Briterne indleder to års exit-proces fra EU 29. marts

Brexit-minister siger, at briterne står foran vigtigste forhandlinger i en generation. EU melder sig klar.
20. marts 2017 kl. 12:51Opdateret 20. marts 2017 kl. 15:05

Storbritannien vil formelt iværksætte exit-processen fra EU i henhold til EU-traktatens artikel 50 onsdag den 29. marts.

Det har den britiske EU-ambassadør, Tim Barrow, mandag meddelt EU-præsident Donald Tusk.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, vil 29. marts sende et brev til EU, hvor hun indleder exit-processen.

Det starter en nedtælling på to år til det britiske farvel til EU.

Storbritanniens brexit-minister, David Davis, henviser til, at briterne ved folkeafstemningen i juni sidste år traf den historiske beslutning at forlade EU.

- Næste onsdag vil regeringen levere på den beslutning og formelt indlede processen ved at iværksætte artikel 50, siger Davis i en pressemeddelelse.

- Vi står foran dette lands vigtigste forhandlinger i en generation.

David Davis siger, at den britiske regerings mål er at få en aftale, der virker for hele Storbritannien og for hele EU.

Målet er ifølge ministeren "et nyt positivt partnerskab mellem Storbritannien og vores venner og allierede i EU".

EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, siger, at EU er klar til at forhandle om betingelserne for den britiske exit fra EU.

- Vi er klar til at begynde på forhandlingerne. Vi venter på brevet. Nu ved vi, at det kommer den 29. Og ja, alt er klar på denne side, siger cheftalsmanden.

Også EU-præsidenten melder sig klar.

- Inden for 48 timer efter den britiske aktivering af artikel 50 vil jeg præsentere udkast til brexit-retningslinjer for EU27-medlemslandene, skriver Donald Tusk på Twitter.

Disse retningslinjer skal formelt vedtages af stats- og regeringscheferne for de 27 lande, der bliver i EU.

Det vil ske på et topmøde, som ventes enten sidst i april eller i begyndelsen af maj.

Ved folkeafstemningen 23. juni sidste år stemte 51,9 procent af briterne for at forlade EU. 48,1 procent stemte for at blive i EU. Valgdeltagelsen var 72 procent.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvad skal brevet sendes med?
due, depeche eller diligence?
Danmark kan tilbyde en blå vogn (svensk farve), der ikke har noget at lave. Den bringer brevet sikkert frem inden for en uge. I hvert fald inden udløbet af april.
Hvis May vil være helt sikker, skal hun nok bare sende det som e-mail. Husk - på
den officielle konto.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Hurra, Storbritannien har længe været en klods om benet på et mere socialt EU.

Men det er godt nok synd for den majoritet af den engelske befolkning, der er under 50, og som ønskede en fremtid inden for EU, og for skotterne, der med mere end 60% ønskede det samme. Alt tyder på, at landet nu bliver mere konservativt (Labour ligner en karikatur på sig selv), og at de sociale og økonomiske uligheder vil stige.

Nu skal UK klare sig på egne ben, men en stor del af de mennesker, der fremover skal løfte landet økonomisk, teknologisk og videnskabeligt, var faktisk imod Brexit, og en vigtig del af dem fortrækker til kontinentet i de kommende år.

Men: Held og lykke i Trumps nye verdensorden.

Brugerbillede for Peter Jensen

Trump ejer ikke verdensordenen, Mihail - han er en del af den. Og før hans indtog i det politiske, beredte den etablerede, politiske elite vejen for højrepopulismen; muligvis uden at ville det (og så kan man virkelig tale om manglende overblik, manglende føling med befolkningerne).

Og EU har længe været en klods om benet på udvikling af socialstater i Europa; snarere ser det historisk ud til at EU er katalysator for afvikling af sociale staters muligheder i Europa.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Peter Jensen

Du ved ikke meget om de interne kampe i EU, kan jeg nu forstå.

I øvrigt er Trump ved at skrive sig selv ud af 'verdensordenen'. Der går nok ikke lang tid, før der skabes 'topmøder' uden USAs deltagelse.

Brugerbillede for Jan Weis

Kommissær for EU-medlemskab.
Det er nu heller ikke nemt, nogen tror måske, at EU er deres helt personlige projekt og, at de er ved at skrive sig selv ind i verdenshistorien – ét land må aldrig blive medlem, et andet ser man helst forsvinde og resten får læst og påskrevet … ;-)

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Medlemsskab af EU er ganske frivilligt - og mange søger om det

Men som i enhver forening må der være nogle regler; ellers er det bare noget pjat. Hvis man vil være medlem, må man anerkende reglerne - ellers er man velkommen til at blive udenfor. Der er ingen, der som i gamle imperialistiske dage tvinger én til noget.

Til gengæld er det rimeligt, at nye medlemmer så også overholder de regler, de har skrevet under på. Ellers kan det alt sammen være ligemeget. Hvis man - som Storbritannien, Grækenland og til dels Danmark - har meldt sig ind på skrømt med den forhåndsintention at bryde reglerne (eller indefra forandre foreningen til noget helt andet), så har man opført sig lusket og bør anstændigvis melde sig ud igen.

Det har Storbritannien så (heldigvis) nu gjort. Så kan festen fortsætte med Grækenland og Danmark surmulende på en bænk ovre i en krog. Ingen beder dem om at blive.

Brugerbillede for Peter Jensen

Mihail Larsen, de interne kampe i EU er en skueproces som sikrer at et solidarisk udsyn til verden ; et evigt, borgerligt-bureaukratisk forhalingscirkus, som studentikose jurister og akademikere kan boltre sig i, mens fagfolk og almindelige mennesker blot måbende må se til. Og at du nu mener at Trump er ved at skrive sig ud af 'verdensordenen', hvor du igår kaldte den hans, demonstrerer vist en passende mangel på sammenhæng. Intet nyt fra Vestfronten.

Brugerbillede for Henrik Leffers
Henrik Leffers

EU-parlamentet og lobbyister kan ikke fremsætte forslag til lovgivning, det kan kun ministerrådet, som består af de enkelte landes regeringer. Lovgivningen skal derefter godkendes i parlamentet. Så EU er medlemslandenes demokrati, et land en stemme, og hvert land kan nedlægge veto mod love, de ikke kan acceptere. EU-modstandere kritiserer ofte, at EU ikke er demokratisk, men ingen har forslag til, hvordan de mener et europæisk demokrati skal se ud! -Fordi de forslag de måske har, vil være totalt uacceptable for netop dem, der er i mod EU. Samtidigt har vi aldrig haft så hårdt brug for et forpligtende europæisk samarbejde... Trond Meiring: Hvordan mener du EU skal se ud? -Eller skal det bare helt væk? -Så vi kan komme tilbage til fortiden, hvor hvert land kæmpede for sig selv, hvor "kæmpede" skal tages helt bogstaveligt!

Kristen Carsten Munk og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

EU er lidt for tydeligt den besiddende klasses redskab.

Kastes der ikke snart et par lunser til almindelige mennesker, så vil EU være i alvorlig fare for at blive nedlagt.

De fleste synes godt om ideen om et samarbejde hen over grænserne. Det er retningen det er galt med.