mennesker en ordentlig løn. Til at fremstille sådanne krav hjælper det dog at have stærke fagforeninger, men de blev knust heroppe i 1980’erne og 90’erne af de daværende selvstændighedspolitikere, der havde Margaret Thatcher og Ronald Reagan som deres politiske forbilleder.
I dag forfalder det, der er tilbage af et tidligere velfærdssystem. Det er måske der, hvor Island ligner resten af den Vestlige Verden mest. Norge har været meget gode til at suge utilfredse islandske læger og sygeplejersker til sig i de forgangne år. Til gengæld har det islandske politi så fået en ladning maskinpistoler sendt hertil fra Norge. Spørgsmålet lød dengang: "Hvem skal I skyde på med disse maskinpistoler"? Der kom aldrig noget svar.
Man kan selvfølgelig håbe at de islandske vælgere prøver at huske lidt længere tilbage end den sidste tilbudsavis på et tidspunkt. Jeg tror ikke den tid er kommet, men jeg håber inderligt at jeg tager fejl.
Imens eliten gemmer deres millionformuer i udenlandske skattely. Og det er sikkert helt lovligt.