OVERBLIK: Så mange børn bliver mobbet

Lige fra børnehaven til ungdomsuddannelser siger børn og unge, at de oplever mobning.
18. august 2016 kl. 11:31

Torsdag præsenterede undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) en ny aktionsplan mod mobning. I den forbindelse blev der også fremlagt tal for, hvor mange børn der bliver mobbet:

* 6,5 procent af de adspurgte drenge i børnehaver og 4 procent af de adspurgte piger i børnehaver svarer, at de ikke er glade for at gå i børnehave. 58,7 procent svarer, at nogle af de andre børn har drillet dem, så de blev kede af det. (Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) Dagtilbudstermometer 2014).

* 20 procent af eleverne i 4. - 9.-klasse i folkeskolen angiver, at de er blevet mobbet. Der er flere elever på mellemtrinet (4. - 6.-klasse) end i udskolingen (7. - 9.-klasse), der angiver at have oplevet mobning. (Kilde: Trivselsmåling i folkeskolen fra 2016).

* Hver 8. af de 17-18-årige, der går på en ungdomsuddannelse, angiver at have oplevet mobning. (Kilde: LO (2010): af "Mobning blandt unge - i skolen og på arbejdspladsen").

* 9,1 procent af de adspurgte gymnasieelever føler sig ensomme, mens det tilsvarende tal for elever på erhvervsuddannelserne er 8 procent. Andelen er begge steder større for piger end for drenge. (Kilde: Ungdomsprofilen fra 2014)

Kilde: Undervisningsministeriet

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christine Paulsen

Mobning er desværre noget, vi altid har haft og formentlig også vil have lidt endnu. Det betyder dog ikke, at det er et emne der bare skal stå til. Derfor er det også dejlig at se, at der fortsat bliver gjort noget her på Information for at oplyse læserne - trods at tallene ikke er rare at se på. Det gør det kun mere relevant for medier som DR, der sætter fokus på mobning i skolerne samt den online mobning som desværre har fundet mere og mere sted i den seneste tid. Ligeledes har www.skoleogliv.dk bragt et interview med Peter Mygind som ikke kun forklare, men også prøver at give en løsning på, hvordan mobning kan håndteres. Jo mere vi italesætter det - mobning af børn som voksne - jo større chance er der for at vi faktisk vil sænke disse tal.