Rusland til danske politikere: Tal pænere om os

Forsvarsminister Claus Hjort står for skud i Rusland, efter at han onsdag fremlagde udspil til forsvarsforlig.
12. oktober 2017 kl. 12:18Opdateret 12. oktober 2017 kl. 15:56

Danske politikere - heriblandt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) - skal droppe deres "uvenlige retorik", når de taler om Rusland.

Sådan lyder i hvert fald opfordringen fra det russiske udenrigsministerium.

- Vi er nødt til at sige, at vi igen hører ukonstruktiv og uvenlig retorik fra Danmarks embedsmænd omkring en påstået russisk trussel, siger Maria Sakharova, der er talsperson for ministeriet.

- I vores øjne er det desværre allerede blevet en tradition og vane, en dårlig vane, tilføjer hun.

Talspersonen fremhæver Claus Hjort Frederiksen, der onsdag sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde regeringens udspil til et seksårigt forsvarsforlig.

Her tegnede forsvarsministeren et billede af "Ruslands aggressive intentioner", mener Maria Sakharova.

- Det står fuldstændig klart, at den fremgangsmåde er rettet mod at retfærdiggøre en stigning i kongerigets militærudgifter, siger hun.

- Vi beder Danmarks politikere om at stoppe med at bedrage deres egne borgere. Vil I polstre forsvarsbudgettet? Så sig det til jeres vælgere. Rusland har ikke noget med det at gøre, tilføjer hun.

Det stod klart under onsdagens præsentation, at regeringen mener, Rusland udgør en stigende trussel.

Sakharova beder om en forklaring på, hvilke militære scenarier Danmark forbereder sig på.

- Måske nogen vil forklare os, hvad det handler om, spørger hun.

/ritzau/Tass

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
Anker Nielsen, Hans Larsen, Niels Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Holger Madsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"- Vi beder Danmarks politikere om at stoppe med at bedrage deres egne borgere. "
Enig !

Holger Madsen, Anker Nielsen, Hans Larsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Man kan jo også spørge politikerne, HVILKEN trussel de evt. mener, at Rusland udgør?
* Der er intet russisk mindretal i Danmark, der kunne retfærdiggøre en indlemmelse i det russiske rige.
* Der er vist ingen mere i Rusland, der drømmer om en "verdensrevolution".
* Rusland har selvfølgelig økonomiske interesser i vestlige lande, men dem styrer landet vel bedre ved at lukke op eller ned for naturgassen end ved at invadere militært.

Hans Larsen, Niels Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Marie Krarup (DF) er den mest fornuftige forsvarsordfører i blå blok.

Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Larsen

Ja, Michael Kongstad Nielsen (15:43). Jeg konstaterer også til min forbavselse, at jeg er enig med Maria Krarup. Det er vis første gang det sker, måske skulle jeg søge læge?
Det skulle jo nødig blive en vane.

Michael Kongstad Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Krigsministeren skulle ta` en kop kaffe med Sakharova og hendes chef.
Men det kan han ikke. Det ville jo gennemhulle han slørende argumentation for at følge USA.

Brugerbillede for Erik Mikkelsen
Erik Mikkelsen

Det er sørgeligt med den mand ( Claus Hjort Frederiksen ).
Hvis andre ikke tænkte som ham selv, da han var Finansminister,
blev de svinet til.
Den samme stil genbruger han åbenbart i dag som forsvarsminister.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Bjørn Pedersen
" Befolkningens støtte er komplet irrelevant."
Aha, jamen så lad os se på geopolitiken:
"In its advocacy of the Monroe Doctrine the United States considers its own interests. The integrity of Other American nations is an incident, not an end. While this may seem based on selfishness alone, the author of the Doctrine had no higher or more generous motive in its declaration.
Robert Lansing til president Wilson. (1915-1920 )
http://images.library.wisc.edu/FRUS/EFacs/1914-1920v2/reference/frus.fru...
,,,

"The Monroe Doctrine was consistently a goal to be pursued. I like George Friedman's heirarchy of American interests. It is probably the clearest geopolitical analysis of why America acts like that. We have been brutally and spectacularly successful in realizing our interests over time.

The five goals, in ascending order:

1. Control of the North American continent.
2, Control over both ocean approaches to the North American continent
3. Pre-eminence in the Western Hemisphere
4. Control over the world's oceans and traffic
5. Preventing the rise of any power or coalition of powers on Eurasia which might challenge the previous four goals.

(5) in particular explains a lot of our "pointless" wars and interventions. We don't need to win - we just need to make sure nobody else wins. That's why so much of the world looks chaotic. It's in our interest."

Brugerbillede for Niels Nielsen

Bjørn Pedersen, for os i Danmark er det principielt ligegyldigt, om Ukraine er et fascistisk land - bortset fra, at det er en god grund til ikke at optage landet i NATO eg/eller EU.

Men for den ukrainske befolkning er det ikke ligegyldigt. Så når befolkningen på Krim går til fredelig modstand og afholder en folkeafstemning, der får det regionale parlament til at søge om optagelse i den russiske føderation, er det principielt noget, vi som et frihedselskende suverænt land burde støtte.

Befolkningen i Donetsk og omegn derimod valgte - i erkendelse af, at en folkeafstemning efter al sandsynlighed ville blive slået ned med hård hånd - at blive frihedskæmpere. Der er her tale om en borgerkrig, og ikke en invasion, selv om russerne bidrager med materiel og moralsk støtte til oprørerne - ligesom USA og en række NATO-lande holder hånden under regeringen i Kiev.

Hvad der startede som en lokal folkelig protest mod politikere, der hylder ukrainske hiwiers gerninger under anden verdenskrig, er nu blevet storpolitik, og som altid er sandheden druknet i den propagandaindustrielle gylle, som parterne udsender.

https://www.youtube.com/watch?v=LiknVRwO20w

Sakharova har selvfølgelig en dagsorden med sin kritik af dansk udenrigspolitik. Men jeg tror ikke den er så tvetydig: Russerne ved godt, at det vil blive dyrt - alt for dyrt - at komme i krig med NATO, de lider stadig under det kollektivt traume fra Anden Verdenskrig. Men danskerne og amerikanerne slap forholdvis billigt med en lettere paranoia, og amerikanerne fandt oven i købet en meget effektiv måde at tjene mange penge på: Start en krig og bliv rig!

https://archive.org/stream/WarIsARacket/WarIsARacket_djvu.txt