Præcisering
Dette telegram fra Ritzau kan give indtryk af, at rygere belaster statens budget med 8.6 milliarder kr. om året. Det er imidlertid forkert. Som Ritzau anfører, medregnes »indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskat« ikke i analysen fra Kora, og som programmet Detektor på DR2 har afdækket, skønnes staten årligt at tjene hele 7,8 milliarder kroner på tobaksafgifterne. Det er desuden uklart, hvor stor en del af de 8.600.000.000 kr., som rygere koster i offentlige udgifter til sundhedsvæsenet, hjemmepleje og overførselsindkomster, der kan tilskrives deres rygning. Der er heller ikke taget højde for, at rygere i gennemsnit lever kortere og derfor belaster sundhedsvæsenet i færre år end ikke-rygere. Endelig burde det have fremgået af Ritzau-telegrammet, at medicinalfirmaet Pfizer, der blandt andet fremstiller rygestopmedicin, har finansieret Kora’s undersøgelse. Ifølge Detektor har Pfizer »været med til at bestemme undersøgelsens design og har også godkendt projektbeskrivelsen, hvor det blandt andet fremgår, at KORA kun skal undersøge offentlige udgifter.« Information beklager at have viderebragt det misvisende telegram.
8.600.000.000 kroner.
Så stor er den årlige forskel på det offentliges udgifter til rygere og ikkerygere, viser en ny analyse fra Kora - Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning.
I gennemsnit betyder det, at en ryger koster samfundet mellem 9000 og 18.000 kroner mere end en ikkeryger afhængig af alder og køn, skriver Kora.
Rygere gør nemlig mere brug af sundhedsvæsenet, er i højere grad på overførselsindkomst og har større behov for hjemmepleje end personer, der aldrig har røget.
- Med analysen får man et skøn for, hvad man kan spare ude i kommunerne, hvis man får folk til at stoppe med at ryge eller helt undgår, at de begynder, siger seniorprojektleder Marie Jakobsen.
Undersøgelsen viser, at det særligt er ældre rygere over 65 år, der koster samfundet mange penge i forhold til ikkerygere i samme aldersgruppe.
Desuden fremgår det noget overraskende, at eksrygere over 35 år koster mere i sundhedsudgifter end folk, der stadig ryger.
Men ifølge seniorprojektlederen kan det skyldes, at mange tidligere rygere kvitter cigaretterne, fordi de har fået en rygerelateret sygdom og derfor bruger sundhedsvæsenet væsentligt mere.
Det underbygges af, at rygere koster mellem 7000 og 20.000 mere om året end tidligere rygere, der svarer, at de har et "godt helbred".
Rapporten konkluderer, at en gennemsnitlig kommune med 50.000 indbyggere hvert år betaler 57 millioner kroner i merudgifter til rygere af egen lomme.
I Esbjerg Kommune er omkring 100.000 indbyggere, og her arbejder man målrettet med at nedbringe antallet af rygere, fortæller formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget, Henning Ravn (V).
- Vi er jo ikke ubekendte med, at vores rygere bruger sundhedsvæsenet mere end ikkerygere. Men når man ser sådan en rapport og de anslåede udgifter, vil det animere endnu mere til at lave forebyggelsesarbejde, siger han.
Koras analyse bygger på oplysninger fra 152.501 personer, der deltog i Sundhedsstyrelsens projekt "Den Nationale Sundhedsprofil 2013".
Den medregner ikke indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskat.
/ritzau/
Opdateret 4. januar 2017 kl. 20:37
"Rygere gør nemlig mere brug af sundhedsvæsenet, er i højere grad på overførselsindkomst ..." ja, eller også har man større tendens til at ryge når man bliver ledig.
Rygere koster samfundet...
Ældre er dyre i drift..
Sundhedssystemet skal spare milliarder..
Overførselsindkomster skal stramme livremmen ind..
Bekymrende måde måde at opgøre menneskeværdi på.
Skal vi til at holde øje med opbygningen af fælles"bade" for de unyttige og bekostelige overflødige menneskegrupperinger?
De blå taler hele tiden om, at der bliver brugt alt, alt for megen tid (penge) på registreringer i det offentlige. Hvis det lykkes dem at få minimeret registreringerne, hvad vil de så gøre, når de får behov for at putte alle mulige tal i deres regneark for at kunne fremhæve de grupper, der er for dyre for samfundet??
Tobaksafgifterne indbragte i 2015 alene 7.769.000 kr. ifølge Skatteministeriet:
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/afgifter-provenu...
Dertil kommer moms, så mon ikke rygerne godt og vel har betalt det, de åbenbart 'skylder'?
Hvordan ligger det med andre 'selvforskyldte' sygdomme?
Det bemærkelsesværdige ved denne historie er, at stort set alle medier tilsyneladende har slugt KORA's pressemeddelelse råt for usødet - og uden antydningen af kritisk refleksion. Dermed bidrager de til den stadig mere hysteriske udskamning af en ret betydelig befolkningsgruppe. KORA's 'analyse' er endnu et bidrag til det korstog, der mere end noget andet synes båret af en nypuritansk moralisme. Og som altid – når den slags er i spil – helliger målet midlet. Først forsøger vi at tale fornuft til rygerne, iklædt tilbud om rygetop-kurser og andre tiltag, der signalerer ægte omsorg og interesse for staklerne. Når den tilsigtede effekt udebliver, hiver vi grovfilen frem. Og hvad er mere effektivt end at så splid – fortælle den ikke-rygende majoritet, at DE skal betale for rygernes beskidte vane. Effektiv stigmatisering, der nok skal få rygerne til at skamme sig helt derhen, hvor de isolerer sig endnu mere fra det almindelige samfundsliv. Så kan de lære det!
Problemet er blot – som en anden i tråden gør opmærksom på – at det er løgn! Hvis man lægger statens indtægter fra tobaksafgifter og moms sammen, er der snarere tale om at rygerne er netto bidragsydere til samfundsøkonomien.
I bunden af pressemeddelelsen gør KORA ganske vist opmærksom på, at de ikke har medregnet indtægtssiden i deres ’analyse’. Nej, for hvis de havde gjort sig den umage, havde de demonteret deres egen propagandistiske konklusion.
Det relevante spørgsmål må være: Hvad er meningen – og hvorfor?
Og nu er det vist på tide med en smøg!
Man kan naturligvis diskutere rimeligheden i at opgøre, hvad forskellige samfundsgrupper ”koster” – og man kan også diskutere, hvilke tankemønstre og/eller ideologier, der ligger bag ved det forhold, at denne type af opgørelser overhovedet laves.
Men inden man beskylder den nyudgivne undersøgelse for at være ”løgn” ville det vel trods alt være rimeligt at kaste et grundigt blik på undersøgelsen, dens antagelser, dens egne forbehold og de begrænsninger den selv anfører osv. Man kan vel ikke blot affærdige en undersøgelse ud fra en pressemeddelelse?
Lasse Reinhold anfører således:
” eller også har man større tendens til at ryge når man bliver ledig”.
Ja: som rapporten anfører det: ”omvendt kan personer på overførselsindkomst også have en øget sandsynlighed for at ryge” (p. 11). Der er vel ingen grund til at undervurdere rapportens forfattere?
René Arestrup tror åbenbart, at det nu er klart, at rapportens konklusioner er løgn. Men så enkelt er det næppe.
At drage klare konklusioner på et så komplekst område er en smule mere kompliceret, end Arestrup åbenbart er klar over. Rapporten gør selv opmærksom på forskellige mangler: både mangler, der overvurderer rygningens samfundsmæssige omkostninger (f.eks. tobaksafgifter) og mangler, der undervurderer disse (f.eks. passiv rygning). At overskue betydningen af disse mangler er ikke let, og jeg kan på ingen gøre det.
Det kan Arestrup, Toke Andersen m.fl. næppe heller. Men man kan da i det mindste starte med at læse rapporten ordentligt og forholde sig til dens argumenter. Derefter kan debatten så starte.
Rapporten kan i øvrigt findes på: http://www.kora.dk/media/6428001/10880_offentlige-merudgifter-ved-rygnin...
Ligegyldigt hvilken sygdom, man ifølge dødsattesten er død af, og på hvilket alderstrin, man døde af den, drejer det sig om et dødsfald som følge en rygerrelateret lidelse, hvis man på noget tidspunkt har røget, da man endnu var i live.
Den eneste chance, en ryger har for at undgå at dø af en selvforskyldt rygerrelateret sygdom, er at dø som følge af en tagsten i hovedet eller andre pludseligt indtræffende ulykkestilfælde.
Lad nu folk leve som de vil - i fred.
Med hensyn til tagstenen, Grethe - for folk af den rette støbning, så er det tagstenen, der går i stykker. Det kaldes også 'robusthed'
Ja, Grethe Preisler, er du nu også helt sikker på, at det sidste afsnit i din kommentar er sandfærdig?
Der er meget, der koster. Alkohol har f.eks. et sted været opgjort til 13 milliarder årligt. Ofte nævnt har også været overvægt, underernæring, trafikforurening, udsatte unge, diabetes, trafikulykker, skilsmisser, arbejdsskader, ferier, stress og psykiske sygdomme. Det er sikkert heller ikke gratis at udarbejde tusindevis af rapporter, hvor ingen tager stilling til om samfundet kunne indrettes fundamentalt anderledes. Når visioner er fraværende og overskrifterne konstant kredser om kolde kontanter, konkurrencestats hensyn og målet om at få folk til at yde stadigt mere og længere på literen, så koster det naturligvis andre steder. Ikke mindst på livskvalitet.
Michael KN
- hvis man overlever at få en tagsten i hovedet fra fjerde sals højde, er man vist lovlig tykskallet. Men hvad - så behøver man jo heller ikke bruge sikkerhedshjelm, hvis man ansat i bygge- og anlægsbranchen.
Jens Erik Starup,
helt sikker kan man jo aldrig være, men det skulle ikke undre mig, om det er der, vi er på vej hen.
Alt, hvad der er sjovt, er jo efterhånden både dyrt, umoralsk og fedende, hvis man skal tro på helsefanatikernes idelige advarsler.
Ja, f.eks. kvinderne, de koster langt mere end mænd, de render hyppigere til læge og er mere syge - og det selvom de ikke ryger ... ;-)
Jeg er fortsat ryger, Jan Weis,
For nogle år siden udfyldte jeg et spørgeskema for at se, hvor gammel jeg kunne risikere at blive med de spise-, drikke-, ryge- og andre vaner og uvaner, jeg har. Resultatet blev, at jeg kunne regne med at blive et sted mellem 95 og 96, hvis jeg kvittede smøgerne på stedet, så det lod jeg være med.Så sjovt er det heller ikke at blive gammel i Velfærdsstaten Danmark i likvidation.
Jeg har kvittet smøgerne og går med sikkerhedshjelm hver dag, så jeg forventer at blive 120.
Surt show ... https://www.youtube.com/watch?v=YRpzk1oQ5jQ
Jeg er gået over til økologisk tobak - af en eller anden grund er det billigere end den konventionelt dyrkede. Men det er stadig dyrt, så jeg har ikke råd til så mange sodavand. Hvad man taber på gyngerne, vinder man på karrusellen.
Og så er der i øvrigt også kommet nye spændende samlebilleder på pakkerne. Især kan jeg godt lide billedet af den sorte, rådne tå, og hende pigen, der hoster rød frugtfarve op i servietten, er da også ganske sød at kigge på.
Jeg troede egentlig, at det var forbudt at reklamere for tobaksvarer - er disse billeder af underholdende bloddryppende situationer fra diverse horrorfilm et forsøg på at omgå dette forbud? Eller er det statens moralister, der tror at vi rygere lader os skræmme af lidt zombie-æstetik? Hvis det er det sidste, der er tale om, er de da en flok håbløse amatører.
Henrik Plaschke, min overordnede indvending er den anløbne hovedkonklusion: At ikke-rygerne betaler for rygernes adfærd. Eller endnu værre, den nypuritanske moralisme, der gennemsyrer hele det offentlige system og synes at være styrende for hvor langt man kan tillade sig at gå i forhold til udskamningen af mere end én million danskere. Vi er jo langt forbi en fornuftig samtale om ret og rimelighed. Om rummelighed, tolerance og hensyn. Det er jo tale om en veritabel inkvisition, med stærkt fundamentalistiske undertoner. For mig forekommer hetzen ikke blot uheldig, men både forskruet og umenneskelig.
René Arestrup:
Du fremfører to argumenter: for det første, at der foregår en hetz osv. mod rygerne. Det argument forstår jeg godt, og jeg er i et vist omfang også enig. I alle tilfælde er det naturligvis et valg, hvilke typer af beregninger, man laver i et samfund.
Samfund er jo indrettet på den måde, at de fleste af os betaler til hinanden på utallige måder, og de fleste af disse ”betalingsbalancer” (hvem betaler til hvem?) opgøres ikke. Der ses mest på helheden.
Du mener så – tilsyneladende – ikke, at man skal (eller kan?) opgøre, hvor meget (eller hvor lidt) rygerne koster eller ikke koster i forhold til ikke-rygere. Og det er jo ganske fair. Der er også mange ting i dette samfund, jeg nødigt vil have sat tal på.
Men du har så også et andet argument. Nemlig at den citerede rapports beregninger er forkerte, og at rygerne snarere er bidragsydere til samfundsøkonomien end en omkostningsfaktor. Hermed accepterer du så, at det er legitimt og muligt at lave en sådan opgørelse, hvilket jeg ikke finder særlig konsistent. Nej, man må ikke lave den slags opgørelser, men nu jeg laver jeg en alligevel, og jeg har heldigvis ret i det, jeg godt vidste i forvejen.
Men din argumentation er på dette andet punkt svag og rent postulatorisk. Det ville ikke gøre noget, hvis du holdt dig til det første argument: at denne type opgørelser er illegitime eller umulige at gennemføre. Men det har du valgt ikke at gøre. Og så må du argumentere bedre for din sag.
Og nej, Henrik Plaschke, jeg interesserer mig ikke for alle de nuancerende mellemregninger, når en offentlig finansieret institution som KORA finder det betimeligt at udsende en pressemeddelelse med overskriften: Rygere koster 8,6 mia kr. mere end ikke rygere. Det er ikke blot tendentiøst, det er decideret uhæderligt og vidner om, at beslutningstagerne i KORA enten er i besiddelse af en ualmindelig dårlig dømmekraft eller også - mere sandsynligt - ligger under for den offentlige megatrend om at rygere er 'frit bytte'.
René Arestrup:
Nej, det er klart: kender man konklusionen på forhånd, er der ingen grund til at spilde tid på mellemregningerne.
Henrik Plaschke, hør nu her, jeg synes som udgangspunkt, at det er en syg diskussion at gøre mennesker og menneskelig adfærd til et spørgsmål om offentlige cost-benefit analyser. Menneskelivet er - heldigvis - helt uregerligt. Og det er desværre én af vefærdssamfundets omkostninger, at vi, til stadighed, bliver stillet til regnskab for hvordan vi hver i sær vælger at leve vores liv. Devisen er: Vi giver noget til dig, til gengæld forventer vi, at du giver noget tilbage. Problemet er blot, at det ikke efterlader meget rum til individuel udfoldelse. Staten har med andre ord ret til at blande sig i det enkelte menneskes liv og valg. Det er fint et stykke hen ad vejen, for vi er jo trods alt et fællesskab, som skal fungere under hensyn til hinanden og den verden, vi er en del af. Udfordringen består i at finde en rimelig balance. Og det er der mange bud på. Mit udgangspunkt er, at staten nødvendigvis er nødt til at give borgerne et vist frirum. Det ekstreme alternativ er George Orwells 1984. På den baggrund vil jeg fastholde, at det er stærkt problematisk, at staten, helt åbenlyst, har sat sig for, at udskamme og stigmatisere 25 procent af den voksne befolkning i Danmark, alene fordi de er rygere. For mig ,er det lang, langt over grænsen for statslig indblanding i menneskers liv og valg. Det er fint, at staten 'oplyser' om de skadelige virkninger af tobaksrygning, men det er aldeles ufint, at offentlige institutioner - som rygerne er med til at finansiere - betjener sig af unuanceret, mistænkeliggørende og stigmatiserende propaganda i bestræbelserne på at få alle til at rette ind.
Så vender vi skråen !
Det, der koster penge, er at man behandler. Hvis man var kynisk og smækkede kassen i, ville det jo ikke være dyrt. Til gengæld ville det være ubehageligt at være gammel og lungesyg.
Grunden til at vi i så høj grad diskuterer økonomi er at der er 2.9 millioner mennesker på arbejdsmarkedet og 1.2 millioner pensionister. Alle offentlige budgetter er presset for at optimere systemet ud fra de givne præmisser, så der bliver ledt med lys og lygte efter endnu flere besparelser. Det er ikke underligt at mindre grupper som kontanthjælpsmodtagere, flygtninge, rygere, mm. får "kærligheden" at føle. Det er hårde tider...
med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
15. december, 2016 - 08:43
Der er en manko på ca 1 mia mellem tobaksafgifter og tobaksrelaterede udgifter ( < 1 promille af statsbudgettet ), så en syvendedels afgiftstigning kan lukke hullet; eller hæve topskatten med en lignende størrelse ;-)
ups, doku.: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/afgifter-provenu...
Det er et samme foretagende som for 3-4 år siden statistisk påviste tusinder og atter tusinder af socialbedragere. Formålet med disse tiltag er at få flere penge til at lave kommunale projektarbejder, hvor de kan ansætte arbejdsudbud på skiftehold, og endda måske bevare antallet af faste stillinger.
Lennart Kampmann, grunden til i vi i så høj grad diskuterer økonomi er kun indirekte forbundet med antallet af ydere og nydere i samfundet. Hvis det alene er en midlertidig pukkel af ældre pensionister, der er problemet, ville man hæve skatten i en periode - og i øvrigt sikre sig, at skatteinddrivelsen var effektiv. Men dette er ikke muligt, for de borgerlige vil have skattelettelser til de rigeste.
Jeg har aldrig rigtigt forstået modviljen mod at betale topskat. Dengang jeg tjente kassen, betalte jeg topskat, og jeg havde alligevel flere penge til rådighed end dengang, jeg ikke betalte topskat. At jeg så alligevel ikke kunne få pengene til at slå til, bebrejder jeg ikke skattevæsenet, da jeg gerne vil indrømme, at jeg er et kvaj til at styre min økonomi.
Nu er jeg blevet gammel, og har langt om længe lært at sætte tæring efter næring. Måske skulle de rigeste lære at leve med, at vi hjælper hinanden her i samfundet, i stedet for at prøve at rage mere til sig? For man får aldrig penge nok, så længeman har appetit på materielle goder. Skattelettelser gør ikke lykkelig, der er altid den der lystyacht, man ikke fik, fordi man prioriterede anderledes.
Jeg har ikke læst rapporten, men er det medregnet at rygere dør gennemsntligt 10 år tidligere, typisk 10 år som ligger efter pensionsalderen, og derved trækker 10 år mindre på de ydelser der hører livets sidste del til?
@ Niels Nielsen
Omkostningerne er forbundet med sundhedsvæsenet og den politiske ramme for hvordan vi behandler. Vi har (heldigvis) det princip at alle skal behandles. Udfordringen er at flere har brug for behandling og de behandlinger der kan tilbydes øges i antal. Endvidere er visse nyere typer behandling virksomme men dyre.
Ressourcerne er endelige, og der vil altid være en debat om hvem der skal tildeles hvor mange ressourcer. Skal vi kurere en 80-årig med en dyr metode eller hellere satse på de 60-årige? Godt det ikke er mig, der skal bestemme det.
Det må være indlysende at hvis flere har behov for at nyde, mens færre eller det samme antal kan yde, så er basis for at løse problemet med højere skatter ikke nødvendigvis tilstede uden nogle kraftige konsekvenser.
Om vi i det private har råd til lidt mere luksus er ikke så væsentligt, for det beror mere på den enkeltes evne som du så udmærket beskriver.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann, du har en pointe med, at nye behandlingsmetoder ofte er meget dyre. Det har jeg ikke umiddelbart nogen løsning på. Hvad jeg reagerer på, er at rygere betragtes som selvforskyldte i deres sygdomme, når der er så mange andre livsstilssygdomme, der ikke bliver udsat for hetz.
Jeg kender ikke så få, der har stirret døden i øjnene efter at have fået stillet en kræftdiagnose, men som alligevel overlevede på grund af de moderne behandlingsformer. Mange af dem ryger stadig, på trods af den forskrækkelse, de har været udsat for.
Ikkerygerne forstår ikke, at tobak er vanedannende på samme niveau som heroin er vanedannende - man holder ikke bare op sådan uden videre. Løsningen på problemet er ikke at lægge rygerne for had, men at forsøge at forhindre, at de unge begynder at ryge. Det er jo i vid udstrækning lykkedes allerede, så i stedet for at spilde tid og penge på os gamle uforbederlige rygere, som alligevel ikke holder op, selv om vi ved, at vi sandsynligvis dør af det, skulle man koncentrere sig om at overbevise de unge.
Og det gør man altså ikke ved at moralisere eller komme med økonomiske argumenter, jeg kan godt huske, hvordan det var at være ung. Gardinprædikener og skræmmekampagner afføder blot øget nysgerighed efter at smage den forbudne frugt. Sex var jo fedt, så hvorfor var de voksne så bekymrede for det? - kan jeg huske, at jeg tænkte.
Lad dog tobaksnarkomanerne i fred, og brug energien på at forhindre at der kommer flere af dem. Og gør det venligst lidt intelligent, er min opfordring til moralisterne, de unge er jo ikke dumme, i hvert fald ikke alle sammen.
Sider