Lærerne efterlyser nyt fokus i folkeskolen

Det er ikke trivsel, men disciplin og raske lærere, der er afgørende for elevernes læring, viser undersøgelse.
21. august 2016 kl. 15:13Opdateret 21. august 2016 kl. 15:36

En ny undersøgelse fra DPU ved Aarhus Universitet viser, at det er læreren, der er afgørende for, at eleverne i folkeskolen lærer noget. Undersøgelsen konkluderer samtidig, at trivsel ingen sammenhæng har med elevernes faglighed.

Derfor er der behov for et fokusskifte i folkeskolen, lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Det er vigtigt, at vi får mere fokus på lærernes mulighed for at skabe kvalitet i elevernes undervisning, siger lærerformanden.

Undersøgelsen er lavet af tre forskere, som har set på de københavnske folkeskolers 9. klassers karakterer ved afgangsprøverne over en femårig periode for at finde hver skoles gennemsnit.

Derefter tjekkede de, hvor meget de enkelte klasser afveg fra skolens gennemsnit. Konklusionen er, at det er lærerne, der gør forskellen, når man ser på, hvad der karakteriserer de dårligt præsterende klasser.

Jo mere eleverne oplever, at de sidder alene, får fri eller har vikar i fagene, des lavere niveau har klassen. Den tendens viser sig især i matematik, og det går især ud over de tosprogede drenge, når matematiklæreren er syg.

- Vi ved, at sygefraværet er steget, fordi der er kommet så stort pres på lærerne. Det er vigtigt at have fokus på kvaliteten i stedet for kvantiteten, for at lærerne kan lykkes med deres opgave, siger Anders Bondo Christensen.

- Vi har altid haft fokus på trivsel, og det skal vi fortsat have. Eleverne tilbringer en stor del af deres barndom i skolerne, og de skal selvfølgelig have det godt.

I Københavns Kommune oplever man år efter år, at der er nogle klasser, der får et meget lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end de andre klasser på samme skole.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen

Det er det sædvanlige. Vi ved jo godt at overadministration giver serviceforringelser. Lærer kan som andre voksne mennesker i andre faggrupper tænke selv og så har de endda en uddannelse, målrettet mod at lære fra sig. Hvis du djøffiserer det med regneark og mikromanagement, så går det personlige råderum til at anlægge undervisningen på bedst mulige vis fløjten, mens ressourcerne bliver brændt af på beregninger og mistillid. Vi har brug for en folkeskolereform, som placerer ansvaret og ressourcerne hos fagfolkene.
Hvis jeg var undervisningsminister, ville jeg lade dem med forstand på undervisning designe en morderne folkeskole anno 2016.