Regeringen gør plads til Cepos i økonomisk råd
Regeringen vil have en repræsentant for den liberale tænketank Cepos med ind i Det Økonomiske Råd.
Det fremgår af regeringens lovkatalog for det kommende folketingsår, som blev fremlagt i forbindelse med åbningen af Folketinget tirsdag.
- I forbindelse med lovforslaget justeres sammensætningen af Det Økonomiske Råd, så Cepos indtræder på en ledig plads på arbejdsgiversiden, skriver regeringen i lovkataloget.
Kataloget fortæller, hvilke love regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår. Det fremgår ikke, hvorfor der er opstået en ledig plads.
Ud over formandskabet af Det Økonomiske Råd er der 25 medlemmer.
Blandt dem er flere fagøkonomer samt repræsentanter for Nationalbanken, regeringen, erhvervsorganisationer samt både arbejdsgivere- og lønmodtagere.
Også tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i dag plads i rådet.
Cepos-direktør Martin Ågerup er glad for, at rådet får en stemme, som har et lidt andet fokus end de andre aktører.
- Vi vil have øget fokus på spørgsmålet om produktivitet. At finde flere reformveje til at øge produktiviteten og dermed lønnen og velstanden i det danske samfund.
- Så vil vi gerne se på, hvordan man kan øge effektiviteten i den offentlige sektor, hvilket jeg tror, der er et stort potentiale for at gøre, siger han.
Det er ikke første gang, regeringen piller ved sammensætningen af sådan en institution.
I august vakte det opsigt, da regeringen ville sætte en stopper for, at Dansk Flygtningehjælp kan anbefale medlemmer til Flygtningenævnet.
Nævnet er den øverste instans, når det kommer til at behandle klager over afgørelser om asyl foretaget af Udlændingestyrelsen.
Det Økonomiske Råds formandskab består af fire uafhængige nationaløkonomer, der er kendt som de økonomiske vismænd.
De økonomiske vismænd er uafhængige og kommer med en økonomisk rapport to gange om året.
Det er deres prognose for dansk økonomi og analyser af forskellige økonomiske problemstillinger.
/ritzau/
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Første April ?
Nej ?
.. en joke ?
Nej ?!!?
Hvad bliver det næste..
// Jesper
...CEPOS repræsenter ikke erhvervslivet i Danmark og er på ingen måder uafhængige. De repræsenterer en snæver kreds af udvalgte voldsomt rige menneskers interesser som f.eks. Lars Seier Christensen og har absolut intet at søge i økonomisk råd.
Men igen. Ingen i den brede offentlige befolkning ved noget om hvad der foregår. Det er nok de færreste, som læser med. Og udadtil ser verden ud som den plejer. Noget andet er i maskinrummet i Danmarks hjerte - Det er ved at blive knust til ukendelighed af en håndfuld personer, som på ingen måde har ret eller moralsk mandat til at gøre dette.
...Danmark afvikles bag gardinerne i ly af mørket helt uden protest fra nogen som helst.
Hvorefter det økonomiske "råd(ne)" vil synke endnu længere tilbage ned i den mørke middelalder, og efterlade en hvilken som helst af deres udtalelser og meninger som ligegyldigt mumbo-jumbo.
Ingen vil mere tage denne forsamling af heksejægere alvorligt, ....hvis nogen har gjort det.
Tak til regeringen for at opklare begreberne på dette betydende punkt.
Når Bæredygtig Landbrug kan sidde på skødet af landbrugs- og miljøministeren, hvad er der så i vejen for, at CEPOS kan sidde med som rådgiver for finansministeren?
Send in the clowns. Så kan de vel også klare alle miljøproblemer ved at ansætte Lomborg?
Cepos er en ekstremistisk propagandamaskine. Man kan ikke legitimere en elitær ideologi ud i virkeligheden ved at ansætte spindoktorer eller repræsentanter for den liberale ensidige tænketank, det må være Liberal Alliance som har gennemtvunget dette på ordre fra Saxo Bank.
Stupiditeten sidder i højsædet i disse år.
At regeringen inviterer Cepos til at sidde med i Det Økonomiske Råd er vel forventeligt. Vi andre ville nøjes med at trække deres meninger i en dertil indrettet automat.
Per Meinertsen
Den slags må ikke forefindes i nogen form for automater jeg kender til???
Cepos bidrager værdifuldt, fagligt og sagligt til danske debat.
Det er godt for DK, at også Cepos bliver hørt. Det vil bringe mere fakta ind i debatten, navnlig som de besindige kritikere i den nærmest religiøse og kritikløse tilbedelse af Velfærdsstaten.
De uargumenterede kommentarer her i strengen bekræfter, at der et stort behov for oplyst debat - det vil Cepos bidrage til.
Endnu en højredrejet manipulerende propagandamaskine ind i rådet - men hvorfor dog det? Vi Har jo medierne , De er også blå
En anden ting er erhvervsorganisationerne glade for at afgive en plads til Cepos??
Niels K. Nielsen - Forsøg på satire? Fortæl hvilke oplyste bidrag CEPOS har leveret?
Cepos? - det er dér de har en siddende som mener at et lån er en indtægt!
(udtalt af Mads Lundbye i P1)
Ja, Carsten Mortensen, hvis man ikke regner med at skulle tilbagebetale lånet, så kan det da godt opfattes som en indtægt.
At lukke ræven ind i hønsegården, er vist at tækkes skattenægterne en kende for meget. Vi skal nok give dig en huskekage Lille Lars til næste E.U. valg. Ligegyldig hvad valget drejer sig om!
Skal vi virkelig til at smøre madpakken og spidse høtyven for at komme tilbage til et folkestyre ? Landespecifikke henstillinger fra EU, Tænkepotter, NGOer, lobbyister og halvstuderede, karrierefikserede politikere uden livserfaring styrer skuden i dag uden hverken mål eller med.
Lars eller Mette, og kaos.
@Arne Lund
Jeg læser altid med interesse Martin Ågerups begavede indlæg i Jyllands Posten.
Eksempelvist - og aktuelt - kan nævnes en indlæg om globalisering versus protektionisme. Argentina var tidligere et rigt land, men indførte protektionisme og sank tilbage. Singapore var tidligere fattig og indførte en liberal markedsøkonomi - og er nu velstående.
Et andet indlæg har drejet sig om konsekvensen af de manglende incitaments- og motivationsforhold, der medfører manglende effektivitet i den offentlige sektor o.a.
Sådan lige pr. hukommelse
Martin Ågerup er uden tvivl en Guds gave for enkelte mennesker.
For andre er han en fandens plage.