Kollaps i Skat: Gæld er vokset med 16 milliarder kroner

Borgernes gæld er eksploderet, efter at Skats it-system kollapsede i efteråret.
23. juli 2016 kl. 06:36Opdateret 23. juli 2016 kl. 11:11

I efteråret brød Skats inddrivelsessystem "Et Fælles Inddrivelsessystem" (EFI) sammen. Det har fået borgernes gæld til at stige med 16 milliarder kroner - fra 71 milliarder til 87 milliarder, skriver Politiken.

EFI blev lukket 8. september, da det inddrev gæld i strid med loven.

Siden har Skats inddrivelse ligget i ruiner. Staten og kommunerne får inddrevet langt færre penge fra skyldnere, mens de berørte ­borgere er kastet ud i juridisk kaos.

Regeringen og kommunerne er i mellemtiden blevet enige om, at det er bedre at lade kommunerne selv stå for inddrivelsen af ejendomsskat, indtil Skat efter planen har udviklet et nyt system, som kan håndtere opgaven.

Det har blandt andet været en succes i Varde Kommune, hvor fire medarbejdere de seneste tre kvartaler har hentet seks millioner til kommunekassen.

- Oftest er det ikke nødvendigt at true med bål og brand, da langt de fleste er interesserede i at få afviklet deres gæld hurtigst muligt, skriver kommunen i en orientering om sagen ifølge Politiken.

Folketinget har vedtaget en lov, der betyder, at gælden ikke bliver forældet, mens Skat arbejder på at finde en metode til at inddrive den.

Regeringen vil i efteråret fremlægge lovforslag i Folketinget.

Regeringen og Kommunernes Landsforening blev i en "fælles forståelse" i april også enige om, at der er brug for at forenkle lovgivningen, så der kommer til at gælde de samme regler for inddrivelse af gæld.

Reglerne skal sikre, at der ikke forskelsbehandles uanset om man har skattegæld, momsgæld, manglende daginstitutionsbetaling, for meget udbetalt boligstøtte eller andet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rolf Clausen

Danmarks Bedste Invertering... 16 mil..... det næste ½ del af det budget vi køber ny krigsmaskiner for...alle på borgen skulle have guillotine så de virkelig kunne gå med hoved under armen.

Peter Sterling

Det værste er at det hele er orkestreret oppefra af Magteliten, nedbrydningen af Skat er nøje planlagt og udført.

Er grådighedens religion pengene værd? Den pris som samfundet generelt betaler i ulighed og ustabilitet er allerede nu alt for høj, Skat er ude af stand til at fungere, ja samtlige sociale institutioner er snart mere end halverede, i mellemtiden har diverse partier fra Socialdemokraterne til Venstre drænet bunden af samfundet for penge, for at give dem til toppen som har så rigeligt i forvejen, hvilket har stoppet væksten og bragt landet på randen af oprør, dødssyge mennesker bliver tvunget på arbejde med sygeseng.

De horrible forhold som de fattige, de ældre og kontanthjælpsmodtagerne samt de handikappede udsættes for, kræver at vi indfører VelfærdsReformationen nu. Oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter fra bunden, vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund. Vi kæmper imod den uhæmmede griskhed hos den økonomiske magt elite, som har købt og betalt det repræsentative demokratis folkevalgte politikere, vi ses på de sociale medier.

Skat er systemejer men det privatekapitalisternes gulddrenge der har leget med det offentliges penge:

Nu vil Skat altså forsøge at bringe EFI på ret køl ved at hente eksterne leverandører ind, efter først IBM og siden CSC, KMD og Capgemini har prøvet kræfter med Skats inddrivelser.

Måske skulle Staten ikke have privatiseret CSC og kommunerne KMD, så havde udviklingen af systemet været intern drift og igangsætningsplanen kunne være sat til "lidt efter lidt"...

Måske skulle Skat koncentrere sig om, at skrive nogle ordentlige kontrakter med erstatningsansvar i tilfælde af dårlig udført arbejde.

.

Grethe Preisler

@peter fonnesbech 23. juli 2006 - 11:08:
"Er den nu gal i Skvatteministeriet igen!"

Nej, den er ikke gal i Told & Skat igen.

Det har den været uafbrudt, siden Venstres kreative bogholder Anders Fogh Rasmussen med sin håndplukkede stab af raske regnedrenge fra sin tid som skatte- og økonominister i efteråret 2001 overtog posten som minimalstatsminister i gamle Danmark på fallittens rand.

Men det må man af uransagelige grunde ikke nævne i nærværende forum, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner. Hvis man ikke vil udsættes for rettidig eftercensur praktiseret af landets bedste web-moderatorer ..... :o(