Hver fjerde dropper ud af videregående uddannelser

De unge skal overveje deres studievalg grundigt, mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).
22. juni 2017 kl. 07:27

Hver fjerde studerende på de videregående uddannelser dropper ud, og størstedelen af dem begynder med en ny uddannelse.

Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) opfordrer ansøgere til de videregående uddannelser til at undersøge fremtidsmuligheder og undervisningsformer, før de søger om optagelse.

- Valget af uddannelse er et af de vigtigste valg, du skal træffe i dit liv. Der kan være god grund til, at studerende falder fra, men når hver fjerde falder fra, tyder det på, at forventninger og indhold på uddannelsen for ofte ikke passer sammen, siger han i en pressemeddelelse.

- Det er ærgerligt for den studerende, der har spildt sin tid. Og det er beklageligt for uddannelserne, hver gang de mister en studerende, de har brugt ressourcer på, tilføjer ministeren.

Undersøgelsen er foretaget blandt de studerende, der blev optaget i 2011, og som er blevet fulgt i fem år efter studiestart. Siden 2011 er der vedtaget flere reformer på studieområdet.

Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne med 34 procents frafald. Lavest er det på kandidatuddannelserne med 16 procents frafald.

Størstedelen falder fra i løbet af første år efter studiestart. Af dem, der falder fra, begynder to ud af tre på en ny uddannelse efterfølgende.

Ministeren mener, at det høje frafald understreger behovet for, at studerede overvejer deres studievalg grundigt.

- Samtidig må uddannelserne overveje, hvordan de kan forberede de unge på, hvad de går ind til, siger Søren Pind.

Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder på en større undersøgelse af årsagerne til det store frafald.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

1) Det er aldrig spild af tid at lære noget - og det kan komme en til gavn på de mest overraskende måder og i de mest overraskende situationer.
2) Verden i dag kræver livslang uddannelse - både formel og uformel, som kommer af evnen til at sætte to brikker sammen i hovedet og drage en erfaring.
3) Ingen har jo travlt! De fleste studerende kan med fordel bruge den dobbelte tid på studiet og arbejde ved siden af, blive dannet som menneske og i sidste ende nå en intellektuel modenhed, hvor man er klar til at yde som borger i samfundet.
4) Det koster ingenting! Blot fordi man har valgt en tumpet måde at honorere universitetet på, gør det jo ikke rigtigt, at en studerende koster så og så meget. Den første koster i princippet prisen for et institut, men den næste har allerede delt prisen i to, og når vi kommer op på de 30, er hver enkelt ganske prisbillig. Universitetet er jo avanceret sidemandsoplæring, så i realiteten foregår der ikke engang mange aktiviteter, der ikke ville skulle finde sted alligevel, studerende eller ej.
5) Politikerne skal få pølsefingrene af fadet - i mange sammenhænge - og passe deres job med at sikre rammer for samfundets funktion med et velfungerende skattevæsen og folk indenfor alle felter med en høj grad af ekspertise. Når folk selv kan administrere deres fag, kan vi spare et fedtlag af konsulenter og administratorer, der stjæler ressourcerne fra kerneopgaverne.
6) Spild ikke de højtuddannedes viden og indsigt på et privat arbejdsmarked, der ikke kan finde ud af at profitere på dem! Den viden, de kan udvikle, kaster over tiden langt mere af sig, når den foregår i frihed. Man må bruge de ressourcer, man har, og hvis man er stærk i kunsthistorie, må man jo finde ud af, hvordan denne viden bedst finder et lydhørt marked. Det samme gælder alt andet: vejen til velstand går over viden og igennem et relativt egalitært samfund, hvor alle trækker på samme hammel.