Nobelprisvinder Richard H. Thaler bygger bro mellem psykologi og økonomi

Richard H. Thaler får nobelpris i økonomi for at undersøge manglende selvkontrols betydning for økonomien.
9. oktober 2017 kl. 11:52Opdateret 9. oktober 2017 kl. 13:21

Nobelprisen i økonomi for 2017 går til amerikanske Richard H. Thaler, oplyser Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi.

Han modtager prisen for sit bidrag til adfærdsøkonomi.

Den amerikanske økonom har undersøgt, hvordan menneskers beslutninger og kognitive begrænsninger påvirker de finansielle markeder.

- Han formår at skabe forståelse for psykologien i økonomi, siger videnskabsakademiet på pressemødet mandag.

Helt konkret har Richard H. Thaler set på, hvordan begrænset rationalitet, sociale præferencer og manglende selvkontrol påvirker økonomien.

Menneskets begrænsede rationalitet kommer til udtryk i Thalers teori om mental regnskabsføring, hvor han argumenterer for, hvordan folk forenkler finansielle beslutninger.

Det gør de ved at skabe separate regnskaber i deres sind, hvor der er fokus på den smalle virkning af hver enkelt beslutning frem for den samlede effekt.

Richard H. Thalers forskning i sociale præferencer viser, hvordan forbrugernes retfærdighedsfølelse kan forhindre, at virksomheder hæver priser i perioder med stor efterspørgsel, men ikke i tider med stigende omkostninger.

I den forbindelse har han været med til at udvikle et værktøj til at måle forskellige gruppers holdninger til retfærdighed.

Det tredje område, han har arbejdet med, er manglende selvkontrol.

Han tager udgangspunkt i, hvorfor folk ikke holder deres nytårsforsæt, når han skal forklare, hvorfor mange fejler i langsigtet planlægning.

Mange giver under for fristelser, og det forklarer, hvorfor mange ikke formår at spare op til alderdommen eller leve en sundere livsstil.

- I alt har Richard Thalers bidrag bygget en bro mellem de økonomiske og psykologiske analyser af individuel beslutningstagning, skriver Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi på deres hjemmeside.

Prisen i økonomi er stiftet af Sveriges centralbank i 1968. Den hedder officielt "Sveriges centralbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel".

Den er blevet uddelt årligt siden 1969.

Nobelprisen i økonomi var den sidste af priserne, der skulle uddeles i år. I sidste uge blev der givet nobelpriser inden for emnerne kemi, fysik, medicin, litteratur og fred.

Valgfrihed. Når et hospital for eksempel serverer mad for patienterne, vil disse typisk vælge de første retter, de ser. Derfor handler det om arrangere valgmuligheder på den rigtige måde, er tankeganegn.
Læs også

 

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Udtrykket "fake news" er efterhånden blevet velkendt og brugt. Det er vel en overdrivelse at kalde denne nyhed sådan, men på den anden side er det vel heller ikke helt korrekt at kalde en pris indstiftet af en bank og ikke af Nobel for en "Nobelpris"? Økonomi hører vel heller ikke til de eksakte videnskaber? Det sidste ligger vel i øvrigt i det prisvinderen har fået pris for, som jeg forstår det, "psykologien" i økonomi. Er selve disciplinen økonomi ikke en speciel hybrid af alt muligt? Lidt psykologi,lidt naturvidenskab, teknologi, endda historie og politik. Sådan en sær "gensplejsning" af alt muligt.

Jørn Andersen, Erling C Havn, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Kurt Nielsen og Morten Hillgaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Der er for mange penge-junkier. En irrational afhængighed af penge der er lige så stærk som misbrugsbilledet på heroin-området. Måske er der en løsning her.

Morten Hillgaard

"Er selve disciplinen økonomi ikke en hybrid af alt muligt. Lidt psykologi, lidt teknik..........."
Jo, fx som udviklingen af algoritmer i dette her EDB-system. Her opbygges en videns om menneskets generelt, kulturmæssigt og individuelt som aldrig før i historien. Og det økonomiske, politiske og statusmæssige magtsystem (idet omfang der da er en forskel) handler naturligvis ude fra denne viden

Som med al anden udvikling er det nemt at se de positive side af systemet. De dårlige side har det med at dukke op på et senere tidspunkt.

Niels Astrup:
Nå ja, ud over at prisen sidste år gik til Oliver Hart fra Harvard og Bengt Holmström fra MIT. Og forrige år gik den til Angus Deaton fra Princeton.

Jan Henrik Wegener:
At prisen ikke er en del af Nobels oprindelige fundats er for mig fuldkommen ligegyldigt. En kemikers 100 år gamle mening om, hvad han vil give penge til definerer ikke, hvad der er videnskab.

Prismodtagerne i økonomi vælges af det svenske videnskabsakademi ligesom priserne i fysik og kemi, men prisen finansieres af Riksbanken. Ligesom de andre discipliner er det fagfællers anerkendelse af forskningsbidrag.

Søren Kristensen

Meget oplysende. Nu forstår jeg hvorfor jeg ikke tjener penge på Danske Spil.

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Trond Meiring og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I theGuardian kaldes han The Nudging-economist altså en der får folk til at ændre adfærd gennem konstante små "puf" eller "nudging" Første gang jeg hørte udtrykket var i et sketch fra "Monty Pythons Flying Cirkus" - Puf i siden til en nabo på en engelsk pub : "See - nudge - nudge -eh -nudge -nudge."
Så det må have en del år på bagen - I England.

Torben K L Jensen

Danske politikere ynder at kalde det "kærligt puf i den rigtige retning" - at det så er ud over afgrunden er en helt anden historie. eh nudge-nudge.

jan henrik wegener

Svar til bl.a. Rasmus Larsen:
Der er vel ikke andre grunde til at den skal kaldes en "Nobel" pris end at der er prestige forbundet med navnet Nobel. Havde det været "Danske Banks Pris", eller "F.A.Hayek-prisen" havde der nok ikke været så meget omtale rundt i Verden (det er muligt at ingen af disse priser findes og heller ikke "Wall-Street prisen..)
En anden diskussion er hvorfor netop et område som økonomi skal fremhæves som et af de seks vigtigste eller mere grundlæggende. Det er svært at se at det kan være det sidste, eller at det er en disciplin der kan bruges til at gøre forudsigelser på lignende måde som i flere naturvidenskaber.
Selvom min læsning (og timer indenfor området ikke er ret omfattende har den hidtil bestyrket en skepsis.

Jan Henrik Wegener:
Ret beset kaldes den heller ikke for en Nobelpris. Den hedder "Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde". Så er man ligesom ikke i tvivl om afsenderen.

Det der med at en Nobelpris er "finere" end andre alene gennem Nobelnavnet giver jeg ikke så meget for -- det er en eller anden opfattelse, som måske har bredt sig i offentligheden. Der findes ikke nogen Nobelpris inden for matematik, men langt de fleste matematikere er nok enige om, at Fieldsmedaljen er ganske prestigefyldt alligevel. Ligeledes kan de fleste økonomer blive enige om, at John Bates Clark-medaljen også er ganske fin (og er et bedre pejlemærke for, hvad der rykker inden for forskningen i øjeblikket).