DR bør skrotte det omstridte afsnit af ’Historien om Danmark’, mener Morten Messerschmidt

Efter en omstridt debat om det sidste afsnit af DR’s ’Historien om Danmark’, vil DF nu have afsnittet fjernet
26. oktober 2017 kl. 09:13Opdateret 26. oktober 2017 kl. 09:43

Dansk Folkeparti opfordrer Danmarks Radio til at sløjfe det sidste, omstridte afsnit af tv-serien "Historien om Danmark" fra sin hjemmeside. Historikere og borgerlige beskylder DR for at forvride historien om Danmarks besættelse.

Det siger DF's EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt til Altinget

- DR bør tage den meget massive kritik til efterretning og fjerne afsnittet fra hjemmesiden, siger Morten Messerschmidt.

Han oplyser, at han taler på vegne af partiet.

DFs næstformand, Søren Espersen, kaldte seriens billede af besættelsestiden og modstandskampen for ”venstresnoet propaganda”. Han advarede om, at det kunne få konsekvenser for DR i det ny medieforlig.

Tirsdag skrev Morten Messerschmidt på sin Facebook-profil.

- Der er relativt bred enighed om, at det sidste afsnit af Historien om Danmark er regulær historieforfalskning.

- Det meget ensidige fokus på venstrefløjens meritter under besættelsen og den kolde krig er meget langt fra virkeligheden, skriver han.

Serien nævnet slet ikke ”nogen borgerlige frihedskæmpere”, påpeger han.

Politikere kan ikke kræve, at DR fjerner redaktionelt materiale fra hjemmesiden. Men det kan lægge yderligt pres på DR, mener mediejurist Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Umiddelbart kan politikerne råbe og skrige så meget de vil. DR bestemmer stadig selv, hvad de gør. Men når det er sagt, så kommer opfordringen på et tidspunkt, hvor DR er meget følsom, siger Vibeke Borberg.

Hun mener, at DR skal overveje, hvad de gør nu.

- Det er et tveægget sværd, de skal balancere på. For på den ene side skal de levere det, som politikerne forventer af et statsligt medie, og på den anden side skal de bevare deres uafhængighed, siger Vibeke Borberg.

DR’s kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, garanterer, at afsnittet ikke fjernes fra hjemmesiden.

- Vi har ikke været tydelige nok i de borgerliges indflydelse på den udvikling, vi skildrer i sidste afsnit. Men afsnittet indgår som en samlet helhed i en stor serie, og vi kommer ikke til at pille det af, siger Tine Smedegaard Andersen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Serien nævnet slet ikke ”nogen borgerlige frihedskæmpere”
Sikkert rigtigt, men hvad værre er der nævnes ikke megen kritik af regeringen og kongehusets rolle i begyndelsen af besættelsen, hvor "småfolk" blev tvunget til at arbejde for tyskerne, en del af disse blev efter krigen straffet, mens de fleste "pæne" menesker fik lov til uplettet at beholde deres store formuer tjent i samarbejdspolitikkens ånd.

Vivi Rindom, Torben Skov, Flemming Berger, Hanne Ribens, Espen Bøgh, Randi Overgård, Dorte Sørensen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, morten rosendahl larsen, Svend Erik Sokkelund, Egon Stich og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Er der en kulturminister i dette land, der - som politisk ansvarlig for DR - kan forklare danmarks totalitære folkeparti, hvad armslængdeprincippet er?

Ole Frank, Torben Skov, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Randi Overgård, Dorte Sørensen, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Egelund, Tue Romanow, Espen Bøgh, Hans Larsen, Svend Erik Sokkelund og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Morten Messerschmidt? Er det ikke ham der tog til Lapland i sin pjækkeperiode fra Brussel, fordi han blev taget med hånden nede i kagedåsen?

Anders Sørensen, claus Pedersen, Torben Skov, Vibeke Hansen, Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Jørgen Kærbro Jensen, Tue Romanow, morten rosendahl larsen, Espen Bøgh og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Massiv kritik??? Øhhh, der har været et par påstande fra en håndfuld eller to fra det blå hold og deres sæt.

Torben Skov, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Tino Rozzo, Carsten Munk, Trond Meiring, morten rosendahl larsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

For at få lidt logisk jævnbyrdighed ind i debatten, er der nok grund til at konstatere, at der faktisk også var borgerlige med i den såkaldte frihedskamp, der gjorde deres pligt, - men formentlig var de ganske få i forhold til kommunisterne.

Vores families situation var følgende:

- Min far var ganske ung betjent i København, men da dansk politi blev tilbageholdt og deporteret, "for at beskytte dem mod englænderne", var han og en anden ung betjent, Helmut Clausen. hjemme på en kort ferie.

- Tyskerne efterlyste og eftersøgte uden held begge disse unge betjente, der var "gået under jorden".

- Min højgravide mor vidste ikke, hvor min far var, men var også efterlyst og aktivt eftersøgt, da danske "myndigheder" og tysk politi mente, at kunne få min far frem, hvis de fik fingrene i min mor.

- Over mange måneder "boede" min mor i en skov om dagen, og efter udgangsforbuddet var trådt i kraft, listede hun ind i en by, og fandt det rette hus, hvor hun fik lidt mad, og kunne sove i stuen, køkkenet, loftet eller kælderen. Næste morgen inden udgangsforbuddet blev hævet, fik hun adressen på det næste overnatningssted, og gik igen ud i skoven. Men det var altid et nyt sted med nye fremmede mennesker, og aldrig samme sted to gange. Og faktisk blev jeg født i kulkælderen på et sygehus i denne periode (de turde ikke have os oppe), og var som nyfødt en belastning for en ung førstegangs-mor på flygt for landet "lovlige" og ulovlige myndigheder.

- Alle disse mennesker, der husede min mor og jeg i disse mange måneder, var ikke borgerlige - ikke en eneste af dem. De var simpelthen kommunister. Men en borgerlig sognepræst i et lille landsogn forsøgte i øvrigt både at angive min mor og min far.

- Til historien hører, at min far endelig, lige før krigsslutningen, blev pågrebet i Helsingør havn, da han på dette tidspunkt var nødt til at rejse til Sverige. Og den person, der angav ham, var en nærmest "professionel" stikker med borgerlig baggrund, der mente, at han bedst hjalp Danmark på denne måde.

Og det jeg senere har hørt, var, at denne stikker egentlig nok ikke var et ondt menneske, men en person der gerne ville gøre noget for sit land, og havde fundet "sandheden" i dette perverse job. Og faktisk havde han mange af de samme holdninger, der præger nutidens Dansk Folkeparti.

Derfor har jeg meget sympati for disse kommunistiske familier, der med meget stor personlig risiko, formentlig reddede min mors og mit liv. Medens jeg ikke afskyr den anden type, men ser dem blot som farlige og lidt uvidende.

Flemming Berger, Mikkel Kristensen, Vibeke Hansen, Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Søren Nielsen, Erik Mikkelsen, Per Torbensen, Torben Skov, Benny Larsen, Trond Meiring, Toke Andersen, Anders Graae, Espen Bøgh og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar

Er der mon ikke også nogle bøger, denne Messerschmidt og hans parti gerne vil have brændt?

Flemming Berger, Mikkel Kristensen, Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Torben Skov, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Egelund, Espen Bøgh, Anker Nielsen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Tak til DR’s kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen for at stå fast når den yderste højrefløj øffer.

Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Finn Egelund, Jørgen Kærbro Jensen, Hans Larsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

- ”DF har taget del i hele debatten om denne her serie, og debat om vores historie har også været noget af det, vi ønsker.

Vi vil gerne deltage i den debat, og derfor rydder vi også hele fladen på P1 mandag for at diskutere det med en række historikere fra forskellige sider,” siger Tine Smedegaard Andersen, der godt mener, at man kan lytte til kritikken, uden at det svarer til, at DR bukker under for et politisk pres.

Ja, lad os nu se.

http://www.altinget.dk/artikel/df-opfordring-dr-boer-fjerne-historie-afs...

jens peter hansen

Gert Rommes far var betjent og blev angivet af en borgerlig stikker, skriver han. Jeg var faktisk ikke klar over at man opdelte stikkere i borgerlig og ja hvad ? Betjentene i DK var som bekendt de allerbedste til at fange modstandsfolk, men de blev ved tyskernes aktion 19. september 1944 selv blandt de eftersøgte. Selvfølgelig skal DR ikke fjerne det sidste afsnit i sin serie, men det er vel for pokker tilladt at kritisere en serie, hvis man synes den er dårlig eller uvederheftig. Jeg synes de to sidste afsnit gik som lyn og torden og derfor blev det hele lige lovlig sporadisk, med gode indslag som historien om Nordentoft, men al for lidt vægt at hele samfundet arbejdede for tyskerne. Fabrikkerne, bønderne og fiskerne havde kronede dage. At masser af arbejdere, var med til at bygge betonstillingerne på Jyllands Vestkyst og at de aldrig puttede et gram sukker i betonen. etc. etc.

Peter Sterling

DF vil fjerne historieafsnit. DF vil standse demokratiserende foreninger. DF vil skrotte grundlovssikrede rettigheder og mener de er irrelevante og skal fjernes. DF advarer om, at det kunne få konsekvenser. DF's politikere kræver, at man fjerner pengene fra Danmarks Radio. Dansk Folkeparti bestemmer hvad regeringen lovgiver om, og DF mener, at regeringen skal overveje, hvad de gør nu.

Alle bør lytte til hvad der siges i disse år, da det beskriver hvad der kommer fremover, dette har historien rigeligt bevist, disse advarselstegn er et forvarsel om udviklingen her i landet, når højrefløjens magt vokser.

Diskrimination, intolerance, tvetunget social propaganda efterfølgende nedskæringer for de fattige, et samfund som er baseret på egoisme, fremmedhad, et øjeblikkeligt stop for kvoteflygtninge og social kontrol; et samfund som udlandet ryster på hovedet overfor. Flygtningenævnet får kritik af FN-komité for 16. gang på to år. Mere propaganda sendes ud for at forøge fremmedhadet, alt dette sker under et slør af demokratisk normalitet. Denne dobbelte karakter med en lovgivning for dem som er født i landet og et andet lovsæt for de nyankommne er lige efter bogen.

Vi vil se menneskerettigheder forsvinde en efter en, og antallet af mennesker som rammes er allerede foruroligende, det virker som om at medierne accepterer denne nye propaganda, uden at råbe vagt i gevær.

Sidste skud på den politiske stamme er Nye Borgerlige som også er started/sponsoreret af samme finansmand tidligere fra Saxo Bank som også er bagmanden bag Liberal Alliance. LA har nu koncentreret deres uligheds kampagner imod de unge på de gratis medier samt de sociale medier, ligeledes er det med lobbyfirmaet Cepos, som dagligt producerer artikler alle vegne for at forøge gabet mellem de rige og fattige.

Den centrale magt i Danmark er som et sort hul for demokratiet, der slipper ikke meget lys ud, højrefløjen og overklassen har den fælles interesse at fjerne Skat, dette er lykkes over al forventning. Derfor bygger vores samfund i øjeblikket på økonomisk tvang, deregulering af markederne, nedskæring af virksomhedernes skat, samt indsættelse af overklassen i ledende statsjobs; vi lever i den værste periode i Danmarks nyere historie.

Vang Bach, Erik Jakobsen, Keld Sandkvist, Vivi Rindom, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Mikkel Kristensen, Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Henrik Leffers, Tino Rozzo, Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Anker Nielsen, Hans Larsen, Trond Meiring og Finn Egelund anbefalede denne kommentar

@jens peter hansen. :Jeg var faktisk ikke klar over at man opdelte stikkere i borgerlig og ja hvad ?
Selvfølgelig opdeles stikkere på denne måde, men politiseringen tog jo først fart da DF højlydt gjorde opmærksom på ar der også var borgerlige modstandsfolk, og disse efter Dfs mening ikke blev fremhævet nok. Selv i dag er der borgerlige der har problematiske holdninger til udemokratiske kræfter, ex Brian Mikkelsens sydafrikatur(http://politiken.dk/indland/politik/art5032394/Apartheidstyre-st%C3%B8tt...), Marcus Knuth (http://politiken.dk/indland/politik/art6128764/V-ordf%C3%B8rers-kommenta...).

Flemming Berger, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Den formentlig mest berygtede stikker hed Grete Bartram. Hun blev en gammel dame over 90 år, som døde i år ovre i Sverige. Hun var i sin ungdom meget tæt på at blive likvideret og hun blev såmænd også dødsdømt efter befrielsen, men senere benådet. Hun kom fra en kommunistisk familie som var involveret i illegalt arbejde, herunder sabotage. Hun angav sin egen familie til det danske politi, som overlod sagen til tyskerne. For sin medvirken modtog hun 1000 kr. af politiet. Det danske politi. Senere kom hun på Gestapos lønningsliste. Var denne unge kvinde en borgerlig stikker eller var hun en kommunistisk stikker ? Jeg vil påstå at en sådan skelnen er vanvid, derimod fandtes der som bekendt kommunistiske, borgerlige og blandede grupperinger der bekæmpede tyskerne. At stikkerne skulle rubriceres efter politisk observans er nyt for mig ud over at en del naturligt nok var nazister.

Nu er de begge 3 da blevet, - næ det har de sgu været længe, skrupskøre, Søren Espersen, Morten Messerschmidt og Naser Khader med deres overfald på udsendelsen fra DR, "Historien om Danmark", som er en forkortet let fortælling om de stier der blev trådt af modige og nytænkende mennesker.

Igen ser vi "blågardisterne på togt med flammende sværd komme ridende på blodsprængte heste med ild i øjnene og vil brændemærke dem der ikke vil deres sandheder"(!), historie revisionistiske som altid og iklædt offerkappen for andres forståelse af deres uretmæssige tilsidesættelse ved ikke at blive fremholdt på en piedestal, foran alle andre, som Danmark, som Danmarks sikre støtter og borgerlige samlingspunkt og frelsere under besættelsen.

Forbrydelsen er iflg. SE mangelen på nævnelsen af Kaj Munk og Christmas Møller, - men der er ikke fugls føde på de små pinde, for Kaj Munks beundring og begejstring for Hitler og det nazistiske styre holdt sig til de sidste år af 30erne, og han undslog sig da heller fra et særdeles underlødigt skrift imod jøderne, - inden han i SE's perspektiv blev den store danske modstandsmand og helt, hvilket Steen Sohn i en anden tråds her i Information har oplyst om.

Christmas Møllers indsats var så som så fra London, og som historikerne skriver herom, blev han ret hurtigt isoleret, men han fik rigtignok taletid i radioen, måske ligt af høflighed og for propagandaens skyld.

Det gik ham som det går alle eksilpolitikere i fremmede lande krig eller ej, - det er i realiteten det som vi i dag benævner "på tålt ophold", for regeringerne i de lande hvor de er vil ikke stå sig dårligt med evt. fremtidige ledere i de lande hvor de kommer fra.

Naser Khader tricket, som han vil have i forbindelse med seriens 10ende afsnit er komplet vanvid, og minder om Arne Notkin's i DR, hvor han ville have en "forklarende streamer" sat ovenpå visningen af dokumentarfilmen "Defamation" af Yoav Shamir, som DR havde medfinansieret og vundet adskille internationale priser, men blev tilbageholdt i flere år.

En særdeles umoden og udemokratisk handling overfor mennesker i demokrati, hvor folk må stemme frit ved valgene, efter egen overbevisning, med ved udsendelser skal folk i stedet belæres om hvad de skal tænke og forstå først ved udsendelsen indhold, styret af politiske kræfter.

Selv savnede jeg netop én af borgerskabet veluddannede sønner, Fritz Clausen i udsendelsen, men også mange unge borgerlige knøse i "skrårem og brun skjorte" marcherende med fremstrakt arm for det nye tusindårsrige styreform med magt og ensretning af borgerne!

Selv en grosserer Jensens, der vist havde travl med sine forretninger, og hans unge pode var nok også med i kolonnerne af unge med fremstrakt arm i hyldest, og så de smukke billeder hjemme på kaminhylden, af poden i hans uniform og med de stolte forældre ved sin side, i den let brunlige tone som(Kehlet) fotografierne dengang var så kendt for.

Billederne som efter 5. maj hurtigt blev gemt væk på loftet, for nu var tiden ikke til den slags mere, eventyret og drømmene var brast.

I Tyskland var billedet af den salonfæhige klasse i borgerskabet det helt samme, begejstringen var ganske enkelt uendelig over denne vidunderlige tid, - men gratis arbejdskraft, og så undlod man venligst at stille spørgsmål, - på de svar man ikke brød sig om og godt kendte.

Jo hele kræmmersidens historie burde have haft deres helt egen fremtrædende plads i denne udsendelse, - og den slagside bør DR tage sig efterrettelig i en sådan grad, at det fremover kommer helt frem i lyset, så alle forstår hvad tankesættet var - "penge lugter ikke"!

Det er helt regulært at kritisere også for politikere og også offentlig, men når der nærmest ligger trusler af politisk art bag, bliver det særdeles problematisk for en institution som DR, og der samtidig er krav om revisionisme af udsendelsen eller belæring om hvordan udsendelsen skal opfattes.

Må vi så få overholdt armslængdeprincippet fra de herrers side!

Grunden hertil er ganske ligetil, vi kan ikke overfor andre lande og deres ledere og afvise dem i deres krav om fjernelse af demonstranter, med begrundelsen om vi er et demokratisk land hvor retten til demonstration er en frihedsrettighed, - "om ikke som i diktaturstater hvor man undertrykker presse- og ytringsfriheden hos alle borgere"!

Med de herrers politiske krav bliver Danmark nemlig selv medlem af "de undertrykkende politiske regimers klub", og skal og må vi ikke blive, på grund af smålig mishag ved en udsendelse om "Danmarks historie" fra DR.

Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Torben Skov, Søren Kristensen, Trond Meiring, Hanne Ribens, Nanna Wulff M., Benny Larsen, Karsten Lundsby, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Jens Peter Hansen,

Stikkeren var faktisk en mand, der tidligere var kendt som aktiv ung-konservativ, og som uden tvivl mente, han gjorde en god gerning for sit land. Denne person havde nærmest gjort stikker-jobbet til et erhverv, og var ganske dygtig.

Han var i nærkontakt med de danske myndigheder et par dage efter krigens slutning, men blev af aldrig afklarede grunde sat på fri fod efter et døgns tilbageholdelse, og forsvandt totalt.

Kommentaren om, at danske politifolk anholdte modstandsfolk er faktisk korrekt. Der var store holdningsmæssige forskelle i politikorpset mellem de ældre og de unde betjente, hvor de unge betjente f.eks. deltog i sprængningen af Tivoli og A. P. Møller våbenfabrik.

Men det var dog nok mest jøder og romaer, dansk politi uopfordret anholdt, og udleverede til "besættelsesmagten", der ind imellem slet ikke ville tage imod dem. Og jeg håber virkelig ikke, det var i stort antal.

Søren Kristensen

Skrotte? DR skal da bare lave to nye afslutninger, så folk med forskellig historieopfattelse har noget at vælge mellem. Personligt er jeg dog godt tilfreds med den foreliggende version og forstår ikke nødvendigheden af at bringe de komplekse forløb omkring Kaj Munk og Christmas Møller i spil, slet ikke overfor et ungt publikum, ja måske et helt folk, som ofte mangler en hel basal historisk viden. Der gælder det, efter min mening, om at holde fast i de store linjer og det synes jeg serien, inklusive afslutningen, klarer på fineste vis. Man skal jo huske på det er flere tusinde års historie der bliver afviklet over få timer. Det kræver nødvendigvis en meget bred pensel.

Erik Jakobsen, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Gert Romme, politiet anholdt sabotører. De deltog ikke jødeforfølgelserne, som i Norge, Frankrig, Holland og Belgien. Det var tyskernes bekymring over at det danske politi ligesom i Paris ville gå over til "fjenden", hvis DK blev invaderet der fik dem til at arrestere dem. Der var naturligvis også modstandsfolk i politiet; men de fleste???? den første modstandsmand der blev henrettet var kommunist, de næste fem var medlemmer af KU. Kommunister, folk fra Dansk Samling og Ku'er var de mest aktive modstandsfolk under krigen.

Morten Balling

Jeg blev født på Nørrebro i 1964, og det billede serien giver af Danmarks historie passer utroligt godt med, hvad jeg selv har oplevet, og det de voksne fortalte om "fortiden" da jeg var barn. Det kan godt være der var borgerlige modstandsfolk, det man i dag ville kalde terrorister, men oprøret kommer sjældent oppefra. Sorry, men at tro på andet er naivt.

Iøvrigt var afsnittet proppet med lyshårede husmødre, Volvo og hvidevarer, i en grad at jeg næsten synes det tangerede overromantisering af vores kultur. Men når man tænker tilbage får, selv dengang man skvattede på Puch'en, sådan et undersligt slør i kanten. Det min mor kalder "vaseline på linsen".

Dorte Sørensen

Høre lige DFs medieordfører, der siger at skade er sket før Historien om Danmark - der SKAL store nedskæringer til.
Hvad er det DF ønsker af DR , når DR ikke må komme med en Danmarks historie, som de har udvalgt nogle linjer og i en fortæller stil der skulle kunne få de fleste danskere med???
Jeg forstår ikke hvad DF vil have DR skal udsende. Skal DR kun udsende ting, der har været rundt om DF og den siddende regering.
I dag er DRs øverste chef allerede udpeget med kulturministerens velvilje ligeledes som bestyrelsesformanden. Skal Kulturministeren nu også godkende program flader og indhold - helt VÆK MED ARMLÆNGDEN???
Er det sådanne forhold som DF oa. kalder ytringsfrihed og frie forhold?????