Amerikanske diplomater opfordrer til opgør med Assad

En del ansatte i USA's udenrigsministerium opfordrer til militære angreb på Assads styrker i Syrien.
17. juni 2016 kl. 10:31

Dusinvis af amerikanske diplomater og ansatte i det amerikanske udenrigsministerium har underskrevet et internt dokument, som retter skarp kritik af Obama-administrationens handlemåde i Syrien.

I dokumentet, som refereres af Wall Street Journal og New York Times, drøftes muligheden af at bombe de syriske regeringsstyrker.

De såkaldte "dissidenter" opfordrer indtrængende til angreb mod præsident Bashar al-Assads på grund af regimets stadige brud på en skrøbelig våbenhvile, som skulle bringe den fem år lange borgerkrig til en afslutning.

Oplysningerne om den interne kritik af den amerikanske politik i Mellemøsten kommer samtidig med nye rapporter om russiske bombardementer i Syrien - kort efter Moskva havde bebudet en våbenhvile.

Diplomater opfordrer til, at USA overvejer en indsats med en skønsom blanding af forsvarsvåben og luftangreb.

USA's udenrigsminister, John Kerry, siger, at "dette dokument er vigtigt."

- Vi vil diskutere, når jeg er tilbage i Washington, siger Kerry.

Med kun syv måneder tilbage i Det Hvide Hus og en erklæret modstand mod at blive inddraget mere i konflikterne i Mellemøsten, er der dog ikke mange tegn på, at præsident Obama vil ændre kurs.

Obama-administrationens alternative linje, som gælder et samarbejde med russerne for at få en våbenhvile i stand, har dog ikke givet mange resultater.

- Denne kurs fik et yderligere slag, da Assads russiske allierede bombede i det sydlige Syrien, siger embedsmænd i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon.

- Ruslands seneste handlinger skaber bekymring og tvivl om dets intentioner. Vi vil bede om en forklaring og bede dem forsikre, at dette ikke gentager sig, siger en anonym embedsmand.

New York Times citerer de kritiske amerikanske diplomater for at sige, at Assads fortsatte brud på våbenhvileaftalen fra februar betyder, at en politisk løsning ikke er mulig.

- Når det ikke har nogen følger, at en våbenhvileaftale brydes, så har regimet ingen grund til at forhandle med de moderate oprørsgrupper, siger diplomaterne og nævner samtidig, at regimet har brugt tøndebomber mod civile.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Wegner

Ville være forfriskende, hvis de samme 'diplomater' også havde et godt bud på alternativet til Assad.

Vores allierede i området, Den Frie Syriske Hær, er jo alt andet end moderat. Efter at have fået leverancer af kinesiske våben fra CIA, afleverede de kvit og frit de selvsamme våben til Al Nusra og ISIS. Således holdes Assad beskæftiget, og han får nogen, han kan se ond ud overfor. Altimens han reelt forsvarer sit land mod Cheney, Rothschild og de andre milliardærer, der i ly af hjemmelavede ISIS ganske ublu borer efter olie på syrisk område. Eller hvad?

Lige så forfriskende som det ville det være at høre alternativet til Assad, lige så nyskabende ville det være, hvis Information virkelig gik i kødet på denne konflikt, så det ikke blot var op til jeg og andre sølvpapirshatte at samle trådene og give konflikten det perspektiv, som fuldstændig mangler i den hjemlige journalistik.

Der er virkelig mange spørgsmål, som det kunne være interessant med en dybere journalistisk vinkel på. For exempel:

Hvordan kan Israel frit og kvit erklære Golan for deres, og er det tilfældigt, at der blev fundet olie i Golan kort før Israels udmelding? Er der evt. en sammenhæng med den zionistiske Oded Yinon-plan?

Der verserer mange rygter om ISIS, bl.a. at de modtager militær træning (der findes billeder på nettet af en verficeret israelsk oberst på besøg i en ISIS træningslejr i Irak) og lægehjælp (utilsigtede interviews med sårede jihadister på et felthospital i Golan, hvor en journalist på en guidet spin-tur forvildede sig ind i den 'forkerte' del af hospitalet) fra Israel. Er der hold i disse historier, eller er Israels tilstræbte anonymitet i konflikten reel?

Hvordan kan ISIS i årevis finansiere sin kamp ved frit at levere syrisk olie til Tyrkiet med kilometerlange, militært bevogtede og meget synlige korteger af tankbiler ganske uantastet, mens Nato bomber i Syrien? Og hvordan kan det være, at Rusland på en af sine første bombetogter over Syrien kunne sætte en stopper for trafikken? Er Natos satellitter og spionfly blinde, eller fandtes der en anden slet skjult dagsorden? Det så i hvert fald meget mystisk ud, næsten som om Nato var komplet uduelige og inkompetente.

I forlængelse heraf, kunne det være interessant at vide mere om Bilal Erdogans rolle. Efter anholdelsen for hvidvaskning af oliepenge i Italien er samtlige medier besynderligt tavse om manden. Hvorfor?

Hvorfor står den åbenlyst falske historie om Assads skyld i brugen af kemiske våben mod sine egne fortsat uimodsagt? Der er rigtig meget mere end blot fugls føde på den historie. Der har verseret historier om Tyrkiets direkte engagement i massakren, samt at giftgassen bl.a. vha. hacks af amerikanske officerers emails kunne spores tilbage til en udskibning fra England. Er det virkelig sandt?

Hvor bliver historien om R.T. Erdogans nære makkerskab med ISIS af? Eller historien om den massive støtte, ISIS nyder fra bl.a. Saudi Arabien og Qatar? Og hvad er USA's rolle som orkestrator bag denne støtte?

Er det (officielt) 6 måneder gamle samarbejde mellem Israel, Saudi Arabien og Tyrkiet slet ikke interessant for konflikten i Syrien? Eller hvordan skal man ellers forstå mediernes tavshed?

Det kunne også være interessant at høre om konfliktens spæde start, hvor Assad muligvis var offer for et CIA-støttet komplot, der skulle bruges som mediegyldig undskyldning for en optrapning fra Nato. Noget tyder på, at de første 'massakrer' på demonstranter ikke var Assads værk. Som jeg husker historien: Første gang Assad satte militær ind 'mod' demonstranter, blev de faktisk udkommanderet for at skabe ro efter, at ukendte personer havde massakreret civile under en demonstration. På vej til åstedet blev militærkøretøjerne imidlertid udsat for et baghold, hvor næsten samtlige soldater blev slået ihjel. Herfra eskalerede konflikten, som aldrig var mellem Assad og det syriske folk. De spæde forsøg, som fx. danske medier i starten gjorde på også at høre Assads side af konflikten blev hurtigt knust under en plantet dagsorden, der ikke handlede om sandheden. Kan det virkelig passe? Blev vi nok engang narret ind i en konflikt i Mellemøsten?

Det ville klæde Information også at dykke ned bag propagandaen i de amerikanske medier, hvor langt de fleste af bl.a. den danske offentligheds informationer om Assads påståede misregimente stammer fra. Så vidt jeg kan bedømme, oprinder de fleste data fra neokonservative kommentatorer og tænketanke. Er lødigheden i top eller?

Hvad med den aktuelle flygtningesituation? Er det for langt ude at se den som et bevidst geopolitisk anslag fra USA for på den lange bane at stække moderate, knap så nationalistiske kræfter i Europa og gøde jorden for flere indbringende krige i området?

Og hvorfor i det hele taget snakke om USA her, når så meget tyder på, at selv de er i lommen på større og mere magtfulde kræfter i den finansielle oververden?

Kunne vi få Informations journalistiske bud på i det mindste nogle af de historier, eller skal vi fortsat søge reel viden om konflikten andetsteds?

Mvh.

Torben Jørgensen, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Søren Wegner Tak for den meget spændende række af spørgsmål,du stiller.
Steen Sohn Hvilken modbydelig opførsel af en evt. kommende præsident.Er det typisk USA-bevidsthed?

Tak for henvisningen til Robert Parrys artikel "The State Department’s Collective Madness"
Den er skræmmende læsning og burde oversættes.

- As long as there is no accountability – as long as the U.S. president won’t rein in these warmongers – the madness will continue and only grow more dangerous.

Søren Wegner

Lidt opfølgning på historien...

Fra linket:
'The leak of the memo coincided with the advocacy of the same military option by a Washington think tank with ties to Hillary Clinton. (...) Clinton is clearly sympathetic to the military option in the leaked memo. The timing of the appearance of both documents immediately after Clinton had clinched the nomination suggests that the bureaucratic figures behind the push for a new war in Syria are seeking to take advantage of the Clinton presidential run to build public support for that option.'

https://consortiumnews.com/2016/06/29/the-dissent-memo-that-isnt/