Rusland sidder muligvis på følsomme oplysninger om Trump

Spionchefer har informeret Trump om, at der i efterretningskredse går rygter om, at Rusland sidder på følsomme oplysninger om USA’s næste præsident
11. januar 2017 kl. 03:06Opdateret 11. januar 2017 kl. 14:10
Delt 13 gange

Amerikanske efterretningschefer har ifølge CNN informeret både præsident Barack Obama og hans afløser, Donald Trump, om, at der i efterretningskredse går rygter om, at Rusland skulle ligge inde med kompromitterede oplysninger om Trump.

Påstanden fremgår af et hemmeligstemplet dokument på to sider, som Obama og Trump fik forelagt under en briefing med efterretningschefer i sidste uge.

Det vides ikke, hvilke oplysninger der er tale om, ud over at de ifølge CNN er "personlige og finansielle".

Allerede i august skulle det føderale politi, FBI, have fået kendskab til påstanden, men det er først nu, at oplysningerne bliver vurderet til at være troværdige.

Angiveligt efter et baggrundstjek af en tidligere tidligere britisk efterretningsagent, som også har hørt rygterne fra flere af sine kilder i Europa.

De amerikanske efterretningstjenester har tjekket eksagentens netværk af kilder, og de mener nu at kunne stole på informationerne ifølge CNN.

FBI er i gang med at efterforske troværdigheden af påstandene, der hovedsageligt bygger på oplysninger fra russiske kilder.

Uverificerede dokumenter i omløb

Rapporten fra den britiske efterretningsagent har floreret over længere tid, og flere medier har haft den i hænderne uden at publicere den, fordi det ikke har været muligt at verificere oplysningerne.

At historien ruller netop nu, skyldes at det amerikanske medie Buzzfeed nu har publiceret rapporten. En handling som bliver kritiseret for at bryde med detpresseetiske kodeks - herunder af avisen The Guardian.

I et interview med Magasinet Wired maner to tidligere efterretningsagenter til besindighed. De kalder dokumenterne ‘interessante‘, men advarerer samtidig mod at overfortolke oplysninger, hvor hverken kilder eller informationer er verificeret.

FBI-chef James Comey ville ikke kommentere på en mulig efterforskning af russiske bånd til Trump eller eksistensen af mulige følsomme oplysninger i en senatshøring d. 10. januar.

Obama og Trump blev orienteret om påstanden på et møde med topcheferne for National Intelligence, FBI, CIA og National Security Agency.

Flere kilder siger til CNN, at efterretningscheferne ville gøre Donald Trump opmærksom på, at den slags påstande, som involverer ham, cirkulerer i efterretningskredse, hos ledende medlemmer af Kongressen og blandt medlemmer af regeringen.

Præsident Vladimir Putins talsmand Dmitrij Peskov har været hurtig til at afvise, at Rusland har kompromitterende oplysninger på Donald Trump, lige hovedpersonen selv afviser alle påstande.

- FALSKE NYHEDER - EN GENNEMFØRT POLITISK HEKSEJAGT!, skriver den kommende præsident på Twitter.

Artiklen opdateres løbende

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

Blandt rygterne er, at der skulle være videooptagelser af Trump og prostituerede på et hotelværelse i Moskva og påstande om, at hackingen af Demokraterne skulle være sket i forståelse med Trump.
Desuden skulle den kommende præsident være gået med til at nedtone Krim-spørgsmålet.

• The memos describe sex videos involving prostitutes with Mr. Trump in a 2013 visit to a Moscow hotel. The videos were supposedly prepared as “kompromat,” or compromising material, with the possible goal of blackmailing Mr. Trump in the future.

• One of the opposition research memos quotes an unidentified Russian source as claiming that the hacking and leaking of Democratic emails was carried out “with the full knowledge and support of TRUMP and senior members of his campaign team.” In return, the memo said, “the TRUMP team had agreed to sideline Russian intervention in Ukraine as a campaign issue” because Mr. Putin “needed to cauterize the subject.”

https://www.nytimes.com/2017/01/10/us/politics/donald-trump-russia-intel...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Interessant, for det er faktisk klassisk russisk efterretningsarbejde, at "have noget" (smuds) på andre mennesker.

Iflg. Buzzfeed News handler det bredt om alt fra økonomiske- til seksuelle vaner og handlinger. De økonomiske drejer sig om meget alvorlige sager både for Donald J. Trump personligt og for hans virksomhed, hvis de kommer frem i offentligheden.

Desuden fremgår det af den hemmelige rapport, at flere af Donald J. Trump´s nære rådgivere og medarbejdere tilsyneladende har været "rekrutteret" af den russisk efterretningstjeneste i mere end 5 år, og at de står i direkte og løbende kontakt med Rusland. Samt at Rusland desuden har samlet skadelig information ind omkring 5 andre nære personer i Donald J. Trups stab.

I øvrigt vist rapporten også, at Rusland både har samlet "potentiel skadelig information" omkring begge de store politiske partier i USA samt en række personer i Donald J. Trumps nærhed, men kun anvendte de oplysninger, der kunne skade Clinton og hendes parti. Det vil sige, at uanset hvem det ville have stået som vindere af valget, så ville Rusland kunne have skadet det ganske meget.

Alle oplysninger er blevet bekræftet af en tidligere britisk MI6-agent, der har været udstationeret i Rusland på 1990-tallet, men som stadig er aktiv "dybt inde" i det russiske system.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen

Der er givet meget snavs om en person som Trump. Alle, som bliver meget rige meget hurtigt tager nogle smutveje - moralsk og/eller juridisk.

Men trods alt: Man bliver ikke afsat som præsident fordi man har været sammen med en luder - Der burde derfor ikke være det store potentiale for afpresning i den sag.

Mange af de samme spekulationer som vi ser nu om Trump, var fremme i sin tid om Reagan - primært at han var en gal mand og at han sikkert ikke holdt længe. Lad os se tiden an. Måske CIA har interessante billeder af Putin og hans slæng. Måske de også har kontonumre på de konti, hvor de gemmer deres bytte efter plyndringen af Rusland.

Kort sagt, så er begge sider sikkert lige rådne når det kommer til stykket.

Brugerbillede for Jens Winther

@Kenneth Jacobsen (og Kim Houmøller), jeg kan huske, da JFK's dødsfald blev annonceret i radioen og på S/H TV. (Dvs > 30 år). Jeg har læst en hel del bøger om mordet, men jeg mener heller ikke at have stødt på en troværdig forklaring på mordet (men adskillige meget fantasifulde "forklaringer").

Det er sgu nok ikke megen realitet i rygterne om Trumps besøg på et hotel i Moskva. Og skulle det være rigtigt, at han har hygget sig på forskellig vis med et par russiske piger, siger det ikke noget om mandens evner som præsident.

JFK og Clinton, fx, havde bevisligt sidespring. Gjorde det dem til ringere præsidenter?

Jeg er bestemt ikke medlem af Trumps fanclub, men jeg minder om, at mange amerikanere og så godt som alle danskere anså Reagan for at være en latterlig præsidentkandidat. Ikke desto mindre vurderes Reagan af autoritative iagttagere og historikere i dag for at have været blandt de bedste US-præsidenter nogensinde (og langt-langt bedre end fx JFK, som europæere generelt overvurderer).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther

Hvad der er op og ned med den person, er svært at vide. Han lyver,, han er stupid, grov uforskammet og uden politisk kæft, men han er rig. Han har talt til stodderen i folk til misundelsen, og deres svagheder, han forstår at tale primitivt, men han forstår ikke de vælgere der har stemt på ham, han har brugt dem som stemmekvæg. Muligvis var Clinton ikke det bedste valg hos demokraterne ,hun var så min favorit, , men hun var yderst velkvalificeret, det er Trump ikke. Hvis bare lidt er sandt i den rapport, så har han et stort problem.Ikke fordi han har dyrket ludere, men forbi han er utroværdig og ustabil, skør og en mandlig bimbo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Henrik P.,

I USA som officiel, især som den øverste repræsentant for republikanerne, der giver det massive problemer at blive taget af fjenden med ludere. Den religiøse fløj holder sig allerede meget for næsen og for ørene derovre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

De føre sig frem med fake news fordi det virker. Hvis Trump fremstår som svag så vender hans supporters sig imod ham.... det er lidt som med fodbold tilhænger, hvis holdet taber igen og igen så bliver der kun en lille kerne af tilhængere tilbage der godt kan klare at rykke ned.

anbefalede denne kommentar