Flygtninge ventes at gavne dansk økonomi

Finansministeriet forventer, at flygtningestrømmen på sigt bliver et plus for økonomien, skriver Politiken.
4. maj 2016 kl. 22:36

Når man ser langt ud i fremtiden, bliver den aktuelle tilstrømning af flygtninge til Danmark en fordel for landets økonomi.

Regeringen har advaret om, at det stigende antal flygtninge vil koste statskassen milliarder af kroner de kommende år. Men Finansministeriet vurderer, at tabet på længere sigt vil blive vendt til et samlet plus. Det skriver Politiken.

Som noget nyt har man i regeringens såkaldte konvergensprogram regnet på flygtningestrømmens betydning for økonomien årtier ud i fremtiden.

Helt præcist er det regeringens forventning, at de knap 100.000 flygtninge, som ventes at komme til Danmark frem mod 2020, vil forbedre dansk økonomi med 0,15 procent af BNP. Det svarer til 2,7 milliarder kroner.

- Konklusionen er sådan set meget klar: Statens indtægter fremadrettet vil være større end statens udgifter, når man måler på strømmen af flygtninge og deres efterkommere isoleret, siger Marianne Frank Hansen, souschef og økonom ved Dream, til Politiken.

Dream har leveret data til Finansministeriets beregninger.

Ifølge Politikens oplysninger kan flygtninge blive en økonomisk fordel allerede i 2035.

Regeringen forventer stigende beskæftigelse blandt de nytilkomne flygtninge de kommende år. Derudover ventes det, at deres efterkommere om to generationer vil have samme beskæftigelsesfrekvens som etniske danskere.

Økonomiprofessor Torben M. Andersen vurderer, at regeringen kan have ret i begge antagelser: At flygtninge er en udgift på kort sigt, men senere kan blive en gevinst.

- De to konklusioner er ikke nødvendigvis inkonsistente. Det handler om, hvad man fokuserer på, siger han til Politiken.

- Spørger man, om flygtninge er en udgift nu og her, er svaret ja. Spørger man, om de kan tjene sig selv ind igen i fremtiden og dermed blive en økonomisk gevinst, er svaret også ja, siger Torben M. Andersen.

Han understreger dog, at der er stor usikkerhed om beregningen af den type effekter.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) bekræfter i en mail til Politiken, at "indvandrerne og deres efterkommere på længere sigt kan få en positiv effekt på de offentlige finanser".

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tue Romanow

"Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) bekræfter i en mail til Politiken, at "indvandrerne og deres efterkommere på længere sigt kan få en positiv effekt på de offentlige finanser"....eller med andre ord: At klandre flygtningene for, at de koster penge og dermed retfærdiggør nedskæringer er decideret ukorrekt...well...argumentet er dødt...og hvad fanden skal man så fodre DF med?

Else Marie Arevad

Hvis flygtningene skal gavne dansk økonomi på sigt, skal der turbo på integrationen. Erfaringerne med at få især ikke-vestlige indvandrere og flygtninge i arbejde er ikke for gode, da op mod halvdelen ikke er i beskæftigelse.

Finn Thøgersen

Javel, så en forøgelse af befolkningen på knap 2% medfører på langt sigt en forøgelse af BNP på 0.15%, eller med andre ord et fald i BNP per indbygger på 1.8%

Det lyder godt nok som en fremragende investering!

Selv molboerne havde vist bedre udbytte af at jagte storken inde i kornmarken ...

Per Torbensen, Per Olsson, Henrik Nielsen, Helene Kristensen, erik mørk thomsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sådan kan man ikke stille det op, Finn Thøgersen, et element får den samlede BNP til at stige yderligere, det er jo ikke anderledes, når en ganske lille gruppe bidrager positivt til det kumulerede fælles resultat. Bortset fra at denne charmeoffensiv fra DREAM TEAM ikke får mig til at ryste på hånden: fremtiden kan ikke forudses, og hvis folk kommer til at bidrage til samfundets opretholdelse i højere grad, er en sådan udvikling ikke lineær, men eksponentiel, sådan som det over tid er set med alle grupper, der er kommet på lønarbejde.
Jeg er lidt træt af disse evindelige forsøg på at skabe problemer med flygtninge og indvandrere, der ikke afgørende afviger fra dem, som vi har haft med egne grupper af utilpassede, og som vi over tid har løst og fortsat løser. Eller ville løse, hvis vi ikke i så katastrofal grad havde kastet alle vore lodder i en tilbedelse af den privatejede guldkalv.

Pia Qu, Mads Berg, Helene Kristensen, Christian Mondrup og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Bech

Det er vist lidt letkøbt, Steffen Gliese, hvis du sidestiller utilpassede unge med en homogen gruppe der med kultur og struktur der forsøger at etablere et parallelsamfund.

Herman Hansen

"Når man ser langt ud i fremtiden" er der ingen, som ved noget som helst. Men noget optimistisk skal der jo siges. Desuden kan vores alle samsens Claus Hjort jo bruge denne fremtidsprognose til at gennemføre top skatte lettelser til efteråret til glæde for LA og tilfredsstillende for DF, nu hvor flygtninge giver "overskud".

...Jo, der er intet, som ikke er til gavn på en eller anden måde hos de manipulerende blå jubel optimister.

Henrik Nielsen, Helene Kristensen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

Selvfølgelig gavner importeret arbejdskraft, der vil arbejde for det halve, økonomien. Naturlig tyngdekraft i samfundet er kun sundt. Det er bare et spørgsmål om mere politi.

Herman Hansen

...I guds eget land, det såkaldte frie USA, har mere politi og hårde fængselsstraffe, for særligt sorte, genindført slaveriet, nu bag tykke fængsels mure, hvor mestens sorte tvinges til at arbejde for få cent pr. time. Blå svindler frihed er kun for de få. I deres optik skal flertallet knokle sig til døden før pensionsalderen for de fåes bekvemligheder.

Brian Jensen

Jeg mener sådan set også at flygtninge og indvandrere, kan gavne økonomien. Det afhænger helt af hvordan vi modtager dem. Den måde man gør det nu er ikke optimal. I stedet burde man tage positivt imod dem og opmuntre og hjælpe dem i deres forsøg på at blive en del af samfundet.

Hvad DREAM-on modellen siger interesserer jeg mig ikke for. Den er et glimrende eksempel på den gamle ingeniørvending; "shit in = shit out". Modellen bekræfter selvfølgelig de antagelser, man stopper ind i den. Problemet med den er at den behandles som et orakel, selv om den aldrig justeres efter impiriske observationer - dvs virkeligheden...

Pia Qu, Steffen Gliese, erik mørk thomsen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

De behøver ikke en gang at komme i arbejde for at gavne den lokale økonomi.
De behøver kun at give deres penge ud i det lokal samfund de er blevet placeret i.
Kommunen modtager ca. 31'000 kr per flygtning, som kommunen giver ud lokalt til boligleje, mad, uddannelser osv.

Så ja, en flygtning bidrager bare igennem sin tilstedeværelse til den lokale ækonomi.

Hvad en flygtning betyder til landets økonomi, det kan diskuteres.

Robert Kroll

Finansministeriets beregninger hviler (som altid) på en række forudsætninger.

Skal man vurdere beregningen, så skal man gennemgå forudsætningerne punkt for punkt og vurdere, om de er relevante, dækkende o s v og om selve "modellen" for beregningen er tjenlig til formålet.

Bundlinjen i det Finansinisteriet siger er vel, at TIDLIGST omkring år 2035 vil flygtningene (og disses familiesammenførte ?) måske kunne blive en fordel for Danmark - det kan godt vare endnu længere eller vare meget , meget lang tid.

Så indtil (tidligst ) år 2035 vil der være tale om en nettoudgift . Om år 2035 er "et kort sigt" , "et mellemlangt sigt" eller "et langt sigt" afhænger vel af hvilken målestok , man bruger.

2035 ligger 19 år ud i fremtiden - så nogle af dagens ledende debattører , politikere m v er nok pensionerede eller døde og borte til den tid. - og verden og den globale politiske situation ser måske overraskende anderledes ud,

Det eneste sikre er , at i de nærmeste år kommer flygtningene hvert eneste år til at koste to- cifrede milliardbeløb, og så får vi se, om flertallet i Danmark ( vi er et demokrati, hvor flertallet bestemmer) er empatiske i en eller anden grad, så man vil skære lidt på velfærdsstandarden og livskvaliteten for at modtage en masse mennesker, der rent ud sagt er "på spanden" og tage de kulturelle gniderier og konflikter, der uundgåeligt kommer.

Jeg vover ikke at spå om udvillingen.

Torben - Nielsen

Jeg vil prøve på at komme med en lille provokation. Så debattører som ikke tåler provokationer, bedes venligst springe mit indlæg over, da det er præget af overdrivelser og generaliseringer.

Hvordan kan det være at venstrefløjen uden protester har overtaget den borgerlige sides import af billig arbejdskraft her til landet??

Hvem vil ansætte en faglært dansk arbejder med 15 års erfaring til overenskomstmæssig løn, når man gratis kan få arbejdskraften på enten indslusningsløn, virksomhedspraktik eller anden form for syntetisk beskæftigelse??

Fortsat import af disse uorganiserede skruebrækkere vil være den sikre afslutning på den danske fagbevægelse, hvis den fortsat medvirker til at skubbe den almindelige danske lønmodtager ud på et sidespor.

Hvorledes kan det være at venstrefløjen hykler en solidaritet med en gruppe, som er parat til tage arbejdet for enhver pris, som derfor ender med at være den lavest mulige, og samtidig beriger den borgerlige sides arbejdsgivere??

Den udbredte holdning hos venstrefløjen er, at vi er nødt til at tage ansvar for de bomber og andre militære udgydelser, vi har udført i deres hjemlande.

Men er der da en automatisk kobling imellem at bombe en befolkningsgruppe, og så, at de automatisk flygter til de lande, som er ansvarlig for bomberne de har fået i hovedet??

Venstrefløjen fører jævnligt et argument om at flygningepresset på den danske grænse skyldes at Danmark bomber deres hjemlande.

Hvor er så den automatiske flygtningestrøm fra Syrien til Rusland??

Hvis der om nogen bomber i Syrien, - så er det da Rusland, men hvorfor flygter de nu hjemløse syrere så ikke til Rusland??

Per Torbensen, Per Olsson, Kent Thomsen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Mikkel Bech

Torben Nielsen

Et bud er, at venstrefløjen reelt kun består af elitære mennesker, som gerne vil have noget billig arbejdskraft til at gøre det, som de ikke gider. Det kan de ikke sige højt.

Hvis man holder sig til de seneste 30-40 års empiri; så viser det sig, at personer fra Asien og Østeuropa klarer sig fint i det danske samfund, mens personer fra Mellemøsten og Nordafrika klarer sig mindre fint i det danske samfund. Hvorfor endnu et (økonomisk) feel-good eventyr skulle ændre på ovenstående faktum, står hen i det uvisse.

Touhami Bennour

Per Olsson
30-40 år empiri." Jeg vil gerne vide hvor du har de oplysninger fra. Murens fald var I 90 erne. Man taler næsten ikke om Østeuropeer og asiater her I landet, Tilgengæld har jeg viden om specialster I forskellige fag fra folk fra mellem østen Jeg kender ingen som kom fra mellemøsten før 70 erne. Bortset fra palestinenser.