Telegram

Rygere koster 8,6 milliarder mere om året end ikkerygere

En analyse fra Kora viser, at det offentliges regning for rygere er langt større end for ikkerygere.
Telegram
14. december 2016 kl. 10:11

Præcisering

Dette telegram fra Ritzau kan give indtryk af, at rygere belaster statens budget med 8.6 milliarder kr. om året. Det er imidlertid forkert. Som Ritzau anfører, medregnes »indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskat« ikke i analysen fra Kora, og som programmet Detektor på DR2 har afdækket, skønnes staten årligt at tjene hele 7,8 milliarder kroner på tobaksafgifterne. Det er desuden uklart, hvor stor en del af de 8.600.000.000 kr., som rygere koster i offentlige udgifter til sundhedsvæsenet, hjemmepleje og overførselsindkomster, der kan tilskrives deres rygning. Der er heller ikke taget højde for, at rygere i gennemsnit lever kortere og derfor belaster sundhedsvæsenet i færre år end ikke-rygere. Endelig burde det have fremgået af Ritzau-telegrammet, at medicinalfirmaet Pfizer, der blandt andet fremstiller rygestopmedicin, har finansieret Kora’s undersøgelse. Ifølge Detektor har Pfizer »været med til at bestemme undersøgelsens design og har også godkendt projektbeskrivelsen, hvor det blandt andet fremgår, at KORA kun skal undersøge offentlige udgifter.« Information beklager at have viderebragt det misvisende telegram.

8.600.000.000 kroner.

Så stor er den årlige forskel på det offentliges udgifter til rygere og ikkerygere, viser en ny analyse fra Kora - Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning.

I gennemsnit betyder det, at en ryger koster samfundet mellem 9000 og 18.000 kroner mere end en ikkeryger afhængig af alder og køn, skriver Kora.

Rygere gør nemlig mere brug af sundhedsvæsenet, er i højere grad på overførselsindkomst og har større behov for hjemmepleje end personer, der aldrig har røget.

- Med analysen får man et skøn for, hvad man kan spare ude i kommunerne, hvis man får folk til at stoppe med at ryge eller helt undgår, at de begynder, siger seniorprojektleder Marie Jakobsen.

Undersøgelsen viser, at det særligt er ældre rygere over 65 år, der koster samfundet mange penge i forhold til ikkerygere i samme aldersgruppe.

Desuden fremgår det noget overraskende, at eksrygere over 35 år koster mere i sundhedsudgifter end folk, der stadig ryger.

Men ifølge seniorprojektlederen kan det skyldes, at mange tidligere rygere kvitter cigaretterne, fordi de har fået en rygerelateret sygdom og derfor bruger sundhedsvæsenet væsentligt mere.

Det underbygges af, at rygere koster mellem 7000 og 20.000 mere om året end tidligere rygere, der svarer, at de har et "godt helbred".

Rapporten konkluderer, at en gennemsnitlig kommune med 50.000 indbyggere hvert år betaler 57 millioner kroner i merudgifter til rygere af egen lomme.

I Esbjerg Kommune er omkring 100.000 indbyggere, og her arbejder man målrettet med at nedbringe antallet af rygere, fortæller formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget, Henning Ravn (V).

- Vi er jo ikke ubekendte med, at vores rygere bruger sundhedsvæsenet mere end ikkerygere. Men når man ser sådan en rapport og de anslåede udgifter, vil det animere endnu mere til at lave forebyggelsesarbejde, siger han.

Koras analyse bygger på oplysninger fra 152.501 personer, der deltog i Sundhedsstyrelsens projekt "Den Nationale Sundhedsprofil 2013".

Den medregner ikke indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskat.

/ritzau/

Opdateret 4. januar 2017 kl. 20:37

Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
1. ja, betragtningen går endnu længere tilbage, så hvis jeg havde skrevet 53 år 67 år etc. så var det jo stadig på sin plads.
2. Du kan ikke i dag være ryger og bilde dig selv ind at det ikke er skadeligt. Det er ikke det samme som at skulle undskylde over for andre. Der er ikke "god tro" længere.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
Dine egne betragtninge om hvem der er en person, viser bestemt din klasse. Du har da format.
Nu afgør du jo også selv om du svarer på indlæggene, og det lader til at det kribler i fingrene på dig at hævde dit intellekt. Det gør du helt fint.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen

"Rygere gør nemlig mere brug af sundhedsvæsenet, er i højere grad på overførselsindkomst og har større behov for hjemmepleje end personer, der aldrig har røget." står der i artiklen.

Mht. sundhed og plejebehov kan jeg godt se, at der er en sammenhæng mellem rygning og statslige udgifter, da statistikken korrelerer, og der er indtil flere gode kausalforklaringer på denne korrelation.

Men at antallet af modtagere på overførselsindkomst korrelerer med antallet af rygere, er dog et interessant argument, for hvad er den kausale sammenhæng, der knytter disse to størrelser sammen? Bliver man doven af at ryge?

Og så er der jo flere, der har gjort opmærksom på, at de 8,6 milliarder opvejes af de 7,745 milliarder, som kradses ind i tobaksafgifter. Så i virkeligheden koster rygerne samfundet cirka 850 millioner om året. Bevares, det er mange penge, men hvor der handles, der spildes, får vi jo at vide, når skattevæsenet udbetaler mere end 12 milliarder ved et uheld. Skattevæsenet er faktisk dyrere for samfundet end rygerne, hvis man undlader at modregne indtægterne.

I mine øjne er KORAs rapport et bestillingsarbejde, der skal fjerne fokus fra SKATs udbetalinger og i stedet få os til at skændes om, hvor vidt indbetalingerne er rimelige.

Vibeke Hansen, Lise Lotte Rahbek, Flemming S. Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Niels Nielsen
Korrelation mellem klasse og rygning: http://tobaccocontrol.bmj.com/content/13/2/115.full

med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen

Lennart Kampmann, jeg anerkender, at der er en korrelation. Men en amerikansk undersøgelse kan ikke forklare den kausale sammenhæng her i DK, da det jo er forbudt at reklamere for tobaksprodukter her i landet. At amerikanske medlemmer af trash-segmentet lader sig påvirke af tobaksindustriens reklamer, forklarer ikke, hvorfor danske bumser (m/k) ryger mere end gennemsnittet.

Kom igen!

Lennart Kampmann

@ Niels Nielsen
Forbudet mod reklame gør det blot vanskeligere for indtrængerne på markedet. Reklame er mere end et middel til kundernes opmærksomhed....

Amerikanernes vaner er nok ikke så forskellige fra de danskes som man tror. Men vi har været exceptionelle til at lade kvinderne ryge...

Der er penge i lortet. Sålænge folk vil give 40+ kroner for 20 cigaretter af middelmådig kvalitet, skal der nok være producenter.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen

Lennart Kampmann, det jeg efterlyser, er en kausal forklaring på korrelationen. I USA skyldes det, at reklamer målrettes socialt marginaliserede mennesker, den køber jeg. Men der er ikke tobaksreklamer i DK, så forklaringen holder ikke. Ja, der er penge i lortet, men hvorfor er det de fattigste, der ryger mest, når de nu ikke opfordres til det af reklameindustrien?

Flemming S. Andersen

Det må da være meget lettere for de benbrækkende fladlændinge på ferie i alperne at undlade...

Eller de rødvinsdrikkende i mercedessegmentet, der ansætter østlændinge til den sidste knop i tilbygningsrækken at undlade....

Eller de jasigende ledende medarbejdere, der ved de sidste tre rationaliseringer har pisket på sine undersatte alligevel at undlade......

End at overfalde mennesker der videnskabeligt bevist har fået deres vilje og evne påvirket af et skadeligt stof, hvis målet er at spare samfundet for nogle få håndører.
Så hvorfor lige overfalde rygere og ikke alkoholikere der koster langt mere??
Eller hvad med bilister der ikke kan finde ud af at samkøre??

Lennart Kampmann

@ Niels Nielsen
Markedsføring er meget mere end reklamer. Point-of-sale præsentationen af produktet er en faktor. Product placement en anden. Philip Kotlers "Marketing Management" giver de grundlæggende teorier for kausalitet. (teori er her anvendt i den samfundsvidenskabelige tradition - ikke teknisk videnskabelige)
med venlig hilsen
Lennart

Flemming S. Andersen

Langt, langt ude

Jens Thaarup Nyberg

Lennart Kampmann; 17:00
1. Ja betragtningen af tobaks skadelighed går iflg. det anførte link tilbage til en puritaner af værste skuffe.
2." Der er ikke "god tro" længere.", næh men det er da heller ikke ond tro - hvis det overhovedet drejer sig om tro.

Lennart Kampmann - 17:04
Tak, tak.

Jens Thaarup Nyberg

"Forbudet mod reklame gør det blot vanskeligere for indtrængerne på markedet. Reklame er mere end et middel til kundernes opmærksomhed...."
Forbudet gør det vanskeligere for alle i markedet - der bliver prisen at konkurrere på, tilbage. Så, billige smøger sælger bedre ...

Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
Forbudet favoriserer den dominerende part, da indtrængere får endnu sværere ved at komme i kontakt med forbrugeren. Men det vidste du sikkert, da du allerede har læst marketing eller?
Pris er kun een parameter - kampen står om at være tilstede i butikskæderne. Prøv at se efter næste gang du handler i fx. Netto. Der er et begrænset antal mulige pakker at vælge mellem, og det er der slaget udkæmpes.
Yderligere er rygere ofte mærkeloyale, hvilket betyder at når først vanen er på plads, betyder reklamer ikke lige så meget. Det er mere væsentligt hvorvidt "dit" mærke sælges i din lokale butik. Ellers bliver man jo nødt til at prøve noget nyt.
Hvis du er interesseret i at vide mere kan jeg som sag anbefale Kottlers bog. Den har i mange år været standard-pensum.

Med venlig hilsen
Lennart

Flemming S. Andersen

Længere og længere ud

Jens Thaarup Nyberg

@Lennart Kampmann
Mon ikke grossisterne, kan finde ud af at påpege varens pris som en faktor, der skulle kune bringe varen ud på hylderne - uden reklamer iøvrigt.
"Yderligere er rygere ofte mærkeloyale ... " hvor ofte, det kommer vel an på pengepungen.

Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
I dette tilfælde er verden mere kompliceret end du tror. Som nævnt findes der faglitteratur på området og du er velkommen til ved selvstudie at forøge din viden om området.
Med venlig hilsen
Lennart

Jens Thaarup Nyberg

@Lennart Kampmann
Såh.

Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
Du kan starte med de fire p'er og lade tingene udvikle sig derfra. Men måske er marketing ikke lige det du brænder for at læse om i julemåneden?
God fornøjelse.
Med venlig hilsen
Lennart

Sider