Anklagemyndigheden anker Kundbysagen

Uenighed om forvaring i Kundbysag skal prøves ved landsret
31. maj 2017 kl. 11:46Opdateret 31. maj 2017 kl. 13:38

Anklagemyndigheden anker sagen mod den 17-årige pige fra Kundby, der blev idømt seks års fængsel for terrorplaner.

Det oplyser anklagemyndigheden.

Det var 18. maj, at pigen fik sin dom ved Retten i Holbæk.

Anklagemyndigheden krævede, at pigen skulle idømmes forvaring. Da det ikke skete, vil anklagemyndigheden nu prøve igen i landsretten.

Forvaring kan idømmes i stedet for straf i sager, hvor den dømte anses som meget farlig, og hvor retten anser en tidsubestemt indespærring som nødvendig for at forhindre ny kriminalitet.

I dette tilfælde nye planer om terror.

Kravet om forvaring kom efter en anbefaling fra Retslægerådet. Pigen er så farlig, at en forvaringsdom er påkrævet for at skærme samfundet mod hende, indtil hun ikke længere er farlig, lød det fra rådet.

Det er da også netop denne anbefaling, som anklagemyndigheden nu igen henviser til.

»Det er jo en meget special sag, og det er usædvanligt, at man kræver et så ungt menneske i forvaring, men vi læner os meget op ad den anbefaling, Retslægerådet kom med,« siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

Byretten lagde vægt på pigens lave alder ved gerningstidspunktet, hendes umodenhed, og at hun ikke tidligere er straffet.

»De forhold kommer også til at indgå i landsretten, men vi synes stadig, at der er så klar en anbefaling og udtalelse af hendes farlighed, at landsretten også skal tage stilling til det,« siger hun.

Under sagen i byretten nægtede pigen sig skyldig.

Forsvareren til den 17-årige pige, advokat Mette Grith Stage, oplyser i en mail, at hun sammen med sin klient onsdag aften vil træffe beslutning om, hvorvidt at de anker til frifindelse.

Under stor mystik og hemmelighedskræmmeri blev den dengang kun 15-årige pige anholdt 13. januar 2016.

Det viste sig senere, at pigen var blevet lynradikaliseret til militant islamisme i en sådan grad, at hun havde planer om at bombe to skoler.

Hun fik hul igennem til flere militante islamister, og i løbet af ganske kort tid blev hun radikaliseret. Det skete efter en rejse til Tyrkiet i sommeren 2015.

Den ene bombe skulle sprænge på Sydskolen i Fårevejle, mens den anden skulle gå af på den jødiske Carolineskole i København.

Det vides endnu ikke, hvornår ankesagen skal køre i landsretten.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Frost

Jeg har altid ment at en sag af denne karakter aldrig skal føres ved de lavere retsinstanser. De bør ryge direkte i højesteret.
Dernæst er jeg også af den opfattelse at den første dom var i den lavere ende, og at hun burde idømmes forvaring.
Slutteligt så har jeg faktisk tiltro til vores retssystem, og at straf og eventuelle behandlinger tilfalde de som er egnet.

Anne Eriksen

Nej, det er ikke ok. En pige i den alder og med den baggrund skal ikke i forvaring og skades for livet. Vi har grove og uhelbredelige kriminelle i massevis, der enten ikke kan udvises eller straffes, rendende rundt på fri fod.
Det må skyldes en massiv mangel på menneskekundskab og intellektuelle evner at ville fortsætte med denne sag.

Per Jongberg, Gert Romme, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

JP "Retslægerådet om Kundby-pigen: Hun er så farlig, at forvaring er nødvendig."
Retslægerådet står bag det justistmord som der forsøges at lavet på Kundbypigen.
- Det er utroligt at det retslægerådet der den højeste instans inden for retsområdet ikke bedre funderet i den psykologiske forståelse af mennesket... der er åbenbart basis for mange flere justistmord med det retslægeråd..... for dårligt Danmark.

Janus Agerbo, Anne Eriksen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

@Poul Solrart Sørensen. Undskyld. Men det lyder lidt "psyko" at retslægerådet skulle stå bag justitsmord. Og endnu mere undskyld når jeg nu siger det er utroligt at du har større indsigt i pigens psyke og evt. psykiatriske lidelser, end de uddannede psykiatere, som har haft lejlighed til at møde pigen. Autodidakt naturtalent udi psykiatrien ?

Anne Eriksen, eller så skal hun netop i forvaring hvor hendes psyke afgør om hun på et tidspunkt kan lukkes ud blandt normalt fungerende mennesker.
Det er jo ikke fordi hun ved et uheld faldt over TTAP opskriften og udvalgte tilfældige mål. Det er vel heller ikke tilfældigt at hun smadrer et spejl og stikker en bestemt pædagog ned.
Hun har helt sikkert "issues", men hvad du ikke ved og hvad jeg heller ikke ved, er om de kvalificerer hende til straffritagelse.

ole rasmussen

En meget mærkelig anklager, som tilsyneladende er parat til at ofre en pige på 15 år for at beskytte sit eget ego. Retslægerådet ligeså. En meget mærkelig sag.

Det er lidt træls at man hele tiden lander på en reklame for Starbucks. Tre gange mens jeg skrev denne tekst.

Forvaring er ikke for evigt men indtil hun skønnes til at være egnet til at komme ud i samfundet igen.
Det er ikke en skam at hun skal afsone den ene eller anden straf. Strafudmålingen er et resultat af hendes gerninger og hensigter.
Alderen gør absolut ingen forskel, og ville heller ikke have gjort et eventuelt bombeangreb mindre alvorligt.

Anne Eriksen

Peter Frost - normalt fungerende mennesker, tja - unge i den alder og indtil omkring 21 har ikke rigtig fundet deres ben endnu. Det er også derfor, at det er galimatias at sætte den kriminelle lavalder ned.
Så jo, alderen gør absolut en forskel...
Pædagoger på opholdssteder er ret hjælpeløse over for de unge "det må du ikke"! - virker ikke ret godt, så ansætter man tidligere militærfolk med "muller". Jeg forstår, at det var et stykke spejl, hun "stak" ham ned med, han var sikkert bange.

En forvaring kunne indebære evt. medicin og der er meget stor forskel på psykiatere og personale også der. Det kan i værste fald skade hende yderligere. Mennesker har bedst af at blive respekteret og finde en mening med tilværelsen, måske ville det være nemmere i et fængsel, selvom det lyder mærkeligt...

Anne Eriksen, så du mener ikke at en pædagog som er ansat til at have med udsatte børn at gøre er en et offer i den her sammenhæng? Det er da helt afsporet det du fremfører....
Har du den fjerneste idé om hvorfor man gerne ansætter mænd i sådanne institutioner? det lyder ikke sådan.
Forvaring er netop et sted hvor hendes psykiske tilstand er under overvågning og behandling også. Hun vil med sikkerhed få mere opmærksomhed end hun har fået hele sit liv. Nu foregår det så bag mure og hegn, og det har hun selv valgt.
Du kan ikke kramme hende rask i hovedet - du kan ikke se bort fra hendes hensigter, du kan ikke drikke dialogkaffe med alle i håb om at det er nok.
Hun får en straf og jeg tror stadig på at hun ender med forvaring, og det synes jeg faktisk er ganske passende.

Anne Eriksen

Peter Frost, jeg er ved at forstå, hvad du synes er passende - afsporet - normalt fungerende osv.
Det gør så, at videre diskussioner ikke vil være særlig frugtbare...

Mette Poulsen

Hold da op hvor der vrøvles i kommentarsporet. Hun er ikke dømt for sine tanker eller for at være teenager - hun er dømt for sine handlinger og eksplicitte hensigter. Og ønsket om forvaring er baseret alvoren af handlinger og hensigter og på sandsynligheden for gentagelse.

Anne Eriksen, jeg har mine holdninger såvel som du har dine. Forskellen på vores holdninger er naturligvis tydelige.
Generelt set undrer jeg mig over at mange her på debatten, har den opfattelse at hun skal sættes fri uden konsekvens - jeg ser i hvert fald ikke at der ytres noget særligt omkring sanktioner.
Argumentet er at hun jo ikke har gjort alvor af det. Det gør ingen forskel i min verden, og jeg er taknemmelig for at hun ikke nåede så langt med hendes planer at vi skulle forholde os til adskillige døde børn, fordi hun har haft en problemfyldt opvækst.