Norges oliefond er på milliardindkøb i Berlin

Norges oliefond har lagt over tre milliarder kroner for at købe en stor kontorbygning i Berlin.
17. juli 2017 kl. 11:02

Norges oliefond har lagt 425 millioner euro - 3,2 milliarder kroner - for at købe den stadig ufærdige Axel Springer Campus i Berlin.

Det skriver oliefonden på sin hjemmeside.

- Norges Bank Real Estate Management har indvilget i at betale 425 millioner euro ved færdiggørelsen af bygningen i en "sale and lease back" handel, skriver Norges oliefond.

Under sådan en aftale ejer Norges oliefond nu bygningen, men lejer den tilbage til Axel Springer.

Axel Springer er en af Tysklands og Europas største mediekoncerner. Koncernen udgiver mere end 100 aviser Europa over og har mere end 15.000 ansatte.

Bygningen skal være Acel Springers nye hovedsæde og ligger centralt i Berlin i et område tæt ved Check Point Charlie, hvor Berlin-muren tidligere løb.

Den store bygning, der vil være på mere end 52.000 kvadratmeter, er tegnet af arkitekthuset OMA. Bygningen skal efter planen stå færdig i 2019.

Den danske tegnestue BIG var langt fremme i opløbet om at vinde buddet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu