Erdogans parti fremlægger forslag til at øge Erdogans magt

Et forslag til en forfatningsreform, som har været på trapperne længe, er lørdag præsenteret i parlamentet.
10. december 2016 kl. 16:06Opdateret 10. december 2016 kl. 17:06

Præsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti, AKP, har lørdag i parlamentet fremlagt et forslag til ændring af forfatningen.

Vedtages reformen, vil Erdogan få større magt. Den vil også åbne mulighed for, at den magtfulde leder kan regere i Tyrkiet indtil 2029.

Forslaget, som har været længe undervejs, kan føre til ændringer af domstolenes virke.

Det kræver mindst 330 af parlamentets 550 mandater at ændre forfatningen.

AKP har med sine 319 stemmeberettigede dermed ikke nok til at gennemføre reformen på egen hånd. Partiet har derfor været i drøftelser med nationalisterne fra MHP, som har 39 mandater.

Forslaget har været Erdogans drøm længe. Men manglen på opbakning fra de øvrige partier har gjort det svært at komme videre.

Det Republikanske Folkeparti (CHP) og det prokurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) har sagt, at de vil stemme imod reformerne.

Kræfter i militæret forsøgte i sommer at vælte præsidenten ved et kup. Men kupforsøget blev stoppet i løbet af få timer.

Siden har regeringen gennemført en stor udrensning blandt offentligt ansatte, embedsmænd, militærfolk, politifolk og ansatte ved domstolene.

Fjenden er ifølge Erdogan den i USA bosiddende prædikant Fethullah Gülen og hans bevægelse.

Gülen har grundlagt den såkaldte Hizmet-bevægelse. Bevægelsen er omstridt og beskrives både som en moderat, moderne religiøs bevægelse, og som en sekt der arbejder for at overtage samfundet.

Gülen har afvist beskyldningerne.

Regeringen har lukket flere end 550 institutioner, som ifølge regeringen er forbundet til Gülen.

Vicepremierminister Nurettin Canikli sagde fredag, at regeringen senest i maj 2017 vil gennemføre en folkeafstemning om reformen.

Valg til parlamentet og præsidentposten ventes i 2019.

/ritzau/Reuters

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette har været længe undervejs, og har absolut intet med militærkup eller Gülen-bevægelsen at gøre. For allerede 6.01.2015 gennemførte diktatoren et valg, der kun drejede sig om at tilføre præsidenten vidtgående magt.

Den 9.08.2016 forbød diktatoren at medierne skrev om hans søn, da Murat Hakan Uzan fremlagde bevis på, at studenten Bilal Erdogan havde smuglet store pengebeløb ind i Italien i 2015.

Den 6.01.2016 blev der udsendt dødstrusler mod tyske parlamentsmedlemmer, da det tyske parlament vedtog, at kalde Tyrkiets folkemordet på armenier for et folkemord. Recep Tayyip Erdogan var rasende, og kaldte dem for at have "ondt blod".

Den 12.01.2016 kaldes præsidens flirt med ISIS for kaotisk. Ind imellem anholder man nogle få ISIS-folk, medens man lader tusinder rejse frit igennem Tyrkiet.

Den 23.05.2016 ryger forbundskansler Angela Merkel og Erdogan sammen på det store FN-topmøde i Istanbul, hvor Merkel fremfører hård kritik af udviklingen i Tyrkiet.

Den 15.07.2016 fastslår EU-Ministerrådet (EU-landenes regeringsledere) dog, at "vi støtter Erdogan".

Den 30.07.2016 masseanholdes journalister på ordre af diktatoren.

Den 13.09.2016 anholdtes den franske reporter, Olivier Bertand, fra Les Jours på foranledning af diktatoren, da han dokumenterede, at Tyrkisk sikkerhedspoliti hver nat byttede 110-140 tunge tankbilers indhold med moderne våben til ISIS.

Den 9.12.2016 fastslår Europarådet, at Tyrkiets udrensning af tusindvis lærere, betjente, militærfolk, statsansatte, journalister og så videre er i strid med både international ret og Tyrkiets egen forfatning. Europarådets eksperter fastslår også, at udrensningen er sket på en helt tilfældig måde.

Det nu fremsatte forfatningsforslag betyder bl.a., at præsident Recep Tayyip Erdogan kan sidde som landets leder frem til år 2029, samt at nuværende præsidentens strafimmunitet-lov tages bort, hvor det nu er muligt at retsforfølge ham for højforræderi. Dødsstraf omtales ikke i denne forslag, men er stadig aktuelt iflg. diktatoren.

Nu er ovenstående kun en meget overfladisk gennemgang af diktatorend heltegerninger. Så man må virkelig fastslå, at det er en fornem diktator, som EU-landenes regeringsledere, på vore vegne, omgås med både høflighed og ærbødig ophøjethed.