På lang sigt er vi alle døde. Sådan lyder et berømt citat fra økonomen John Maynard Keynes om økonomers forkærlighed for at se tingene i det meget lange perspektiv.
Og netop spørgsmålet om tidshorisont er afgørende for at forstå, hvorfor regeringen mener, at der er behov for reformer, der får flere af de 800.000 danskere på offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet.
Det forklarer finansminister Kristian Jensen (V) til Politiken, efter at flere topøkonomer har udtalt, at der ikke er behov for store reformer.
En af de økonomer er professor Nina Smith fra Aarhus Universitet.
Smith udtaler sig, efter at hun har offentliggjort en forskningsartikel om emnet i tidsskriftet Samfundsøkonomen.
Men finansministeren mener altså, at der fortsat er behov for politik, der får flere ind på arbejdsmarkedet.
»Nina Smiths tilgang er, at når økonomien ser ud til at være holdbar, hvis man spoler frem til 2080, så behøver vi ikke gøre mere nu og her,« tilføjer finansministeren.
»Jeg har ikke samme sorgløse tilgang til, at bare verden hænger sammen i 2080, så kan jeg være ligeglad nu og her. Jeg har en forpligtelse til, at det opsving, der er på vej, bliver holdbart og varer ved i flere år.«
Nina Smith er dog langt fra alene om at påpege, at den danske økonomi er holdbar uden flere reformer.
Samme budskab kommer fra overvismand Michael Svarer, tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen, der alle udtaler sig til Jyllands-Posten.
Økonomerne afviser, at man kan sammenligne den nuværende situation med perioden op til finanskrisen, hvor økonomien var overophedet. Det var ellers netop, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde i sin nytårstale.
»Så ramte dem økonomiske krise pludseligt og hårdt. Danmark blev fattigere. Arbejdsløsheden steg,« sagde statsministeren.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) fastholder ifølge Jyllands-Posten, at det haster med flere reformer.
»Opsvinget ender med en ordentlig maveplasker, hvis ikke vi sørger for, at der er det arbejdsudbud, der er nødvendigt,« siger han til avisen.
Opdateret 6. januar 2017 kl. 10:46
Nej, vi skal væk fra den disruptive kurs med op- og nedture og i stedet skabe en stabil økonomi.
Hvis man vil noget politisk er reformer selvfølgelig nødvendige. Al den snak om at man vil gøre noget for Danmark lyder smukt, men det er oftest en måde at italesætte reformer på således, at de bliver spiselige også for de der ikke drager fordel af reformerne. Vi har set et skred mod højre de sidste 30 år i den vestlige verden og i begyndelsen steg alle samfundsgrupper relativt i velstand. Det vi ser nu er et forsøg på at gentage trickket med skattelettelser og øget liberalisering og recering af den offentlige sektor, men det vil ikke fungere. Bunden vil ikke blive løftet.
Det vil skabe større ulighed og destabilisere markederne fordi folket protesterer. Aristokratiet, de meget formuende og andre der vil profitere på disse reformer og ser det som noget helt naturligt, da de er alle pengene værd og så gør de noget for landet. Det gør de 800.000 ikke, derfor gider de ikke blive ved med at bidrage til overførsler af indkomst til denne gruppe mere end absolut nødvendigt. Gruppen skal udfordres ikke kun fordi man ikke gider at betale til dem der lever på nas, men også fordi det er bedst for dem selv, hvilket det vel også er for nogle.
Men det er ikke disse reformer der er mest brug for. Vi kan læse at topchefer i England tjener på 2½ dag det som en typisk engelsk arbejder tjener. Topchefer tjener 129 gange mere end deres ansatte.
(https://www.theguardian.com/money/2017/jan/04/uk-bosses-will-make-more-b...). I UK venter man på de reformer som Theresa May lovede da hun udtalte, at hun ville skabe en økonomi, der arbejder for os alle i samfundet. I Danmark er situationen ikke så grel som i UK men reformer der basalt har samme mål og en politik, der understøtter velfærdssamfundet er også for Danmark tiltrængt.
Drop tanker om afskaffelse af topskat, kom i gang med en boligbeskatning der virker og nedsat en task-force der ser på hvorledes vi stopper skævvridningen i indkomster og formuer også med henblik af en evt. reform af arvelovgivningen om nødvendigt.
Men glem ikke at understøtte grøn omstilling, uddannelse og kultur.
"Opsvinget ender med en ordentlig maveplasker, hvis ikke vi sørger for, at der er det arbejdsudbud, der er nødvendigt"
Jamen bette mand. Det arbejdsudbud der manglede under sidste "boble", var kvalificeret arbejdskraft. Elektrikere, smede, håndværkere, ingeniører etc.
Hvordan kan det hjælpe, at pukke på de ufaglærte og kontanthjælpsmodtagerne?
Økonomerne efterlyser opkvalificering af danskerne, fremfor at der ansættes lavtlønnede polakker med tvivlsomme kompetencer.
Og som Saxobanks egen økonom siger, er der flere måder til at opnå fremgang og velstand på. Også uden at smadre velfærdssamfundet for alle. Han nævner bla. flere gange borgerløn og tiltag der sikrer anstændigheden.
Det her handler ikke om at ville alle i samfundet det bedst mulige, men om at dem der allerede har mere end rigeligt skal have mere. Det er den siddende regering garant for med efterfølgende belønning og med socialdemokratiet som dikkende lammehale i baggrunden
Hvis jeg skal være 'hudløst ærlig' Torben Skov, tror jeg nu hellere jeg ville beholde kontanthjælpsordningen, som den desværre for tiden er skruet sammen, end prøve at leve af en 'borgerløn', som 'Saxobanks egen økonom' har udmålt v.hj.a. sine regneark og computermodeller.
Nu er de borgerlige jammerkommoder i gang igen.... det kapitalistiske system er igen på vej ind i et isbjerg ..... ja selvfølgelig er det det....men vil man smide grådighed og spekulation overbord for at redde sig? ..... nej nej lad os istedet smide de arbejdsløse overbord, med en salut om at de kunne bare have fundet sig et arbejde.........
- Hvornår er nok nok....!!!!
Min fremtidsoptimisme kan efterhånden ligge på et meget lille sted.
Så længe socialdemokraternes nye formandinde ikke kan tage sig sammen til at fuldbyrde den skilsmisse fra 'fornuftsægteskabet' med De Radikale og deres afskalninger af jammerkommoder til højre og venstre for 'midten', de kunne have taget i 2011, er det formand Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, hvis største og eneste talent er evnen til at tælle til 90, der 'kører med klatten' og afgør, hvornår 'nok er nok' og tiden er inde til at vælte Lars Løkke Rasmussens lappeskrædderregering med en 'mistilldsdagsorden på finansloven'.
Foreløbig venter DF-strategerne på, at dønningerne efter DF's fiflerier med Meld og Feld-tilskud fra EU skal ebbe ud. Så de kan sejle videre i smult vande igen med deres plimsoller af en bugserbåd for containerskibet 'Det Danmark Vi Kender og Elsker'.
Hvad vi er vidner til, er såmænd ikke andet end fortvivlede spræl fra en overklasse, der er ved at gå i panik.
De er bange for Undersåtterne.
Karl Marx sagde for over 100 år siden at kapitalismen vil ødelægge sig selv og den prognose kommer tættere og tættere på sin opfyldelse - den sidste overlevelsesstrategi - neo-liberalisme/akkumulering af kapital på færre hænder og skatteflugt vs. akkumulering af vrede hos de fleste,har nået sit bristepunkt og enden må nødvendigvis være en revolution - på den ene eller anden måde.
Fremtidens succes virksomheder kræver en mere kvalificeret arbejdskraft, en den der p t er i dagens kontanthjælpsmodtagere m v - så hvorfor plage disse mennesker med yderligere pres ?
Der er en del medborgere, der af forskellige (ikke selvforskyldte) årsager ikke er (eller kan gøres) "anbringelige" på dagens og fremtidens arbejdsmarked - det må vi bare acceptere og så prøve at give dem en tålelig menneskeværdig tilværelse.( Vi kan ikke alle være super-begavede , super-kompetente . super- sociale mennesker - der er altid nogen, som aldrig "passer ind".)
Hvilket opsving? - 2080?
Ingen af de herrer Kristian Jensen eller Simon Emil Ammitzbøll kan siges at være super - noget som helst, ellers ville de ikke udtale sig sådan.
Reformer har flyttet sig i sproget i den grad, at ingen mistænker ordet for at have en positiv betydning.
Det forbindes med grove nedskæringer og urimeligheder især i forhold til bestemte samfundsgrupper. Dette ensidige synspunkt vil ikke ændre sig før politikken gør det og med nuværende "fidusregering" er chancerne så få som overhovedet.
Det kedelige er så, at der ikke synes noget i horisonten, der kan bedre det. En god, fed afsløring er nok den eneste chance for at der bliver en ny menu. Jeg håber, at Cavlingprisen går til "Landbrugspakken", for der er vel ingen, der tror at den bortgange minister var iværksætter at dette komplot?
Mere af det...
Jeg har investeret en sjat af pensionspengene i nærmeste høtyve-fabrik - det forventer jeg vil give et dundrende overskud i løbet af relativ kort tid. Jeg tror Kristian Jensenog Simon Emil Ammitzbøll skal skynde sig at få bygget nogle solide hegn i stedet for at fantasere om hvad der sker om 5-10-15 år.
Overklassens værn mod en revolution er en facistisk "fører", der kommer til magten vha. af populistisk retorik og derefter "belønner" den utilfredse pøbel med undertrykkelse og evt. aflivning af en eller anden minoritet. I alle de tilfælde jeg kan komme i tanke om, har det også inkluderet den samme behandling af "venstreorienterede", der jo kunne finde på at lave en revolution! -Det er da godt sådan noget ikke sker længere...
"En regering,
som ikke har andet at frygte
end folket,
kan sidde så længe,
folket ikke har andet at frygte
end regeringen."
(Wolf Biermann, dissident)
Ak ja - hvis det ikke efterhånden var så sørgeligt alt sammen, ville det være til at grine sin bagdel i laser over at være dansker.
Og opskriften på en stabil økonomi er simpel. Først genindfør regulering af finansverdenen. Dernæst under højkonjunktur spares de ekstra skatter og afgifter op i offentlige anlægsfonde med forrentninger som det ses i ATP og LD (glem ALT om bankers forrentningsevner). Den opsparede kapital anvendes så under lavkonjunktur til offentlige anlægsopgaver som infrastruktur, skoler, institutioner, sygehuse og så videre. Resultatet bliver en stabil økonomi uden flaskehalse på arbejdskraft udbudet.
...Og dermed aldrig mere krise i et velfungerende uafhængigt Danmark.
...Vi er ikke Tyskland. Vi er Danmark.
@ Henrik Leffers - og det er nemlig lige præcis det som er sket i USA. Her har man fået en præsident med tydeligt racistiske og fascistiske forbindelser - og som har allieret sig med Mike Pence, som er en de værste og mest hardcare tilhængere fra,. af og i the religious right i USA. Og som vil lave USA om til et teokrati...altså en stat, hvor Bibelen i the religious right's konservative udlægning er den eneste kilde til fortolkning af Bibelen. Og hvor ethvert tilløb til dissent, og anderledeshed (end hvid mennesker), også i tænkningen bliver mødt med et tweet fra Donald J. Trump, der truer folk med bøllebank mm. Mentalt...