Telegram

Pape om ny bandepakke: Det er en jernnæve mod kriminelle

Rockere og bandemedlemmer kan fremover få forbud mod at opholde sig i bestemte områder i op til ti år
Telegram
24. marts 2017 kl. 16:31

Hårdere straffe, øget kontrol og et opholdsforbud i op til 10 år for rockere og bandemedlemmer.

Det er nogle af de centrale punkter i en ny bandepakke. Den faldt fredag eftermiddag på plads efter forhandlinger mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

- Det er en jernnæve mod rocker-bandekriminaliteten, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og tilføjer:

- Det er en god dag for lovlydige borgere i Danmark, og det er rigtig trist at være rocker-bandekriminel.

Flere af forslagene i pakken har på forhånd vakt opsigt. Blandt andet at rockere og bandemedlemmer ud over en fængselsstraf også kan få forbud mod at opholde sig i det område, hvor de har begået kriminalitet.

Den type forbud kan gælde i op til ti år.

Kritikerne mener, at det kan få store konsekvenser for den enkelte, som måske har familie i området. Den bekymring preller dog af på Søren Pape Poulsen:

- Vi har at gøre med rå, kompromisløse kriminelle.

- Det er ikke folk, der stjæler en slikkepind nede i brugsen. Det er folk, der gør almindelige danskere utrygge. Det er på tide, at de nu får kærligheden at føle på den gode måde, siger justitsministeren.

Han understreger, at aftalepartierne har valgt at gå "så langt, som man overhovedet kan" inden for de internationale konventioner.

Ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod er der tale om den måske "hårdeste bandepakke i danmarkshistorien".

Også retsordfører Trine Bramsen (S) er tilfreds med, at der nu skal gås endnu hårdere til de omkring 1400 personer, som ifølge politiet har tilknytning til rocker- og bandemiljøet.

- For Socialdemokratiet er det en utrolig vigtig pakke. Vi sætter ikke bare ind med hårdere straffe, men også bedre redskaber til politiet, så vi kan få de kriminelle dømt, siger Trine Bramsen.

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, mener til gengæld, at dele af pakken kan være i strid med grundloven. Og at det manglende fokus på resocialisering vil føre til mere kriminalitet.

- Enhedslisten ønsker en hård kurs over for rockere og bander. Men vi skal gøre det med de midler, der virker. Og vi skal gøre det uden at krænke grundlæggende rettigheder i vores samfund, siger Rune Lund.

Det sidste udestående i forhandlingerne var finansieringen, der er på 90 millioner kroner årligt.

Pengene tages fra rammen til byfornyelse, reserven til politiets internationale beredskab og en stramning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser.

/ritzau/

Opdateret 24. marts 2017 kl. 19:36

Det politiske parnas løfter problemer, som moderne retorik tilskriver ... at løse dem er ikke særligt interessant. Banderne og rockerne er vigtige modspillere for især borgerlige politikere, så der hele tiden er lastefulde ludobrikker på brættet, man kan pege på og få folket med sig - så de glemmer udbytningen, uligheden og alle andre problemer som på sæt og vis står i en kausalt forhold til bl.a. rocker- og bandekriminalitet.

Carsten Mortensen, Arne Lund, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Gå aldrig tilbage til å-stedet...
Altså, man fristes altså til at udtrykke sig mod reglerne. Har man familie der? - jamen, så flytter de nok, ikke? Skal folk udstyres med GPS, det troede jeg var for farligt?

Det kan altså ikke nytte at vi har politikere,b her Søren Pape Poulsen, der i den grad er ude af den almindelige virkelighed og derfor vil udstøde folk, der har taget deres straf. Nu har man i årevis arbejdet for det modsatte, dog med besvær.

Og det værste, eller måske mindst spiselige, er at pengene - de 90 millioner - skal tages fra:
finansieringen, der er på 90 millioner kroner årligt.
Rammerne for byfornyelse, politiets beredskab og mindre til børne - og ungeydelser. (det skidt skærer vi ned på, det bliver ikke brugt)
Her er igen den borgerlige hellige tro på, at straf får mennesker til at blive rene og lydige, brugt siden middelalderen. Dertil færre penge, det vigtigste i verden.

Carsten Mortensen, Arne Lund, Janus Agerbo, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Jernnæve mod rocker- og bandekriminalitet.!
Fløjlshandsker mod bank- og skattekriminalitet.!

Ole Christiansen, Tino Rozzo, Egon Stich, Arne Lund, Janus Agerbo, Slettet Bruger, Kim Houmøller, Søren Roepstorff, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Jens Erik Starup, Torben Skov og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Pape har ikke fattet en bjælde af hvad et civiliseret samfund handler om.

Mads Kjærgård, Jens Winther, Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Desto hårdere sanktioner den kriminelle har inudsigt, desto længere vil denne gå for at undslippe tilfangetagelse.
Sådan et tiltag kan komme til at betyde mere vold over for både politi og vidner.

Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jernnæve...? Reelt er det vel nærmere en bleg og fedtet hånd med pølsefingre.

Carsten Mortensen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bemærkning til betalingen af SPPs "jernnæve" - Rammerne for byfornyelse, politiets beredskab og mindre til børne - og ungeydelser. -
Byfornylese er det ikke midler der også skulle hjælp boligområder hvor mange af disse bor? Ligeledes vil stramninger i børne- og ungeydelsen vel også ramme denne grupper . Med andre ord betalingen til hårde straf af denne gruppe tages fra midler der kunne bruges til forebyggelse af i bandemiljøet. Ønsker SPP med andre ord at skabe flere til disse grupper så der kan blive flere der skal have hårde straffe?????

Janus Agerbo, Martin Madsen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Lad os nu se om den virker. Tanken om forbudte steder er vel god nok, den minder jo om de forbud der er i nattelivet.
Jeg tror ikke at de kriminelle bandemedlemmer tænker særligt langt så det bliver spændende at se effekterne af pakken.
Håber virkelig at den virker. Om ikke andet så de kan blive straffet hårdere.

Steffen Gliese

Mindre bandepakke og mere Folk og Røvere i Kardemommeby, tak.

Bliver blå politikere - det omfatter også Soc.dem - da aldrig klogere? I 90'erne forsøgte man sig med en rockerlov, der også gav forbud mod at opholde sig på bestemte adresser osv. Loven blev underkendt af Højesteret fordi den var i strid med forsamlingsfriheden.
Deja vu?

Poul Sørensen

Da lene Espersen satte strafferammerne op der faldt ungdomskriminaliteten umiddelbart efter og jeg mener at ungdomskriminaliteten er faldet lige siden - hårde straffe virker og når den grove krimiminalitet falder efter disse love, så bliver det sværere for de borgerlige at vinde valg på "lov og orden" politik.... medmindre venstrefløjen ønsker at sænke strafferammen for grov krimminalitet, så kan de borgerlige forsætte med uhindret at sejle ind i ministerierne efter et "lov og orden" valg.
De højreorienterede populister har kunnet ud mannøvrere venstrefløjen med den ene hånd i lommen... men venstrefløjen kan åbenbart lide at tabe....og lyve for sig selv om effekten af strengere straffe.

David Henriksen

Den strafudmåling vi hidtil har haft har været for lav. Dette er nærmere en tilnærmelse til en normal retstilstand. For mange er sluppet for billigt for længe. For mange ofre ser deres bødler for hurtigt efter dom.

Poul Solrart Sørensen .- Det er korrekt, at stramningerne virker - for en stund. Dvs. så længe de hårde bananer sidder inde. På et tidspunkt løslades de, og så er der mange af dem, der genoptager deres vante metier. Den side af sagen taler de borgerlige lov- og ordenpolitikere ikke om.
Ved godt, at de helst vil låse de kriminelle inde, og så smide nøglen væk, men indtil videre, så lader det sig ikke gøre, Men hvis Søren Pappe venter længe nok, så skal han nok få et samfund hvor den slags kan lade sig gøre. Vi er godt på vej dertil.

Mads Kjærgård

Hmm, man ved fra blandt andet Francos' Spanien, at hårde straffe også medfører hårdere og mere voldelig kriminalitet. Så det er et både og!

Poul Sørensen

Arne Lund
Vi er nød til at have respekt for retfærdighedsføelsen, men det betyder ikke, at man ikke kan arbejde med de indsatte imens de sidder inde.... og der mangler de højreorienterede nok noget.

Mads Kjærgård
.... mon ikke det havde noget med, at Spanien var et diktatur med helt andre problemstillinger!!!!

Mads Kjærgård

Nej, så vidt jeg har fået oplyst fra folk, der ved noget om emnet, så var det fordi, at straffene var så hårde, at det var bedre at prøve, at skyde sig fri. Det siger sig selv, at jo hårede en straf er, desto mere vil folk gøre for at undgå den.