FAKTA: Det handler den tyrkiske folkeafstemning om

En tyrkisk afstemning om en forfatningsændring har skabt voldsomme reaktioner i Europa.
13. marts 2017 kl. 22:06

16. april skal tyrkerne stemme om hvorvidt, de vil ændre Tyrkiet fra at være en parlamentarisk til en præsidentiel republik.

Tilhængere hævder, at forfatningsændringerne vil strømline beslutningsprocessor og forhindre skrøbelige parlamentariske koalitioner.

Mens kritikere hævder, at ændringerne vil være et demokratisk tilbageskridt, fordi præsidenten gives for stor magt.

Vedtages ændringerne, sker følgende:

* Premierministerens rolle vil blive skrottet. I stedet vil landet have en præsident og op til flere vicepræsidenter.

* Præsidenten vil blive både statsoverhoved, leder af den udøvende magt og kan samtidig være leder af et politisk parti.

* Han eller hun vil kunne udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.

* Præsidenten vil alene blive i stand til at annoncere en undtagelsestilstand og afskedige parlamentet.

* Parlamentet vil miste sin ret til at granske ministre.

* Parlamentet vil imidlertid være i stand til at begynde en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer.

* Præsidenten vil kunne sættes på anklagebænken med to tredjedeles flertal i parlamentet.

* Antallet af parlamentsmedlemmer vil stige fra 550 til 600.

* Præsident- og parlamentsvalg vil blive afholdt samme dag hver femte år.

* Præsidentembedet vil blive begrænset til to perioder.

Kilder: BBC, Al Jazeera

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu