Flere studerende har psykiske problemer

Der er behov for mere viden, om hvorfor studerende i højere grad oplever psykiske problemer, siger forsker.
22. februar 2017 kl. 22:31

Antallet af studerende, som på grund af psykiske problemer får hjælp til at gennemføre deres studium, er mere end firdoblet på bare seks år.

I 2010 fik 396 studerende hjælp. I 2016 var der 1852 studerende, som søgte hjælp. Det skriver Politiken.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at hvis de psykiske og fysiske funktionsnedsættelser lægges sammen, er det 7000 studerende, som for øjeblikket får hjælp af såkaldte mentorer.

Den udvikling er til at få øje på, mener Jens Hornemann, der er administrerende direktør hos Bruger - Hjælper Formidlingen, der er Danmarks største leverandør af hjælp til børn og unge med fysiske eller psykiske handicap

- Vi oplever nærmest en eksplosion i antallet af studerende, som har brug for hjælp til at komme gennem deres uddannelse, siger han til Politiken.

Han peger på to grunde til stigningen: bedre diagnoser og bredere optag på de videregående uddannelser.

Diagnoserne spænder vidt, fra enkle fobier over lettere stressrelaterede depressioner til alvorligere sygdomme som skizofreni, paranoia og adhd.

Carsten Obel, som er direktør for Center for Sundhedssamarbejde på Aarhus Universitet, bekræfter tendensen til, at flere studerende slås med psykiske problemer.

- Det er et forhold, som vi kan se udvikle sig, men som vi ved alt for lidt om. Der er behov for større viden på det område.

- De unge er under stort pres for at præstere både fagligt og socialt, og det har konsekvenser, siger han til Politiken:

- Vi skal uden tvivl helt ned i folkeskolen for at forebygge de problemer, som studerende løber ind i senere i uddannelsen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

Flere og flere skal gennem uddannelser, som kontinuerligt reformeres og omkostningseffektiviseres, således at alle der skal sikre ro, forudsigelighed og faglig bredde/dybde, konsolidering af læring og kompetenceudvikling, didaktisk dannelse og modning, mere eller mindre er i kamp/flugt og truet af både organisatorisk og individuel stress.

Og følger vi Obels perspektiv, kan vi med sindsro se på grundskolens (og gymnasiernes) (re)produktion af præstationspres som en væsentlig faktor for studerendes mistrivsel - hvilket bekræftes af utallige selvrapporteringsstudier på området. Men det politiske svar er (mere) pres fra alle sider på studerende; skærpet konkurrence, forringet SU, forringet boligsituation, forringet tid til gennemførelse. Samt udsigt til flere reformer af rigoristisk art.