DF-ledelse bakker op om forbud mod skæg på hospitaler

Det er det religiøst betingede ved skæg, som er alarmerende, mener Dansk Folkepartis gruppeformand.
9. november 2017 kl. 16:51

Står det til Dansk Folkeparti skal læger og andre ansatte med "stort skæg" forbydes daglig adgang til de danske hospitaler.

På Christiansborg er der fuld opbakning fra Dansk Folkeparti. Forslaget stammer fra partiets spidskandidat i Region Hovedstaden, Henrik Thorup.

- En læge bør fremstå tryghedsskabende og neutral, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) til Berlingske.

Forbuddet skal ifølge Henrik Thorup være med til at få sat "en stopper for disse knæfald for muslimske traditioner".

Peter Skaarup vil gerne støtte et egentligt forbud, ikke mod skæg generelt, "men mod religiøst betinget skæg".

- Det er det religiøs betingede, som jeg synes, er det alarmerende. Det er ikke, at det er moderne med langt skæg, siger Peter Skaarup til Berlingske.

Han mener godt, at man kan se forskel på, hvornår et skæg er religiøst betinget, og hvornår det er anlagt på grund af mode.

For Peter Skaarup handler det om tryghed for patienterne, som ofte er i en svær situation på psykisk og fysisk.

Når man kommer til et hospital og får brug for hjælp, så kan et skæg være med til at gøre situationen værre.

- Ja, det kan det godt risikere at gøre. Der er brug for så trygge rammer som muligt, når man kommer ind på et hospital, siger Peter Skaarup til avisen.

Henrik Thorup er desuden næstformand for Folketingets statsrevisorer og gift med partiets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det nu at Ole Birk Olesen og Anders Samuelsen, skal smides ud af regeringen for at have fuldskæg?

Trond Meiring, Vibeke Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

De må huske at kræve at kitlerne de bruger, ikke kan forveksles med Samwar, det ville være utryghedskabende beklædning,

Samtlige (mandlige) ansatte i sundhedssektoren bør straks anlægge et fuldskæg, så stort som muligt, i protest mod de tumper!

- Ved indgangen til alle hospitaler vil patienterne få udleveret kartoffelskrællere, sakse og pensler samt maling i alle farver, så de kan skrælle, klippe og male sig frem til de åbenbart meget snævre tryghedsskabende faktorer hos et menneske, der kræves for at leve op til vort racistiske parti DF, Dæmonisering Foretrækkes, udtaler DF. I spidsen af partiet ses de siamesiske tvillinger idioten & racisten.

Ha ha ha!
Godt timet, DF - lige som hipster-fuldskægget er vendt tilbage.

Men det måtte jo komme før eller siden.
Dog må jeg sige, at lige dét forslag forbigik min vildeste fantasi. Men i virkeligheden helt logisk skridt efter Burkaforbuddet - når nu muslimske mænd ikke bærer burka.

Men som Peter Skaarup meget vist bedyrer:

man kan se forskel på et almindeligt stort skæg og et »religiøst betinget skæg«, som han finder »alarmerende«.

Så må DF starte med at udarbejde en skæg-oversigt, så vi andre også kan lære at se forskel

/O

Lars Bo Jensen, Trond Meiring, Vibeke Hansen, Lars Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

Det mest utryghedsskabende i dagens Danmark er DF og deres forfuskede, fundamentalistiske tolkninger af danskhed. Jeg føler mig krænket hver eneste gang de udlægger danske værdier, sikkert samme følelse som mange danske muslimer får når de hører de mest reaktionære og fundamentalistiske tågehorn indenfor islam.

Men ligesom de fundamentalistiske muslimer får solid mediedækning, giver DFs strategi dem jo også masser af taletid. Så længe det ikke ændrer sig vil de utvivlsomt fortsætte det uskønne kapløb med Inger Støjberg, Dan Jørgensen og de andre der gerne ofrer den sidste rest af fornuft og anstændighed på at fodre småligheden og intolerancen.

Søren Jensen, Trond Meiring, Lars Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Anders Sørensen, Heidi Larsen og Karin Hansen anbefalede denne kommentar

Det er meget enkelt: DF er et dybt racistisk parti. De vil på enhver måde forsøge at diskriminere og hetze de grupper af mennesker, de ikke bryder sig om. Og jo mere grænsen rykker sig, for hvad de kan, jo mere vil de rykke den. Det har været tydeligt i mange år. I disse år kulminerer det så, fordi de øjner chancen for at skære helt igennem og forsøge at gennemføre deres "vision": en dansk udgave af apartheid. De nærer et helt klart ønske om at få mennesker delt op i over- og undermennesker, og deres store fødselshjælper er racisten Inger Støjberg, der baner vej på alle tænkelige, og utænkelige, måder, imens de holder hånden over hende. Det er et rædselsfuldt parti, der forhåbentlig snart har peaket, så vi kan komme videre fra det åndelige lavpunkt, de repræsenterer.

Søren Jensen, Trond Meiring, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg ville faktisk føle mig mere tryg ved en læge med fuldskæg.
Så vidste jeg i det mindste, at han ikke var en DF'er.

/O

Kenneth Jacobsen

Nej, det blir bare aldrig nok...
Der er ganske enkelt ingen nedre grænse.
Men de øvrige partier har ikke mod og integritet til at sige stop -
hvorfor 15-20% af befolkningen får lov at bestemme kursen.
Det er både absurd og beskæmmende.

Med andre ord kommer der f. eks. ingen julemand på besøg på hospitaler og andre steder fremover, hvis det står til DF, dansk bøvenaziparti.

Niels Duus Nielsen

Lol, jeg har et meget langt julemandsskæg, og en af effekterne, som dette skæg har, er at muslimer uvilkårligt behandler mig med en vis respekt - rejser sig for mig i bussen og den slags, det gjorde de aldrig, dengang jeg var glatbarberet. Jeg gætter på, at det har noget at gøre med deres opdragelse - respekt for alderdommen og den slags.

Men jeg er ikke muslim, så hvis mit skæg af muslimer betragtes som "ærværdigt", har jeg vist lige modbevist Peter Skaarups fancy teori om at det religiøse skæg er nemt at identificere. Når ikke engang muslimerne kan se, at mit skæg ikke er religiøst, men derimod et udtryk for, at jeg er en gammel usoigneret bums, hvordan skulle en DFer så kunne se forskel?

Trond Meiring, Rune Rasmussen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen

Det er jo forstyrrelse af (den af DF tilskrevne) offentlige orden. Måske du skal overveje at gå med et skilt om halsen med en pil op til dit skæg og en forklarende tekst om det, så DF kan se, at du er velintegreret i eget skæg.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg drømte mig en drøm i nat:

      Racisten kom til mit leje. Han sagde:

      “Vid, at jeg vil, at alle skal være som mig.”

      Dernæst kom den politisk korrekte til mit leje. Han sagde:

      “Vid, at jeg vil, at alle skal tænke som mig.”

Jeg vågnede. Da indrømmede jeg over for mig selv: Den politiske korrekthed er et større onde end racismen. Thi ingen er fangne, når tanken er fri.

Dog: Ingen af de to dummernikker er i virkeligheden værd at høre på.

Og jeg tænker: I drømme begynder ansvarligheden.

Søren Jensen, Trond Meiring, Rune Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Når man tror man har hørt det hele, men idioten er åbenbart bundløs. Hvor er alle de her utryghedsskabende muslimske læger med langt religiøst skæg, som hærger vore hospitaler og skræmmer DF'ere op af sengene, Jeg har, gennem mit virke, været på samtlige hospitaler i Region H men aldrig haft fornøjelsen af at møde en. Virkelig Henrik Thorup, er det her det du kan bidrage med, efter et helt liv i politik på befolkningens regning. Det er første gang vi lægger mærke til dit navn og så skal du blamere dig med en demonstration af din mangel på dannelse, mangel på sympati og mangel på relevans?