Lærere og ledelse: Forberedelsestid er presset i bund

14 minutter til at forberede en undervisningstime og 25 lektioner om ugen er hverdag for lærere i folkeskolen
31. maj 2016 kl. 00:36Opdateret 31. maj 2016 kl. 08:41

Det er en velkendt følelse for lærerne i folkeskolen, at de træder ind i deres klasse med en følelse af ikke at være tilstrækkeligt forberedt til timen.

Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor fire ud af fem lærere svarer, at de har for lidt tid til at forberede sig, skriver Politiken.

I undersøgelsen, som Danmarks Lærerforening står bag, har 82 procent af de adspurgte lærere sat kryds ud for nej ved spørgsmålet om, hvorvidt de inden for rammerne af deres arbejdstid har nok tid til at forberede undervisningen.

Lærerne fik samme spørgsmål i 2013, og da svarede 44 procent nej.

Troels Schnetler er en af de lærere, som ofte møder sin 9.-klasse uden at være forberedt. I gennemsnit har han 14 minutter til at forberede en klokketime, når han har trukket tid fra til blandt andet forældrekontakt.

- Det er ikke særlig behageligt. Men det er den realitet, vi sidder med, siger Troels Schnetler til Politiken.

De ændrede arbejdstidsregler fra august 2014 betyder, at lærerne skal undervise tre lektioner mere om ugen - dog uden mere forberedelsestid. I dag underviser lærerne i gennemsnit 25 lektioner om ugen.

Formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, ser tegn på, at skolerne presses til grænsen.

- Kommunernes økonomi har det sværere og sværere. Vi har ikke andre skruer at skrue på, end at lærerne må undervise mere. Og så kommer der mindre forberedelsestid. Det kan næsten ikke hænge sammen, siger Claus Hjortdal til avisen.

Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet, peger på, at der oven i det øgede timetal er kommet flere læreropgaver som inklusion af svage elever og krav om varieret undervisning.

- Set i det lys er forberedelsestiden lille. Man har simpelthen forringet lærernes muligheder for at leve op til det ambitionsniveau, der ligger i folkeskolereformen, siger Per Fibæk Laursen til Politiken.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Fuldkommen vanvittigt - enhver, der har skullet forberede en fremlæggelse ved, at der som hovedregel går to timer til én, MINIMUM.

Janus Agerbo, Ulla Søgaard, Jørn Andersen, Hans Larsen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Hvis man har en neoliberal ide, og vil fjerne/ formindske den offentlige sektor - så giver det jo god mening. Det offentlige skolesystem udhules, med et totalt udpint personale som resultat ( som i sundhedsindustrien) - dér kan bunden af samfundet så søge lærdom. Og imens kan de privilegerede købe den mere overskudsagtige og kreative lærdom på landets privatskoler . . .

Janus Agerbo, Flemming Berger, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

Engelske tilstande på undervisningsområdet er vel målet (uden at jeg mener, det er ønskværdigt).

Det mest bekymrende er, at subversionen af Folkeskolen er sket med politisk åbne øjne og et bredt flertal.

Janus Agerbo, ingemaje lange, Sup Aya Laya, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Politikere forveksler skoling og læreprocesser med pølsefabrikker.

Jeg har aktivt valgt at begrunde politikernes stupide beslutninger med netop dumhed.
Hvis de på et oplyst grundlag har truffet beslutningerne til trods for indsigt i konsekvenserne,
så er vi jo nødt til at afsætte dem med alle forhåndenværende midler, i morgen, senest!

Flemming Berger, Sascha Olinsson, Helene Kristensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den blinde begærlighed styrer dansk politik, og det er ikke inspireret fra EU, men derimod fra USA, som vi jo på mystisk vis har nærmet os mere end de traditioner, vi er forankret i.

jens peter hansen

Enhver der har prøvet at undervise i folkeskolen ved at undervisning blot er én af mange opgaver der. Løsning af konflikter, samtaler med forældre, klassemøder, møder med kolleger etc etc. og oven i skal læreren gud hjælpe mig sørge for at ungerne ikke får tæsk hjemme, undervise i færdsel, diabetes, imødegå incest, racisme, informere om flygtninge, bearbejde sorgramte børn og meget mere. Når eleverne på medicinstudiet ikke kan regne med brøker eller decimaltal så lægges skylden på folkeskolen, når børn mobber hinanden, sidder med tabletten hele tiden og er på facebook og viser nøgenbilleder af sig selv ja gæt så hvem der er den skyldige. Undervisningen er ofte en sejlads med mange ukendte skær som læreren ustandselig skal navigere i forhold til og forberedelsen skal foregå umiddelbart efter hun har bakset med 5 lektioner og af gode grunde er noget udkørt. Læs Rikke Tjørrings indlæg i Berlingske forleden. Alle andre erhverv giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme, hvis dette er muligt. Lige nøjagtigt dette har man frarøvet lærerne. Den fleksibilitet som tidligere var et kendemærke for lærerens arbejde er presset ind i en industriarbejderpraksis, dog med et højst differentieret indhold. Hvor man tidligere kunne ringe til læreren nærmest døgnet rundt er der nu kun adgang i skoletiden. Hvor læreren naturligvis brugte forskellig tid til forberedelse regnet pr dag eller uge er det hele lagt ind på skolens timerammer. At der er/var mange der syntes at de dovne lærere havde godt af det er der ingen tvivl om. Med de rædselsfulde bånd læreren nu er bundet med er det ikke sært at mange søger helt væk eller over i friskoler hvor arbejdsforholdene er langt mere fleksible.

Janus Agerbo, Ole Frank, ingemaje lange, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Ulla Søgaard, Bo Klindt Poulsen , Jørn Andersen, Karsten Aaen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Folkeskolen er død og alle kommer i privatskoler som rangordnes, de helt umulige må resterne af "folkeskolen" tage sig af.........lol...... men vi kommer til at betale den samme skat, for der skal være skattelettelser til de rige forstås.

Janus Agerbo, ingemaje lange og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar