Venstre og LA ser asfalt som fremtiden og tog som fortiden

Det største regeringsparti mener, at tog er et levn fra fortiden, siger partiets ordfører. LA er enig.
9. januar 2017 kl. 02:21

Danmark bruger hvert år adskillige milliarder kroner på at drive tog, men ifølge de to regeringspartier Venstre og Liberal Alliance er tog og skinner noget, der hører fortiden til.

Det skriver Jyllands-Posten.

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen er ikke i tvivl, siger han til avisen.

- Man skal lade være med at holde fast i fortiden, fremtiden er ikke skinner, fremtiden er asfalt, hvor der kan køre selvkørende biler. Derfor skal man holde op med at tænke i umoderne skinner, lyder det fra Kristian Pihl Lorentzen.

Han afviser på samme tid at give flere penge til letbaner i Aarhus og København.

- Hvis man i Aarhus har planer om at sprede letbanen ud i flere retninger, bliver det for egen regning, ligesom vi ikke er indstillet på at acceptere en fordyrelse af letbanen ved Ring 3 i København, siger han.

Hos Liberal Alliance er transportordfører Villum Christensen af samme opfattelse.

- Toget hører fortiden til, derfor skal vi have et paradigmeskift. Fremtiden handler i stedet om små, billige og mere miljøvenlige biler, der er selvkørende, og om langt mere fleksible busser. Derfor er jeg helt enig med Venstre, siger Villum Christensen til Jyllands-Posten.

Det mindste regeringsparti, De Konservative, er af en anden opfattelse:

- Det er vi ikke enige i, siger transportordfører Rasmus Jarlov (K) til Jyllands-Posten.

- Vi er dog enige i, at der skal investeres mere i vejene. Investeringerne i infrastruktur skal foretages fordomsfrit ud fra, hvordan vi hjælper flest med at komme hurtigere frem, siger han.

Hos både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er meldingen en klar afvisning af idéen om, at tog skulle høre fortiden til.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'I fremtiden' bliver folk hjemme og tager imod e--indkøbene, hvis ikke de går ... G.Å.R. ... på arbejde, og så kører resten (overvejende førnævnte e-indkøb...) i øvrigt på skinner i forhold til indeværende. Det moderne er altid temmelig primitivt, - ellers er det blevet umoderne, så skru ned for moderniteten og bliv avanceret.

Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi har en regering bestående af idioter.

Morten Balling, Nils Frier, Flemming Berger, Hans Jørn Storgaard Andersen, Mikael Nielsen, Mads Knudsen, Tony Thomsen, Holger Madsen, Jesper Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Ole Frank, Anne Eriksen, Christian Lucas, Einar Carstensen, Jens Kofoed, kjeld jensen, Søren Roepstorff, Tue Romanow, Arne Lund og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Så er der atter nyt fra den jyske vindbøjtel, Kr. Pihl (eller snarer Kr. Bil) der åbenbart ikke kan huske hvad han skrev i Altinget i august 2016:
"Nye eltog og mere konkurrence på jernbanen. Der hersker ingen tvivl om, at DSB’s togdrift er udfordret på kort sigt. På grund af aldrende togmateriel, upålidelige IC4-tog samt Banedanmarks sporarbejder en række steder i landet, er der alvorlige problemer med at efterleve løfterne i DSB's køreplaner. Denne udfordring kommer vi til at arbejde meget med. Det trænger sig på med politisk beslutning om at få elektrificeret flere strækninger som grundlag for DSB’s indkøb af nye velafprøvede eltog. Konkret prioriterer Venstre, at vi snarest får elektrificeret banen mellem Fredericia og Aalborg samt Roskilde og Kalundborg. Vi har i forvejen – som en vigtig del af Femern-projektet – besluttet at elektrificere strækningen mellem Ringsted og Rødby. Dertil kommer den igangværende anlæggelse af en helt ny bane mellem Ringsted og København via Køge samt udrulningen af et nyt landsdækkende signalprojekt. Når disse store projekter er gennemført, har vi lagt sporene for en langt mere stabil, effektiv og miljøvenlig togdrift. I løbet af efteråret skal vi også videre med at få udarbejdet en masterplan for konkurrence på jernbanen. Målet er, at vi får udbudt togdriften i passende og sammenhængende pakker med virkning fra 2020. Derved kan vi høste store gevinster for både togpassagerne og skatteyderne. Det er nemlig veldokumenteret, blandt andet af den tidligere regerings produktivitetskommission og af de konkrete erfaringer fra Arrivas kørsel i Midt- og Vestjylland, at mere sund konkurrence på banen resulterer i mere pålidelig og billigere togdrift". http://www.altinget.dk/transport/artikel/v-her-er-vores-prioriteter-for-...
Eller hvad han skrev i sin bog "På sporet af Danmark". Den emmer af begejstring for jernbanens betydning, både økonomisk, politisk og militært og er fyldt med forslag om banens videre udvikling.
Venstre kan godt lide jernbaner. Faktisk var det Venstre-høvdingen Christen Berg, der i 1890 trumfede igennem, at jernbanen skulle føres helt til Skagen, hvad der økonomisk er og var hul i hovedet. Denne jyske trafikpolitik har man så holdt fast i. Christen Berg begrundede beslutningen om at bygge jernbane til Skagen således: "Altså rent nøgternt fra et nationaløkonomisk standpunkt, er dette forslag galmandsværk. Da jeg holder mere af menneskene på Skagen end af rent national-økonomiske teorier, siger jeg: »Jeg går med og tager hjertet med, ikke forstanden".
Venstre har altid vidst, at jernbaner skaber udvikling og bringer landet i balance, skriver Kr. Pihl.

"Da vi sad i regering (2001-2011), investerede vi 55 mia. kr. i nyt signalanlæg, ny jernbane mellem København og Ringsted, dobbeltspor i Sønderjylland og andre vigtige opgraderinger. Det er dobbelt så meget, som denne regering vil investere med penge, der ikke findes", siger Kr. Pihl.
http://www.b.dk/nationalt/folketingsmedlem-skriver-noerdet-bog-om-jernbaner
Villum Christensens indsigt i kollektiv trafik er lige så ringe som det han ved - og især ikke ved - om klimaforandringer. Dem hævder han jo ikke er mennskeskabte, indtil Anders Samuelsen måtte belære ham om, at det var de skam. Vist nok. Generelt gælder for Labil Alliances MF'ere, at der er megen bragesnak og meget lidt viden og indsigt i det de udtaler sig om. Kuglestøderen og Villum C. er nok de værste.

jørgen djørup, Torben K L Jensen, Henrik Jørgensen, Dorte Sørensen, kjeld jensen, Flemming Berger, Hans Jørn Storgaard Andersen, Mads Knudsen, odd bjertnes, Helene Kristensen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Sagen er nok, at togdrift forudsætter samfundsmæssige investeringer - og at regeringen mener, at vi er så fattige, at det eneste, vi har råd til, er skattelettelser.

jørgen djørup, Henrik Jørgensen, Flemming Berger, Morten Blicharz Nielsen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Mads Knudsen, odd bjertnes, Steffen Gliese, Helene Kristensen, Arne Lund og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Jeg er sikker på, at man i storbyer som New York og Paris straks vil nedlægge al skinnebåren transport og satse på biler.

Der er vist nogle pærer og bananer, som rent tankemæssigt skal skilles ad i hovederne på de herrer. Mon ikke deres ideologiske hatte er blevet så store, at de er faldet ned og skygger for udsynet?

Udfordringen er snarere at få mange transportformer til at spille sammen - cykler, biler, tog, fly osv.

kjeld jensen, Flemming Berger, Hans Jørn Storgaard Andersen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Ole Frank og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det er jo decideret vrøvl. Japanerne laver meget avancerede tog både traditionelle og elektromagnetiske og resultaterne er ret imponerende. Fot slet ikke at tale om droner, som kan fragte mennesker. Asfalt??? Jeg er så træt af deres konstante vildledning og manglende vilje til at investere i fremtiden. De tænker i kvartaler som om de sidder i salgsafdelingen hos Kim's og det bare gælder om at sælge kartoffelchips.

jørgen djørup, kjeld jensen, Steffen Gliese, Helene Kristensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Fremtidens små selvkørende mini dele biler, som tilkaldes med en app vil gøre tog til persontransport overflødige.

Lige nu er der planlagt, at anlægge skinner og broer, samt indkøbe nye togsæt for hen imod 60 milliarder kroner. Hvis f.eks. sådan en selvkørende mini dele bil koster 100.000 kr. kan der for de penge købes hele 600.000 stk..

Det som skindener fremadrettet skal bruges til er godstransport, så vi kan få de store larmende eksport lastbiler væk fra vejene.

I Kina er man i øvrigt lige gået i gang med at anlægge nye højhastighed baner for i alt 3.300 milliarder kr. og de skal stå færdig allerede i 2020. Utrolig vildt hvad der sker i Kina - Man skal passe på med at vække en drage :-)

Herman Hansen

...Brug nogen af pengene til at bygge godsterminaler rundt omkring i landet ved banelegemene i stedet. Herfra kan gods lastes fra skinderne og fragtes ud til kunden med mindre lokale el drevende lastbiler og omvendt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Tog hører fortiden til! Jeg troede det var løgn. Men da jeg så så at det var LA og V der fremkom med den udtalelse, så forstod jeg bedre påstanden. Indrømmet der findes næsten ikke et alternativ til individuel befordring i - bil. Men alle har vel bemærket hvor tæt og til tider håbløs trafikken er? Samt hvor store samfundsomkostninger der er forbundet med bil trafik. Over korte afstande ja til biler. Men over længere afstande f.eks. Næstved til Kbh. eller Holbæk til Kbh. så er togtrafik da langt at foretrække. Miljøbelastningen er meget mindre. Tog udleder meget mindre CO2 pr. kørt km pr. passager, end en bil. End ikke de mest miljøvenlige biler kan levere det et tog kan. Tog kan være elektriske, så de kører på bærerdygtig energi! Tog kan være super hurtige og konkurrere med fly indenrigs. Mht de nye påhit med selvkørende biler. Ja hvad skal industrien snart finde på for at få solgt nye produkter.. PS at motorbeskatningen nu øges på el-bilerne forstår jeg slet ikke fornuften i. Hvis vi skal omstille til el biler så er det da den HELT forkerte vej at gå. Så er el bilen kun for rige folk eller firmaer.

kjeld jensen, Flemming Berger, Hans Jørn Storgaard Andersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Fremtiden tilhører luftbårne fartøjer. Små "biler" eller "toge" - alt efter lyst - der kører i luft og på luft. Oppe under himlen, eller i den. Sammen med engle med vinger. Eller uden. Alt efter lyst. Den lidt længere ude i fremtiden fremtid tilhører teleportering og Føtex.

Og det siger jeg ikke bare, fordi jeg er ansat i Føtex.

Henning Kjær

Virkeligheden vil ramme bil-asfaltlobbyen. Når de ikke vil betale mere i skat, kan de nok få råd til mange små selvkørende biler, men selv små selkørende biler fylder på vejene, og enhver motorvejsudbygning er hurtigt fyldt op igen, og nye bilkøer opstår.
De seneste motorvejsudbygninger syd, vest og nord for Købehavn er fyldt op i myldretiden.

Randi Christiansen

Eet er at regeringen, her venstre og la, er nogen røvere, noget andet, at de ydermere er dumme, fordi de også skyder sig selv ned. Nå, den lange vandring på via dolorasa fortsættes. Må fornuftens lys snarest sænke sig over de formørkede områder.

Torben K L Jensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Idag fik jeg lejlighed til at betragte den såkaldte myldertidstrafik på en gåtur. Bilerne kørte i en uendeligstrøm klods op og ned af hinanden - Og der var kun én person i hver eneste bil :-(

Hans Jørn Storgaard Andersen

Herligt at høre nogle borgerlige politikere for fuld udblæsning.

Det MÅ da kunne få skribenter her på Informations sider til at forenes i et mere balanceret syn på både person- og godstransport.

Amerikanerne kunne fsv. have skrevet disse tosserier om tog, for de har ikke noget at prale af, selvom de præsterede mirakler for over 100 år siden.

Danmark er et lille land, hvor det for 50 år siden tog 5 timer at køre med tog fra Vejle til København. Med timemodellen burde det kunne gøres på 2 timer, så der er sket noget.

Højhastighedstog skal vi næppe regne med, desværre - selvom nordmænd, finner og svensker ønsker sig en ret linie fra Hälsingborg til Puttgarden uden stop undervejs ;-)

Med de kommende el-biler uden fører er der god grund til at sætte investeringer i gammeldags motorveje i stå - for de kommer til at køre på usynlige skinner. Nul sammenstød, nul overhalinger - bare sæt jer ind, så kommer I frem på bedste vis - bare ikke på de lange afstande.

Hvis jeg skal fra København til Vejle - så er det en førerløs taxa fra Værløse til Høje Tåstrup - og derfra med lyntog til Vejle - og igen en førløs taxa til mit endelig mål.

Hvor svært skal det lige være?

Bjarne Bisgaard Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

totalt vanvid,nu har der lige været jul,hvis alle skulle tage bilen eller bussen over Storebælt,så skulle juleferien forlænges

Arne Lund, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

De er da rablende gale, både Venstre (Kristian Pihl Lorentzen) og Liberal Alliance (Villum Christensen)
Toget er den mest behagelige transportform der findes.
Men det kræver udbygning af banerne, ikke UDSULTNING; som de to partier står for.
Lad os få UDSKIFTET den nuværende regering hurtigst muligt !!

Randi Christiansen, Hans Jørn Storgaard Andersen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Tog og skinner forsvinder selvfølgelig hen ad vejen - nok meget hurtigere end man forestiller sig.

Men "asfaltvejene" i byerne og mellem byerne kommer nok også til at se noget anderledes ud end de p t gør .
Hjul og vejbelægning/-udformning bliver anderledes.
Med indlejret elektronik i veje og biler bliver det f eks næppe muligt at køre hasarderet til risiko for andre ( det bliver f eks umuligt at køre for stærkt uden at elektronikken griber ind) eller at køre uden kørekort o s v.

Det bliver et overvågningssamfund af hidtil usete dimensioner.

Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Venstre og Liberal Alliance kan altså have en pointe her, især i tyndt befolkede områder som f.eks. Nordjylland, Lolland-Falster eller ude i de små landsbyer i de ganske danske land. Her mener jeg bestemt, at det vil være bedre at satse på små, lette, elektriske?, selvkørende biler i stedet for på tog.
Og i byerne, i nogle af de store provinsbyer, kan man satse på BRT-busser, se her:

"Ifølge Kristian Pihl Lorentzen er svaret i stedet selvkørende biler og moderne busser, de såkaldte BRT-busser, Bus Rapid Transport, hurtige specialbusser, der kan køre på egne baner. Ifølge nogle eksperter en slags letbane på gummihjul og asfalt. »Der er meget mere fremtid i selvkørende biler og BRT-busser, der kører på asfalt i egen trasé,« lyder det."
kilde:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE9277964/venstre-...

I Aalborg havde man f.eks. set frem til en letbane; i stedet fik man nogle BRT-busser. Til den halve pris af, hvad en letbane ville have kostet!

For mig er det dog også klart, at toget har en fremtid i DK, især når det drejer sig om transport af mennesker over store afstande, f.eks. fra Vejle til Roskilde, eller fra Aalborg til Sønderborg eller fra Esbjerg til Odense mv.

Torben K L Jensen

Hvorfor nævner idioterne ikke noget som "road-pricing" til at finansere deres våde asfalt-drømme.
Det kan bruges til alt der bevæger på alt fra en seksporet motorvej til en sti til stranden og det bedste af det hele er at vejafgiften kan reguleres alt efter behov. Teknologien findes - den skal bare tages i brug og det bedste er at ikke-bilister slipper.

Anne Mette Jørgensen

Uanset selvkørende biler, så vil de jo stadig skabe kø med mindre vi er parate til at plastre hele Danmark til med asfalt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Svaret er naturligvis bæredygtig kollektiv trafik. Og mht bæredygtighed har vi en chance, nu hvor selv de mest bagstræberiske kan se, at den fossile brændselsøkonomis æra lakker mod enden. Det er dog svært at få øje på, hvem af de folkevalgte - udover el og måske alternativet - som arbejder for en hensigtsmæssig og retfærdig offentlig transportservice, og dermed viser en forståelse for, at bæredygtighed nødvendigvis også må omfatte den sociale dimemsion. Hvilket naturligvis er nærmest umuligt den overordnede økonomiske styringsramme/fordelingspolitik taget i betragtning, som ideligen tillades at forstyrre samfundsordenen. Hold på hat og briller, de blinde har erobret kontrolpanelet, og de køber ingen spejle.