SF vil forbyde københavnerne at tænde brændeovnen

Brændeovne forurener så meget, at københavnerne ikke længere skal have lov at tænde dem, mener SF.
13. august 2017 kl. 13:33

500 københavnere dør hvert eneste år på grund af luftforurening, og det skal bekæmpes med flere forbud, mener SF.

Partiet præsenterede søndag et udspil om ren luft i København, som blandt andet indeholder et "forbud mod fyring med brændeovne i København".

SF vil også gøre det forbudt at køre ind i større byer med dieselbiler.

- Det er rigtig vigtigt for os, at man i København kan trække vejret. Vi er den by i Danmark, der har den største luftforurening. Det vil vi rigtig gerne gøre op med, siger Sisse Marie Welling, der er SF's spidskandidat ved kommunalvalget i København.

Hun præsenterede søndag udspillet om ren luft i København ved SF's sommergruppemøde. Flere af SF's forslag vil dog formentlig støde på modstand. Især fra danskere med dieselbiler og brændeovne:

- Vi vil gerne sørge for, at man ikke kan køre ind i de større byer med sine dieselbiler. Partikelforurening fra dieselbiler er noget af det, der slår mange københavnerne ihjel. Derfor vil vi gerne på sigt have et forbud, siger Sisse Marie Welling.

SF på Christiansborg vil konkret give kommunerne mulighed for at udstede forbud mod dieselbiler. Men det skal altså være på sigt, fastslår SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Brændeovne vil måske blive ramt tidligere. De udleder ifølge forskning flere skadelige partikler end dieselbiler. Derfor skal brændeovne forbydes - i hvert fald ind til der er udviklet brændeovne, der kan udsende en renere luft:

- I en by som København i fyringssæsonen, der er partikelforureningen fra brændeovne en lige så stor kilde til forurening som alle biler inklusiv de tunge køretøjer.

- Derfor vil vi rigtig gerne have sat en stopper for det. Vi kan udmærket godt forstå, at det kan være rart at varme sig ved sin brændeovn i vintermåneder, men alle huse i København har altså fjernvarme, siger Sisse Marie Welling.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Udskift oljefyr og reducér biltrafikken først.
Brænde er mindre vigtigt/farligt.
I princippet skal CO2 der frigives fra huggede og afbrændte trær, optages af andre trær og planter, og således indgå i det naturlige kredsløb. Anderledes ved store skovbrande etc.

Brugerbillede for Gert Romme

De gamle brændeovne og ikke-tilpassede skorstensaftræk bør stoppes helt af skorstensfejer og loven, når ejerne ikke magter at finde ud af det.

Og problemet med de NYE brændeovne er jo, at der beviseligt fyres med mælkekartoner, forskellige emballagearter og ind imellem også imprægneret og malet træ.

- Men måske sker det aldrig i københavnsområdet?

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Nej! Tror du da at de fyrer med de dyrebare karton-penge?
Så dumme og skødesløse er de da vel ikke derovre heller, vel. (?)

Brugerbillede for Arne Lund

Mange af SF's seneste forslag er udelukkende rettet mod København: Brændeovne, dieselbiler, krydstogtsskibe osv. osv. Troede SF var et landsdækkende parti. Men det sluttede måske den dag, Kresten Touborg døde?

Brugerbillede for Arne Lund

Mange af SF's seneste forslag er udelukkende rettet mod København: Brændeovne, dieselbiler, krydstogtsskibe osv. osv. Troede SF var et landsdækkende parti. Men det sluttede måske den dag, Kresten Touborg døde?