Tyskland advarer mod at at ophidse til krig mod Rusland

Vi skal ikke forværre forholdet til Rusland med sabelraslen, siger udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier.
18. juni 2016 kl. 11:21

Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, anklager Nato for "krigsophidselse" med den igangværende militærøvelse i Polen og Baltikum, hvor over 30.000 soldater deltager.

I et interview, som søndag bringes i avisen Bild, siger han, at Vesten griber konflikten med Rusland forkert an.

- Det, som vi lige nu ikke skal gøre, er gennem sabelraslen og krigsophidselse at opflamme situationen yderligere. Den som tror, at vi med symbolske kampvognsparader på alliancens østgrænse kan skaffe mere sikkerhed, tager fejl, siger den socialdemokratiske udenrigsminister.

Han betegner det som "fatalt" at tro, at man kan opnå sine mål alene ved militær afskrækkelse.

Det militære beredskab kan ikke stå alene. Historien har lært os, at man også altid skal være villig til at søge dialog og samarbejde, påpeger Steinmeier.

- Vi gør klogt i ikke at skabe påskud til at genoptage gamle konfrontationer, mener han.

Præsident Vladimir Putin har i klare vendinger ladet forså, at når Nato opererer så tæt på Ruslands grænser, så er det en direkte trussel mod landets sikkerhed.

I forbindelse med Nato-øvelsen i denne måned har forsvarsalliancen besluttet, at 1000 soldater fra de øvrige Nato-lande skal stationeres i hvert af landene Polen, Estland, Letland og Litauen.

Øvelsen har haft til formål at forsikre om Natos vilje til at forsvare Polen og de tre tidligere sovjetrepublikker mod russisk aggression.

Landene har med stor bekymring fulgt, hvordan Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim og aktivt bistår prorussiske oprørere i det østlige Ukraine.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mark Thalmay
    Mark Thalmay
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for erik mørk thomsen
    erik mørk thomsen
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
Mark Thalmay, Holger Madsen, erik mørk thomsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Kloge ord fra Tyskland....

Karsten Aaen, Torben Selch, Holger Madsen, Michael Kongstad Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jensen
Søren Jensen

Jo tak Steinmeier, men historien viser også at vender men den anden kind til en diktator, så får man også en huskekage på den. Kan tyskerne allerede have glemt det?

Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Hvordan er det blevet sådan, her i Danmark, at man ikke længer bliver overraske.
Og måske alligevel, hvis man en dag hører om en person, der ikke har finger nede i kagedåsen.