Overlæger strides om virkningen af hpv-vaccine

Forkert kritik mod styrelse om effekt af vaccine, mener Serum Institut. Nej, man glemmer forbehold, lyder det.
30. maj 2016 kl. 13:03Opdateret 30. maj 2016 kl. 14:16

Det er ikke kritik fra en mand med fødderne på jorden.

Sådan lyder det fra overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak, efter at Kim Varming, der er ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, kritiserer Sundhedsstyrelsen for at hævde, at hpv-vaccinen redder liv.

Ifølge Kim Varming er der ikke videnskabelige beviser for, at hpv-vaccine beskytter mod livmoderhalskræft. Det vil nemlig kæve medicinske forsøg, som vil strække sig over mere end 20 år.

I stedet konkluderer man ud fra om celleforandringer, om vaccinen virker mod kræft, og det er ikke det samme, mener overlægen.

Men det er langt ude, mener Kåre Mølbak. Man får nemlig ikke nogen til at lave en undersøgelse, hvor man lader kvinder ubehandlet udvikle kræft, siger han, og derfor kan man ikke sætte det op på den måde.

- Jeg forstår ikke, hvad han har gang i. Hvis man ser på det etisk, så ville man jo ikke lade kvinder i en kontrolgruppe udvikle kræft. Det ville ikke være acceptabelt.

- Vi ved med sikkerhed, at virus er en nødvendig forudsætning for at få kræft. Og vi ved, at vaccinen beskytter infektion mod virus og forstadier til kræft, siger Kåre Mølbak.

- Så jeg ved ikke, hvilken planet han sidder på, men det er i hvert fald ikke Jorden. Han har ikke sin etik i orden.

Også professor i immunologi på Københavns Universitet Elsebeth Lynge har stillet sig uforstående over for Kim Varmings kritik, da hun siger, at man beviseligt giver de 12-årige piger en bedre beskyttelse, hvis man vaccinerer dem.

Og hos Kræftens Bekæmpelse er overlæge og projektchef Iben Holten overrasket og ærgerlig over udmeldingen.

- Vi kender sygdommens natur. Vi ved, at når vi screener og fjerner forstadier, så får kvinderne ikke livmoderhalskræft. Når vi vaccinerer, ved vi, at kvinderne ikke får forstadier forårsaget af de hpv-typer, der vaccineres mod.

- Og derfor ved vi, at vaccinen forebygger de fleste tilfælde af livmoderhalskræft, siger hun.

Men de forstår ikke kritikken, mener Kim Varming. Ifølge ham er det forkert, når Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside siger, at de allerede med vaccinationerne har reddet 1400 mennesker fra at få livmoderhalskræft.

- Som læge går jeg ud fra, at der er evidens for det, og at det er videnskabeligt bevist. Og hvis man ikke har det, så tager man sine forbehold.

- Men der bliver ikke taget forbehold, og derfor går vi ud fra, at det er evidensbaseret. Problemet er bare, at det er det ikke, siger Kim Varming.

Han mener altså ikke, at der er bevis for, at vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft, og slet ikke hvor effektiv den er, hvis den beskytter.

- Det vil tage 20 år med undersøgelser, og det vil ingen medicinalfirmaer bekoste. Så derfor samler man nogle eksperter, der tror på, at den virker, og det har der så været tilstrækkeligt med eksperter, der tror.

- Men det er sådan, det er. Der ikke nogen, der ved, om vaccinen virker. De skulle bare have taget forbehold, lyder det fra overlæge Kim Varming.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Sup Aya  Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
Sup Aya Laya, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

"Det er ikke kritik fra en mand med fødderne på jorden."

Det lyder som et argument, der går på, at det at have fødderne på jorden betyder, at man er nødt til at bøje evidensen lidt. Sikkert i bedste mening ud fra en holdning om, at det er lægen, der ved bedst, og der er ingen grund til at belemre patienten med at skulle tage stilling selv.

Men jeg forstår ikke, hvorfor det er manglende jordbundethed at insistere på, at myndighederne ikke skal lyve for borgerne? Hvad er der i vejen for, at man fra SST går ud, og er ærlig og siger: "Vi mener, at det er sandsynligt, at denne vaccine kan redde liv - men vi ved det ikke med sikkerhed, for vi kan ikke lave et forsøg, der endegyldigt beviser dette. Ligeledes kan vi heller ikke med sikkerhed sige, om der kan være alvorlige bivirkninger - men vi synes ikke, at det ser ud ti at være sandsynligt."

Kåre Mølbak siger, at man ikke kan lave et forsøg, der beviser, om vaccinerne beskytter mod kræft. Men når nu en del piger IKKE ønsker at løbe en ukendt risiko for bivirkninger - så har man jo allerede en form for kontrolgruppe - om end ikke randomiseret og dobbeltblinded. Men man har jo mulighed for på sigt at følge de vaccinerede og de ikke vaccinerede, og så få indtryk af, om der er forskelle i risikoen for livmoderhalskræft. Der vil sikkert være en vis social bias i dette - men ikke desto mindre vil man nok kunne få fornemmelse af, hvor det bærer hen.

Forskere og myndigheder har ikke lov til i formynderiskhed at "hugge en hæl og skære en tå" for at overtale befolkningen. Det øger bare mistilliden til myndighederne i det hele taget.

Især når man samtidig, som jeg har nævnt andetsteds, er i gang med at udbrede anvendelsen af hormonspiralen til unge piger, selv om denne er mistænkt for at nedsætte modstandskraften overfor de farlige former for HPV.

Det giver jo ikke mening - som så meget andet i vores sundhedsvæsen efterhånden.

Hvor mange kvinder forventer man (uden evidens) at kunne rede via vaccinen i forhold til, hvor mange man kunne redde ved at insistere på ordentlig rengøring på hospitalerne, tid nok til grundlæggende sygepleje, tid til at lægerne kan nå at læse journalerne, og til at få styr på patienternes medicin?

Eller hvis Gøtzsche ar ret i, hvor mange personer, der dør årligt pga. over- og fejlmedicinering - var det så ikke et mere oplagt sted at sætte så hårdt ind, som man gør med HPV-vaccinen?

Albertina Vistoft, Jakob Bonde, Gorm Lundshøj, Jørn Andersen, Hanne Koplev, Niels Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev
Hanne Koplev

Til information for læserne kan det oplyses, at Statens Serum Institut er en virksomhed, der sælger og producerer vacciner.
Overlæge og afdelingschef Kåre Mølbak har derfor en interessekonflikt, når han udtaler sig i denne sag om vaccine.

Kåre Mølbak´s grove retorik i form af udtalelser som: "Det er ikke kritik fra en mand med fødderne på jorden", "...Men det er langt ude..", ..."Jeg forstår ikke, hvad han har gang i." tyder på, at han forsøger at forsvare en dårlig sag.
Når Kåre Mølbak møder kritik på en sådan uvidenskabelig vis, fremfor med relevant videnskabelig dokumentation, tyder det endnu engang på, at en videnskabelig (uvildig) dokumentation for den påståede positive virkning af HPV-vaccination ikke findes.

Albertina Vistoft, Sup Aya Laya, Gorm Lundshøj og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev
Hanne Koplev

Kræftens Bekæmpelse ved overlæge og projektchef Iben Holten udtaler: "- Vi kender sygdommens natur. Vi ved, at når vi screener og fjerner forstadier, så får kvinderne ikke livmoderhalskræft. Når vi vaccinerer, ved vi, at kvinderne ikke får forstadier forårsaget af de hpv-typer, der vaccineres mod.
- Og derfor ved vi, at vaccinen forebygger de fleste tilfælde af livmoderhalskræft, ......".

Jeg gad godt se den videnskabelige dokumentation for overlæge Iben Holten udtalelser, men jeg tvivler stærk på, at de findes.

Overlæge Iben Holten havde, set med mine øjne, fremstået mere troværdig, hvis hun, i sin sidste nævnte udtalelse, i stedet for at bruge ordet "ved" havde brugt ordet "antager".

Albertina Vistoft, Sup Aya Laya og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Kim Varming udtaler et andet sted (jeg har lige glemt hvor), at man ikke kan vide, om vaccinen mister sin virkning ad åre, således at kvinderne blot udvikler HPV, og dermed livmoderhalskræft, senere. Det er jo en ret vigtigt overvejelse....

Brugerbillede for Eigil Thomassen
Eigil Thomassen

Kunne Information ikke spare lidt på de gyselige Ritzau telegrammer som ofte er upræcise og altid vinklede på en bestemt måde. Der er da så meget andet interessant stof man kunne fylde avisen med.
I ovenstående telegram fremstilles det som om at det er helt ligeværdige personer som strides, men........Sundhedsstyrelsens overlæger har medicinalindustrien, (næsten) hele folketing og kræftens bekæmpelse i ryggen med ubegrænsede økonomiske ressourcer, mens den behjertede overlæge fra Aalborg står helt alene.

Albertina Vistoft, Sup Aya Laya, Hanne Koplev og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev
Hanne Koplev

Det kan undre, at Kræftens Bekæmpelses ved overlæge Iben Holten formand har kunnet anbefale Gardasil, en vaccine, som ikke er undersøgt for mulig cancerogen effekt?
Gardasil (og Cervarix) indeholder aluminium, som er stærkt mistænkt for at være en medvirkende årsag til brystkræft.
Links.
http://www.fda.gov/downloads/BiologicsBloodVaccines/Vaccines/ApprovedPro...
Noter venligst dette: ”13.1 Carcinogenesis, Mutagenesis, Impairment of Fertility
GARDASIL has not been evaluated for the potential to cause carcinogenicity or genotoxicity.”
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0162013413001608

Albertina Vistoft, Sup Aya Laya og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Du har ret i, at Ritzau-telegrammerne ofte farer med en halv vind, Eigil Thomassen. Og også i, at det lidt er Davids kamp mod Goliat. Men helt alene er Kim Varming nu ikke - han har f.eks. Gøtzsche i ryggen mht. at anklage myndighederne for videnskabeligt fusk i HPV-sagen. Og Gøtzsche er trods alt lidt en sværvægter i videnskabelig sammenhæng, om end han ikke økonomisk kan måle sig med modstanderne.

Brugerbillede for Eigil Thomassen
Eigil Thomassen

Det er korrekt.Helt alene er han ikke, men jeg tror , at de læger, som støtter ham åbenlyst, kan tælles på een hånd.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er mest pensionerede læger, der tør åbne munden. Men der bliver dog flere og flere, tror jeg. Og der er også en del, der forsøger at mindske medicinalindustriens korrumperende indflydelse: www.lagerudensponsor.dk

Brugerbillede for Rikke Nielsen
Rikke Nielsen

Håndteringen af patienter med påståede bivirkninger er i sig selv en skandale.

Specielt italesættelsen af patienter med bivirkninger som værende mere syge - og hermed mere utroværdige (læs: hypokonder/psykisk ustabil) - end andre patienter, handler om grotesk manipulation for ussel mammon.

På samme måde som det naturligvis ikke vides, hvor godt vaccinen virker før end dette har været testet igennem en årrække, er det klart, at det heller ikke 100% vides, hvordan de negative følger af vaccinen er.

Men der er så mange penge i projektet, at det er vigtigt at lukke munden på de kvinder, der er ramt af voldsomme bivirkninger.

Brugerbillede for Hanne Koplev
Hanne Koplev

Thomas Holm.
Har du nogen viden om, hvilket placebo-præparat, som der er brugt i den FDA-rapport, som du henviser til?

I denne FDA-rapport er der brugt vaccine minus virus-komponenterne, hvorfor mulige bivirkninger af vaccine-tilsætningsstofferne kamufleres.
Ved et placebo-præparat vil man normalt forstå et uvirksomt præparat, hvorfor fremgangsmåde kan betegnes som fup.
I et enkelt forsøg har man dog brugt saltvand som placebo-middel, men i oversigten er forsøgspersoner, som har fået saltvandsinjektion slået sammen med gruppen af forsøgspersoner, som har fået vaccine minus virus-komponenter. Hvad man så vil have ud af den konstellation?
http://www.fda.gov/downloads/BiologicsBloodVaccines/Vaccines/ApprovedPro...

Albertina Vistoft, Anne-Marie Krogsbøll og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev
Hanne Koplev

Angående vaccine-industriens tests.
Til høringen i folketinget sagde Prof. Yehuda Shoenfeld: ”Når man injicerer vaccinen, bliver aluminium på injektionsstedet i tre-fire måneder, siger han og forklarer, at det er påvist, at den herefter kan blive transporteret rundt i kroppen.
- Det bringer aluminium op til hjernen som en trojansk hest, og det er der videnskabelig evidens for, siger han og peger samtidig på, at også andre vacciner indeholder aluminium.” (citat fra Metroexpressen).
Dette betyder, at man ved undersøgelse for Gardasil-vaccinens bivirknings-profil nødvendigvis må acceptere, at bivirkninger kan opstå flere måneders efter vaccination!
Hvilket retvist bør medføre revurdering af de indberetninger, hvor indberetning om mulige bivirkninger er blevet afvist som følge af langt tidsintervallet mellem vaccination og de opståede bivirkninger.
Læserne kan selv kontrollere, hvilket tidsinterval, som vaccine-producenterne har brugt.
Hvis der gættes på, at de anvendte intervaller ikke er lange nok til at fange den type bivirkninger op, som Prof. Yehuda Shoenfeld beskriver, har man gættet rigtigt.
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/suu/tv.3040.aspx?as=1

Rikke Nielsen, Albertina Vistoft, Anne-Marie Krogsbøll og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm
Thomas Holm

Hanne,
ved at bruge saltvand som placebo så kan du sortere de 'særligt sensitive', hypokonderne og lign. fra som får symptomer når du bare stikker dem med en tom kanyle.

Og ved at bruge vaccine minus virus-komponenterne så kamuflere du ikke bivirkningerne af vaccine-tilsætningsstofferne, du undersøger direkte kun dem.

Jeg kan så hilse og sige at der indtil 2014 er blevet laver over 170'000'000 forsøg med den fuldt ud virksome vaccine i Klinisk Fase 4.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Holm:

Mener du virkeligt, at der er lavet 170'000'000 forsøg med Gardasil? Det lyder ikke helt rigtigt! Dokumentation ønskes.

Eller mener du, at der er indgået 170'000'000 personer i forsøg med Gardasil?

Eller mener du, at vaccinen nu er brugt på 170'000'000 kvinder som følge af vaccinationskampagner?

Hvis det er det sidste, så er problemet jo netop, at indberetnnger af bivirkninger og opfølgning på disse er helt i skoven - der indbrettes kun ganske få procent af de forekommende bivirkninger, og der følges kun i ringe grad op på dem. Så hvis det er det, du mener, så siger det meget lidt om bivirkningsforekomsten.