Tænketanke: Valget af Trump er en mulig katastrofe for Europa

I værste fald kan det være slut med Vesten, som vi kender det i dag, mener to eksperter efter Trumps sejr
9. november 2016 kl. 19:31Opdateret 9. november 2016 kl. 21:46

Valget af Donald Trump som præsident i USA er en mulig katastrofe for Europa.

I værste fald kan det varsle begyndelsen på enden for den vestlige verden, som vi kender den i dag.

Det mener to internationalt anerkendte eksperter fra førende tænketanke i Europa.

- Det er temmelig slemt. Potentielt er det en katastrofal begivenhed, siger Jan Techau, der er direktør for tænketanken Richard C. Holbrooke Forum på American Academy i Berlin.

- Det er temmelig katastrofalt, lyder det også fra Josef Janning, der er senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin.

Jan Techau siger, at der er en risiko for, at valget af Trump både kan være en trussel mod Nato og EU-samarbejdet.

- Men det er for tidligt at sige. For vi aner ikke, hvad Trump virkelig mener, siger Techau.

Donald Trump har i valgkampen rost Vladimir Putin som en stærk leder og sagt, at han forventer et godt forhold til den russiske præsident.

Trump har også truet med ikke at komme Nato-lande til undsætning, hvis de bliver angrebet. De vil kun blive hjulpet, hvis de betaler nok til forsvaret.

- Hvis han faktisk mener, hvad han har sagt, så har vi et massivt problem i Vesten, siger Jan Techau.

Han frygter for fremtiden for Nato, der er afhængig af amerikansk lederskab.

- Vil Trump tage det på sig, vil han ignorere det eller ændre det til noget, vi slet ikke kan forestille os?, spørger Techau.

Han advarer om, at især Østeuropa ligger åbent for russisk afpresning, hvis Trump rent faktisk suspenderer USA's sikkerhedsgaranti.

Det kan i givet fald både føre til intern splittelse i Europa og til splittelse mellem Europa og USA, frygter Jan Techau.

- Jeg håber virkelig, at Trumps handlinger vil vise, at han ikke mente det meste af det, han sagde, siger den tyske ekspert.

Josef Janning siger, at det åbne spørgsmål er, hvor meget Trump der vil være i Trumps præsidentperiode.

- Hvis Trump følger linjen fra sin valgkamp, så er vi virkelig i problemer, siger han.

Det kan ifølge Janning ende i en stormagtspolitik, hvor "magt er den vigtigste møntfod".

Og i værste fald kan det være slut med Vesten, som vi kender det i dag efter først det britiske farvel til EU og nu Donald Trump som præsident i USA, mener han.

- Spørgsmålet er, hvor meget mere der vil ændre sig?, siger Josef Janning.

Både Janning og Techau frygter, at Trumps sejr vil give endnu mere medvind til EU-modstandere over hele Europa.

- De vinder troværdighed i deres kamp mod eliten og ser pludselig mere acceptable ud, siger Jan Techau.

- Det vil også være en trussel mod EU, siger Jan Techau og peger blandt andre på Den Nationale Fronts leder, Marine Le Pen, der stiller op til det franske præsidentvalg i foråret.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Må jeg anbefale, at man lukker alle disse fortænkte tanke. De har alle en politisk dagsorden, som de sælger under dæknavnet objektiv analyse.

Anne Eriksen, Flemming S. Andersen, Finn Hansen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Steffen Gliese, Jens Falkenberg, kjeld jensen, Thomas Petersen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Sven Elming, peter hansen og Per Jongberg anbefalede denne kommentar

" .... Men det er for tidligt at sige. For vi aner ikke, hvad Trump virkelig mener, siger Techau."

Jamen hvorfor fa.... siger de det saa ?

Finn Hansen, Vibeke Hansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Slettet Bruger, Tue Romanow, kjeld jensen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Der kræves helt øjensynligt ikke nogen immponerende høj IQ for at blive ansat i
en tænketank!

Flemming S. Andersen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, kjeld jensen, Thomas Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Både Janning og Techau frygter, at Trumps sejr vil give endnu mere medvind til EU-modstandere over hele Europa"

Ja, at brexit, trump, marine le pen, wilders m fl skulle give eu systemet anledning til selvransagelse, er måske for meget at håbe på?

Anne Eriksen, Flemming S. Andersen, Finn Hansen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Thomas Petersen, Bjarne Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Valgresultatet viser netop, at man skal være forsigtig med at benytte betegnelsen ekspert - især om sig selv.

Flemming S. Andersen, Lennart Kampmann, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Steffen Gliese, Jens Falkenberg, kjeld jensen og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar

Den åbenlyse angst for, at den såkaldte elite vil blive sat fra bestillingen, er vist det, der plager dem mest. Om noget er Trump symbolet på, at man i et demokrati er pisket til at bruge ressourcerne i samfundet på almindelige menneskers tilværelse fremfor en lad og forkælet overklasse. Samfundets besiddere har udviklet sig til en ny, omend uerklæret adel, men uden adelens gamle fornemmelse for pligterne.
Spørgsmålet med Trump er, om en valgt præsident kan foranledige virkelig forandring - hvad intet tyder på lige nu, at han overhovedet vil iværksætte - eller om der skal noget mere gennemgribende omkalfatrende til. At et parlamentarisk system dog kan forandre et samfund gennemgribende over år, er vi jo det sørgelige eksempel på: inspireret af Clintons New Democrats gik de danske socialdemokrater igang med at omforme et trygt og velfungerende velfærdssamfund til noget, der minder om en arbejdslejr. Hvis nogen vil høre, hvor meget dette er den ny tids beton i hovedet på partiets repræsentanter, skal de bare lytte til Claus Janssons interview med Leif Lahn på Alternativets facebook-side.

Flemming S. Andersen, Egon Stich, Sascha Olinsson, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"- Jeg håber virkelig, at Trumps handlinger vil vise, at han ikke mente det meste af det, han sagde, siger den tyske ekspert."

......ja, så er man jo skakmat -......som ekspert!

Hør nu her. Det spiller ingen større rolle, hvem der er præsident i USA..

De der virkelig bestemmer har samme planer - uanset navnet på deres præsident. Kapitalismen fungerer ud fra princippet om at kapitalen skal ekspandere sine markeder for at overleve. Med USA's og Vestens plyndringspolitik over hele kloden, så er den eneste måde de kan ekspandere deres umætteligt jagt på profit på, ved at monopolisere jagten på profit uden hensyn til stater, miljøhensyn, demokratiske og faglige rettigheder. Derfor vil den strategi fortsætte uanset navnet på en given 'administrator' (præsident i Det Hvide Hus) for det kapitalistiske, politiske system.

Søren S. Andersen

Det er med tænketanke som med børseksperter. De fortæller os, hvad der vil ske i fremtiden, men al menneske erfaring viser, at de ikke ved mere end os andre.

Som Storm P. sagde sagde så er det svært at spå, især om fremtiden...

Som bekendt var det Hillary Clinton, der var Wall Streets og det militærindustrielle kompleks' foretrukne præsidentkandidat. Trump har sagt nogle - for kapitalen - helt forkerte ting; så som ønske om fred med Rusland, nedkæmpelse af ISIS sammen med Putin og Assad, afvisning af frihandelsaftaler osv.

Dem der virkeligt bestemmer kan naturligvis ikke acceptere afspænding med Rusland, fred i Syrien, opgivelse af USA's krige, skrinlæggelse af frihandelsaftalerne osv . Så - ligesom alle tidligere præsidenter får Trump valget mellem at blive en nikkedukke ('a puppet') for kapitalens interesser ... eller at blive fængslet (der er allerede et par retssager mod Trump i støbeskeen) eller at blive skudt.

Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Thjaaa, det er altid farligt at gøre sig afhængig af kun én spiller på banen. Uanset bør Europa og EU holde fast i sine værdier og følge sine mål om menneskerettigheder, demokrati, samarbejde og diplomati frem for millitær oprustning.

Men det er sørgeligt, at politikerne kun opererer med meget kortsigtede horisonter på demokratiets grundbasis frem for at planlægge en holdbar langsigtet strategi. Ligesom det er sørgeligt politikerne har ladet sig påvirke og forlede helt ensidigt af en neo liberalistisk deregulering uden seriøst at have overvejet konsekvenserne.

Danmark har siden Anders Fogh Rasmussen desvære bevæget sig i den forkerte retning. Ikke mindst med deltagelse i den fatale Irak krig og halsen efter USA's udenrigspolitik frem for EU.

Vi ligger som vores bekvemme politikere har redt.

...Velkommen til det "mordene" oprustnings parate Løkkeland, som kun kan se den hårde vej - Virkelig sørgeligt.

Randi Christiansen

Uha john, den analyse er plausibel og korresponderer med, at den ene procent ikke frivilligt afgiver sin magt og privilegier. Kennedyerne og martin luther king blev eksekveret af god knows who, men det må have været meget magtfulde personer, som kunne og stadig kan slippe af sted med deres skændige gerninger uden at blive afsløret. Og uden sammenligning i øvrigt så er trump jo en mand, der seriøst synes at udfordre etablissementet. Nu må vi se, om han falder til patten, eller om det virkelig vil lykkes ham at være det oversete folks og ikke bare sin egen mand.

John T. Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Prøv at vedblive med at overhøre folk og tale ned til dem fra toppen af velisolerde tænketanke.....

Så skal i bare se hvor store øjne i kan få

Kristian Rikard

En korrektion. Tænketanke er nok ikke så gode til det korte sigt, men på det længere
er de bedre af dem nu ikke så skeløjede. Ofte opstiller de jo forskellige scenarier for
fremtiden og som "food for thoughts" kan de være med til at åbne øjnene for os for
muligheder, vi ikke selv var kommet på.

Ja, tænketanke har vel også deres berettigelse, ganske som bloggere, forfattere og helt almindelige mennesker...
Det kommer an på om der er en mening og et budskab, som kan bunde i alle bombardementerne.

Dog vil jeg sige, at når en tydelig reality-stjerne med mimik og kropssprog som en kæmpebaby, kan vinde posten som præsident, så er det måske der, man skal begynde at være mere skeptisk på, hvad disse "sociale medier" kan risikere at ende i.
I stedet for at betragte dem som underholdning eller platforme for politiske budskaber fra hvem som helst og div. statsoverhoveder/ ministre?