Den Korte Avis mister sin mediestøtte

Den Korte Avis mister sin mediestøtte. Det skriver netmediet Altinget. Årsagen er en manglende dispensation
19. december 2016 kl. 11:16Opdateret 19. december 2016 kl. 15:45

Den Korte Avis får ikke mediestøtte i 2017. Det skriver netmediet Altinget.

Ifølge mediet er årsagen, at avisen ikke længere kan få dispensation for antallet af ansatte.

»Vi har haft en midlertidig dispensation fra kravet til ansatte. Denne dispensation er udløbet,« skriver ansvarshavende chefredaktør Ralf Pittelkow til Altinget.

Det er et krav for at få mediestøtte, at der skal være ansat tre fuldtidsmedarbejdere på et medie. Den Korte Avis har to ansatte, Ralf Pittelkow og hans hustru, Karen Jespersen.

Den Korte Avis fik i 2015 86.000 kroner i mediestøtte og i 2016 149.000 kroner ifølge Altinget.

Mediet er ikke tilmeldt Pressenævnet og er blevet kritiseret for at være fremmedfjendsk og usandfærdigt i sit indhold.

Derfor er det blevet kritiseret, at mediet har modtaget mediestøtte.

»Journalistik og mediers kvalitet bliver blandt andet målt på den etik, man har. Det kan for eksempel gælde, om man spørger den angrebne part i en artikel og ikke kommer med umotiverede angreb.«

»Jeg synes, det er helt indlysende, at et medie skal have styr på etikken for at få mediestøtte,« sagde formand for Journalistforbundet Lars Werge til Journalisten i starten af december.

Ægteparret Ralf Piittekow og Karen Jespersen driver fra villaen i Dragør deres blogmedie Den Korte Avis. De ser sig selv som en enlig undtagelse i et stort, venstreorienteret politisk korrekt mediehav.
Læs også

Tidligere i december valgte en stribe selskaber at fjerne deres annoncer fra Den Korte Avis, da de var uenige i mediets indhold.

Det fik Den Korte Avis til at kalde annoncørernes valg for et angreb på ytringsfriheden.

»Det er et fuldstændig uhørt angreb på ytringsfriheden, vi oplever her. Fuldstændig uhørt. Det er historisk enestående,« sagde Ralf Pittelkow i den forbindelse.

Den Korte Avis blev startet af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i 2012.

Regnskabet for Den Korte Avis' 2015 viser en omsætning på 910.620 kroner og et resultat på 31.230 kroner.

00’ernes værdikrig er forbi. Danmark har fundet en politisk konsensus, hvor den stramme udlændingepolitik er normen på Borgen, og den politiske virkelighed flugter med befolkningens ønsker
Læs også

 

Anbefalinger

  • Kristian Laursen
Kristian Laursen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Regler for samfundets virke, der er opstillet af politiske flertal, kan være rigtige eller forkerte. Men de må i hvert fald følges til punkt og prikke, og i øvrigt være 100% helt ens for alle.
- Er den længere?

Anne Eriksen, Rikke Nielsen, Tue Romanow, Hans Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Så fik den politiske, partiske korrekthed begrænset ytringsfriheden.
Men J+P er selv medskyldig. I har sjusket. Tilmeld jer pressenævnet.

Der er da vist ingen, der forhindrer publikationen i stadig at udkomme, Leo Nygaard?

Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Per Jongberg, Elisabeth Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Kristian Laursen

Hej Leo.

Hermed lidt personlig erfaring med niveauet på den korte avis og deres (ekstremt) frie ytringer:

Mig: ”Jamen det ved i jo ikke! I tilføjer en påstand som jeres kilde Vejle Folkeblad ikke selv har skrevet?”
DKA: ”ti stille din politisk korrekte naive væmligboer”(sic)

Mig: ”Jamen selvfølgelig er der muslimer i en muslimsk by i Bosnien. ”
DKA: ”ti stille din politisk korrekte naive væmligboer”(sic)

Mig: ”Jamen, der stod slet ikke Muslimer i jeres kilde, Daily Mirror”
DKA: ”ti stille din politisk korrekte naive væmligboer”(sic)

Mig: ”Jamen hvorfor tror i at hærværkspersonerne er muslimer? Slagterne beskriver dem jo bare som sure vegetarer”
DKA: ”ti stille din politisk korrekte naive væmligboer”(sic)

Mig: ”Jamen, det er jo en vandrehistorie fra nettet. Det er ikke ægte.”
DKA: ”ti stille din politisk korrekte naive væmligboer”(sic)

Mig: ”Det er ikke Palæstina. Det er Yemen. Det er Yemens flag.”
DKA: ”ti stille din politisk korrekte naive væmligboer”(sic)

Mig: ”Selvfølgelig vil katten lege med garnnøglen. Den er jo en kat. Det kan ingen da finde overraskende. ”
DKA: ”ti stille din politisk korrekte naive væmligboer”(sic)

Jeg vil sgu hellere være politisk korrekt end idiot.

Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Lars Rasmussen, Ole Frank, Lars Bo Jensen, Jørgen Wassmann, Arne Lund og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Ytringsfrihed MEN –

Nogen ser ud til at have taget ytringsfriheden som en form for gidsel – overtaget meningsmageriet og definitionsretten efter konger, præster, landadelen og borgerskabet de seneste par hundrede år – den postmoderne borgerlighed og Fakebookfolket, den nye pengeadel og pøbellisterne, har under deres eget slogan - ’pressefrihed’ for os, den fjerde statsmagt og kommentatorer, der sjældent viser de kan hæve sig op over LIX 24 - tiltusket sig den samfundsmæssige, dog stadig alt andet end demokratiske, dagsorden …

Oplysningsprojektet er blevet ihærdigt modarbejdet hele vejen og en sublim form for censur, inkl. selvcensur og restriktiv lovgivning, har set dagens lys og er blevet en kær følgesvend for de fleste publicister og mange politikere – mørklægningsgardiner kan ingensinde genindføres -eller hvad er det nu det hedder …

En nyligt udkommen munkesten af en bog (1082 sider!) kortlægger den fascinerende historie om ytringsfriheden i Danmark, og stadig aktuel set i lyset af de seneste henved ti års tildragelser på publicistscenen - ikke at forveksle med ytringsmuligheden – hvilke personer og positioner, der på forskellige tidspunkter er blevet straffet og marginaliseret, hvilke skiftende love der motiverede disse forfølgelser, og hvilke store sager de gav anledning til – samtidig udgør bogen et argument for, at en mere mangfoldig verden behøver en mere mangfoldig ytringsfrihed – og der er heldigvis ingen udsigt til, at diskussionerne hører op …

Mchangama/Stjernfelt:
MEN – Ytringsfrihedens historie i Danmark. Gyldendal, 2016.

Kristian Laursen.
Jeg vil hellere være tolerant, neutral og demokratisk end enøjet idiot.
Det er løgn, hvad der stå i aviserne - sagde man før. Det gælder stadig i de digitale af slagsen.
Men der er mange slags løgne, afhængig af øjnene, der læser.
Det må vi leve med.
Hilsen èn, der ikke har læst DKA.

Grethe Preisler

Jamen du alt forbarmende!
Har man taget mediestøtten fra ægteparret Pittelkow og Jespersens pedaldrevne perpetuum mobile på nettet?

Nogen bør tage initiativ til at arrangere et tværpolitisk fakkeltog fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads i stille protest over dette anslag mod trykkefriheden og den grundlovfæstede frie og kreative nyhedsformidling i Kongeriget Danmark.

Arne Lund, Karsten Aaen, Jørn Vilvig, Erik Jensen, Lars Rasmussen, Lars Bo Jensen, Thomas Holm, Flemming S. Andersen, Slettet Bruger, Michael Kongstad Nielsen, Jan Weis, Hans Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Kristian Laursen

Øh nej, Leo.

En falsk nyhedshistorie bliver ikke faktuelt korrekt, blot fordi man læser det med andre politiske briller. En falsk vandrehistorie om (eksempelvis) en borgmester i Frankrig, der gør et eller andet, bliver jo ikke mere eller mindre falsk, alt efter læserens politiske ståsted. En falsk historie er en falsk historie.

Det er fint at du hellere vil være ”tolerant, neutral og demokratisk end enøjet idiot”. Det er vel også derfor du ikke læser den korte avis. Men at Ralf og Karen ikke længere får dispensation til deres blog, således at de ikke kan modtage mediestøtte, er vel ikke de ”politisk korrektes” skyld, som du ellers skriver.

Carsten Wienholtz, Lars Bo Jensen, Rikke Nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Herrens veje er uransagelige - og den objektive sandhed findes i fysikkens love, ikke i politik og medier.

Jan Weis, Flemming Berger og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Ja, Grethe Preisler. Vi må gøre noget.
Lader du være med at arrangere fakkeltoget, så lader jeg være med at komme.

Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Rikke Nielsen, Lars Rasmussen, Torben Bruhn Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Du kan roligt blive hjemme, Jens Erik Starup,
Den opgave overlader jeg trygt til yngre kræfter som makkerparret Mchangama & Stjernfeldt, der har meget mere forstand på sådanne materier end du og jeg tilsammen og hver for sig.

Ole Arne Sejersen

Annonceboykot og bortfald af mediestøtten. Sådan! Så skulle den ged være barberet.
Men ak, så er der jo bare det ved det, at en perpetuum mobile ifølge sin definition ikke har brug for nogen til at trampe i pedalerne. Den fortsætter bare af sig selv i al evighed.
Erkendelsen af dette faktum vil nok viske det triumferende grin af ansigterne på journalistisk venstrepartis mange medlemmer. Deres fordrejelser og fortielser af virkeligheden vil fortsat blive afsløret og udstillet på nettet. Ad perpetuum.

Michael Kongstad Nielsen

Når makkerparret Mchangama & Stjernfelt bliver nævnt sent om aftenen her på slottet, hoster den hvide dame.

Henrik L Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow udviser en spændende (tøsefornærmet?) reaktion på den mistede mediestøtte. I et indlæg i Den Korte Avis hedder det bl.a., at "Mediestøtte minder om Sovjetunionen" og videre:

"Principielt mener vi slet ikke, at denne offentlige støtte skulle eksistere. Det er usundt, at et udvalg under det politiske system sidder og deler ud af skatteydernes penge til diverse medier. Det burde være en sag mellem medierne og deres læsere.

Vi forstår godt, at man søger disse midler, når alle konkurrenterne gør det. Vi har jo også deltaget.

Men vi giver ikke fem flade øre for systemet. Det synes at være inspireret af det gamle Sovjetunionen. Jo større udgifter man har, og jo flere man ansætter til at lave arbejdet, jo mere får man i statsstøtte. Som i Sovjetunionen. Læsertallet har ingen indflydelse på fordelingen af støtten!"

Man må således lykønske Jespersen og Pittelkow med, at de er sluppet af med mediestøtten. Denne usunde reminiscens, som giver mindelser om et system med "røde undtagelser" fra demokratiet. Et system, som ægteparret i øvrigt ikke - længere - støtter.

Det er derfor logisk, at Den Korte Avis ikke bør modtage mediestøtte. (Eller noget...) Det eneste, som kan undre, er blot, hvorfor man tidligere har søgt denne 'sovjetiske' støtte fra staten. Har man ikke dermed været med til at afstive systemet? Og bør dette ikke kritiseres? Som 'Røde Ralf' engang har sagt:

"... Medløb burde være en af de syv dødssynder. Det er noget af det værste og noget af det mest udbredte, og hvis jeg skal nævne én ting, som jeg fortryder ved mit liv, så er det, at der har været så meget medløb. Og at jeg var så længe om at gøre op med det."

Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard
19. december, 2016 - 15:43
Navnlig medier burde engang imellem bestræbe sig på, at fremstille virkeligheden objektivt sandt. Medier bør ikke have som hovedopgave at snyde, drille og bedrage,

De to pensionister har da Jespersens dobbelte ministerpension og sikkert også noget som gemalen har lagt til side til at skrive deres lille hadske, web-pamflet for. Hvorfor skulle de dog betales af skatteyderne hvis de ingen andre ansatte har. Hvad skal de dog bruge pengene til? Der er lavet visse regler for mediestøtte for at sætte en nedre grænse for hvor små medier vi skal betale til. Man kan ikke nødvendigvis få mediestøtte til sit pensionist hobbyprojekt. De er ynkelige i deres offerretorik og tilmed grådige.

Carsten Wienholtz, Ole Frank og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Nej, det kan bare være sjusk.
Jeg har lige hørt en radiovært påstå at Alternativet gik ind for Basisindkomst !
Det gør de ikke, hvilket Josefine Fuck da også gjorde opmærksom på.

Tænk, at et par ultraliberalister skulle jamre sådan over, at de ikke længere kan få dispensation fra lovgivningen, og at den offentlig kasse derfor klappes i. Synd, at de nu rammes af deres egen ideologi. Hvordan skal de dog pleje deres pensionistinteresse? Skal de virkelig selv betale?

Måske skulle det fortabte ægtepar søge Olieselskabet OK om støtte, de ser ud til at have en svaghed for ubegavede og hjælpeløse voksne, der ikke selv kan financierer deres egne fritidsinteresser.

Carsten Wienholtz, Ole Frank og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Hverken denne fratagelse af støtten, som de har fået under dispensation, eller stoppet af annoncer er et angreb på ytringsfriheden.

Støtten kan de jo opnå ved at opfylde reglerne. Og annoncører har vel ret til selv at bestemme hvor deres kroner skal bruges. Det modsatte ville jo være et angreb på annoncørernes frihed til st vælge hvem de vil støtte og associere sig med.

Der er ingen angreb på Den Kortes ytringsfrihed. De kan stadig skrive og skrige alt det de gidder. De må jo så bare afkræve deres læsere et gebyr ligesom alle andre rigtige aviser må.

Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Ole Frank, Hans Larsen, Flemming S. Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Oprør i andedammen.
Jamen, du milde kineser, hvor kommer al denne galde mod ’Ralkar Pittelsen’ dog fra – de stjæler ikke, de myrder ikke, de laver ingen skandaler o.l., de er i det hele taget rimelig disciplinerede i forhold til dem, de skriver om og viser oven i købet en snert af humor i deres skriverier og tillader sig så at være bedøvende ligeglade med, hvad folkedomstolen i Fakebook idømmer dem af ’straf’ – så hvad bilder man sig egentlig ind – jamen, er det da til at forstå for neutrale observatører med humoren i behold, Leo? …

Som jeg sagde ovenfor, Jan - Jeg lever med det.
Kender du det : Du er sikker på noget, men forstår ikke, at andre ikke er enige.
Det gælder begge veje. At forstå er ikke at være enig.
Tyskerne sige : Humor ist, wenn mann trotz dem lacht.

Ole Arne Sejersen

Journalistisk venstrepartis kerneproblem er ikke, at de (sommetider ubevidst) fordrejer og fortier virkeligheden, men at de (altid) foregiver, at ders version er objektivt sand.
Betragt engang fænomenet i internationalt perspektiv: Under præsidentvalget i USA bragte Information et telefoninterview med den anerkendte medieforsker David Mindish. Samtalen udviklede sig på overraskende vis til en ren tilståelsessag. Helt uden forbehold indrømmede Mindish, at Donald Trump havde ret i sin påstand om, at medierne ikke var objektive, men drev en massiv kampagne mod ham båret af tendentiøs fiktion.
Mindish forsøgte at retfærdiggøre denne manipulation med irrelevante argumenter om, at Trumps meninger gjorde det umuligt at være objektiv. Journalistisk venstreparti var berettiget til under dække af at være objektive at fremføre deres egne (og establishments) subjektive fordrejelser og fortielser. Men indrømmet, manipulation var det altså.
Denne tilståelse affødte to (2!) læserkommentarer. Ak ja, sandheden er som bekendt ilde hørt. I et andet langt fyldigere kommentarspor hed det om Trunp, at han var en megaløgner. Det kan diskuteres, derimod er det uimodsigeligt, at journalistisk venstreparti består af en flok megahyklere.
Ad perpetuum.

Grethe Preisler

Det har du uden tvivl ret i Kim Houmoller.
Avisdøden kræver sine ofre, sådan er det jo. Ejerne af interessentskabet, der udgiver netavisen DkA, overlever nok uden de småpenge i form af skatteyderfinansieret mediestøtte fra Kulturministeriet, de ikke længere oppebærer. Det bliver straks sværere at få en overskudgivende forretning til investorerne ud af foretagendet, hvis annonceindtægterne også forsvinder.