Særligt nordjyderne bruger omstridt håndværkerfradrag

Regeringen er internt uenig om håndværkerfradraget. Nye tal viser, at det er solidt forankret rundt i Danmark.
17. juli 2017 kl. 10:24Opdateret 17. juli 2017 kl. 10:54

Isolering af loftet eller nye vinduer. Nordjyder er langt flittigere til at bruge håndværkerfradraget, end beboere i området omkring København.

Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Nye tal fra Skatteministeriet viser, hvordan danskerne brugte håndværker- og servicefradraget - også kendt som Boligjobordningen - i 2015 og 2016.

Og her ses det tydeligt, at ordningen er bredt forankret i hele landet. Det fortæller Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.

- En ret jordnær forklaring er, at der er flere, der bor i ejerboliger - i parcelhus typisk - end der er for eksempel i hovedstaden, og blandt andet energirenoveringsprojekter kræver typisk, at man har sin egen bolig, siger han.

- Og der kan også godt være en lille tendens til, at sådan noget som gør-det-selv-arbejde og sort arbejde har været mere udbredt i et område som Nordjylland.

Ti procent af de skattepligtige nordjyder brugte fradraget i 2016, mens Syddanmark kommer lige efter med 9,5 procent. Begge ligger over landsgennemsnittet på 8,5 procent.

Samtidig var det Region Hovedstaden, der som tidligere havde færrest brugere.

De nye tal slår ifølge Bo Sandberg også fast, at danskere med alle slags indkomst har glæde af ordningen.

- Det er helt almindelige skolelærere, offentlige ansatte eller buschauffører, som bor i eget hus, der typisk bruger fradraget, siger han.

Også pensionister er hyppige brugere af fradraget, fortæller cheføkonomen.

79 procent af ordningens brugere sidste år har en indkomst på under 500.000 kroner om året, men 51 procent tjener under 350.000.

Til efteråret skal Folketinget diskutere, om Boligjobordningen skal forlænges. Der er dog lagt op til tovtrækning internt i regeringen, hvor Liberal Alliance er imod fradraget.

I stedet vil partiet bruge pengene på at sænke skatten, lød det tidligere på året.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Wagner
Henrik Wagner

Sort arbejde og skattesvindel er naturligvis en trussel imod velfærdsstat og demokrati, men hvad angår principperne om lov og orden, så har særligt de nuværende regeringspartier ofte haft for vane at argumentere ud fra, at man ikke skal lovliggøre kriminalitet (f.eks. i debatten om legalisering af cannabis), men der er åbenbart mere gummi i livssyn og kerneværdier, når det kommer til at give fradrag til lovbrydere blandt egne vælgere. Gummi er der også med hensyn til det liberale markedsorienterede syn og i intentionerne om at begrænse bureaukratiet. Kringlede teknokratiske ordninger og mange tusinde milliarder af kroner har ikke ligefrem medvirket til at skabe et sundt klima i landbruget, men snarere fremavlet afhængighed, krævet uproduktivt ekstraarbejde på landmands kontorerne og skabt et usundt tykt lag af dyrt og udemokratisk lobbyisme, og i top tre over brancher med mest sort arbejde finder man sjovt nok også landbruget. Senest har der så i flere omgange været afdækket svindel med håndværkerfradraget til energirenovering og tilbage står, at kulturen med at give skatten skylden for ens egne lovbrud er fuldstændig uforandret, i det øjeblik at fradragene er opbrugt. Den slags undskyldninger minder om, at det ofte er de højest lønnede med de suverænt største nettoindtægter pr arbejdstime, der påstår at det ikke kan betale sig at arbejde før skatten bliver sat endnu mere ned.