For Liberal Alliance er det en vigtig symbolsk sejr, at kulturminister Mette Bock (LA) har frataget videncenteret Kvinfo opgaven med at drive bibliotek.
Det siger folketingsmedlem Laura Lindahl (LA), der blandt andet er medlem af Ligestillingsudvalget.
- Det, Kvinfo står for, er en statsfeminisme. Deres ligestillingsbegreb handler kun om kvinden som det svage køn, siger Laura Lindahl.
- Den opfattelse af kvindekønnet deler jeg ikke. Det er der mange borgerlige, der ikke gør. Kvinfo er et politisk projekt, og vi skal selvfølgelig ikke give statsstøtte til propaganda.
Mette Bock meddelte mandag, at det bibliotek om køn og ligestilling, som Kvinfo hidtil har fået penge til at drive, skal flyttes til Det Kongelige Bibliotek.
Og det er kun første skridt for LA. Målet er at fjerne hele statsstøtten til Kvinfo, fastslår Laura Lindahl:
- Resten af statsstøtten til Kvinfo ligger i Udenrigsministeriet. Og det er låst indtil 2020. Men lige så snart man kan pille ved det, har Liberal Alliance tænkt sig at gøre det.
- Det er et tydeligt bevis på, at man som minister har nogle muligheder, som man ikke har som støtteparti. Det betyder rigtig meget symbolsk. At man som borgerlig minister kan tage afstand fra det, Kvinfo står for.
I oppositionen er støtter man ikke Liberal Alliances målsætning. De Radikales Sofie Carsten Nielsen kalder det på Twitter "virkelig dårligt nyt for ligestillingen og debatten".
Og Socialdemokratiets Lea Wermelin skriver samme sted:
- Langt ude ideologisk korstog! Bak nu op om forskning og formidling i forhold til køn og ligestilling, når verdens mærkemænd trækker modsat.
Kvinfo beskriver sig selv som Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Centrets biblioteks finansieres frem til 2018 af Kulturministeriet.
Udenrigsministeriet støtter dets internationale arbejde i Mellemøsten. Mens Udlændinge- og Integrationsministeriet støtter et mentornetværk for kvinder med minoritetsbaggrund.
Derudover modtager Kvinfo støtte fra en række private fonde og organisationer.
/ritzau/
Opdateret 22. marts 2017 kl. 10:57
Vendetta mod venstrefløjen.
Klart nok, Torben. Labil Alliance har lært noget af deres store forbillede: Rumpf.
Hvis Fogh var slem ved råd, og nævn og Aukens miljøimperium, så vent bare til Team Saxo Banks hjælperyttere først går i gang. Sammen med Alex Ahrendtsen, så vil de fx nedlægge Statens Kunstfond og alt hvad ligner.
Klart nok, Torben. Labil Alliance har lært noget af deres store forbillede: Rumpf.
Hvis Fogh var slem ved råd, og nævn og Aukens miljøimperium, så vent bare til Team Saxo Banks hjælperyttere først går i gang. Sammen med Alex Ahrendtsen, så vil de fx nedlægge Statens Kunstfond og alt hvad ligner.
Det må være transportminister Ole Birk Olesen, der har trukket i trådene. Kvinder er uden moral og ære, som han har formuleret det, så nu vil LA fjerne størren til Kvinfo. Så kan de lære det.
Kulturminister Mette Bock (LA) viser her en nærmest pervers holdning til kvinder.
Sådan som jeg oplever det, er det faktisk mest kvinder, der mishandles og ind imellem dræbes af deres mænd. Det er da meget sjældent, man hører om det modsatte, men det gør Mette Bock (LA) åbenbart.
Det er min opfattelse, at Mette Bocks holdning til andre mennesker ikke kun omfatter kvinder.
Nå, Leo Nygaard, du fryder dig nok over andres uheld. Har du taget ved lære af Inger Støjberg?
Hvor er det dog dejligt, at LA er kommet i regering - det kan kun flyttes den dag, partiet taber mandaterne...
Ufatteligt, at politikere, der vil tages alvorligt, har den slags mål.
"Kvinfo" er jo blot en "salami-skive" blandt mange i afviklingen af velfærdsstaten.
L. Nygaard - Det kan man vel sige om stort set alt skatte-finansieret.
Statsfeminisme" - så har der igen været gang i den omkring det borgerlige kaffebord. Mhaha?
Hvis der virkelig var noget, der hed statsfeminisme - af navn og af gavn - mon så ikke ligelønnen for længst var blevet indført?
Ikke alene er Laura Lindahls retorik dybt frastødende, den afslører også en dybt frastødende tankegang, der må ligge bag. Som om det vigtigste politiske mål for LA består i at kunne udføre hævnakter mod dem, man er uenige med! Praktisk politik lig hævngerninger? Seriøst?
Den foreløbige reaktion fra KVINFO.
Laura Lindahl er medlem af ligestillingsudvalget, er det den man vil afskaffe? - De borgerlige har ikke brug for ligestilling? Hvordan kan det nogensinde blive politisk?
Leo, al magt til folket - den mandlige del, altså?
Hvad er der at være misundelig over? Og hvad skulle et "Mandfo" lave? Få flere mandlige ledere eller...?
Argumentet 'at staten skal undlade at støtte politisk propaganda' er ganske pudsigt,idet samtlige politiske partier har sikret sig selv en betragtelig statsstøtte.
Og jeg formoder,politiske partier driver politisk propaganda!
At man er tilhænger af retsforbundets tanker om fuld grundskyld betyder vel ikke, at man ikke kan have sin fulde forstand, men jeg skal da ikke afvise, at der kan være undtagelser.
Ja , nu har LA for alvor skabt resultater, muhahahahaha
Bedre endnu, de vil have Støjberg til at tage mere tilskud (Kvinfo har noget med indvandrerkvinder/ flygtninge at gøre) hold fast nogle idioter!
Du skider i egen rede Laura Lindahl (LA). Du har selv gået på "Kursus i frimarkedstænkning" på det såkaldte CEPOS universitet, støttet af det offentlige under loven om almennyttige foreninger. Jeg tror din ven Martin Ågerup snart bliver træt af dig :-)
Hmm, ja det er da vistnok fordi, at KVINFO har stor interesse i muslimske kvinder i 3. verdens lande.
Jeg tror, at det er en indirekte DF, det her!
En total nedlæggelse af Kvinfo er ikke nogen dårlig ide - jeg har selv agiteret for det i årevis - men LA's baggrund for at gøre det, er godt nok mere end almindeligt åndssvag.