Iraks Højesteret annullerer kurdisk uafhængighedsafstemning

Kurdisk afstemning om uafhængighed er blevet dømt forfatningsstridig af Iraks Højesteret.
20. november 2017 kl. 10:29

Højesteret i Irak dømmer den kurdiske folkeafstemning om uafhængighed forfatningsstridig, det oplyser retten ifølge nyhedsbureauet AFP.

I en udtalelse hedder det, at der er taget en beslutning om at erklære afstemningen, der blev afholdt 25. september i 2017, for "ikke-konstitutionel", og at "alle konsekvenser og resultater deraf annulleres".

Valget 25. september har optændt konflikten mellem den irakiske regering og det kurdiske folk.

Ved valget stemte 92 procent af kurderne i det nordlige Irak for en løsrivelse. Mens valgdeltagelsen var på mere end 72 procent. Det viste et officielt resultat ifølge den kurdiske valgkommission.

Afstemningen vakte vrede i Iraks hovedstad, Bagdad, og i nabolandene Iran og Tyrkiet, hvor der bor kurdiske mindretal.

Allerede inden valget blev afholdt, krævede Iraks premierminister, Haider al-Abadi, at kurderne annullerede udfaldet af afstemningen.

Det var den kurdiske leder, Massoud Barzani, der ønskede afstemningen.

Han argumenterede for, at afstemningen ikke var bindende. Derimod skulle afstemningen give ham mandat til at forhandle med regeringen i Bagdad om regionens løsrivelse fra Irak.

Barzani har siden trukket sig som kurdernes præsident for at kunne få en ny og styrket position i det kurdiske parlament.

Det er sket ved en afstemningen, hvor det kurdiske parlamentet har stemt for en lovændring, så Barzanis magt omfordeles.

Beslutningen faldt dog ikke i god jord hos alle kurdere.

Mens parlamentet tog stilling til spørgsmålet, blev bygningen stormet af vrede demonstranter.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Højesteret i Storbritannien dømmer de amerikanske koloniers erklæring om uafhængighed forfatningsstridig, det oplyser retten ifølge.........

I en udtalelse hedder det, at der er taget en beslutning om at erklære uafhængighedserklæringen, der blev vedtaget 4. juli 1776, for "ikke-konstitutionel", og at "alle konsekvenser og resultater deraf annulleres".

Det kan du have ret i, Erik Karlsen. Men her drejer det sig jo om en regering, der er indsat af USA, og så er det jo en helt anden snak.

Det er altså den irakiske forfatning, der her skal anvendes for at afvise kurdernes ønske om selvstændighed fra Irak. Og man kan jo spørge sig, hvor demokratisk dette egentlig er.

For den irakiske forfatning er teoretisk set ideel, og er udformet efter europæisk norm som et forsøg på at skabe et stabilt demokrati. Problemet er dog, at den er tilpasset de parti-grundede konflikter der findes i Irak, og disse adskiller sig markant fra situationen i Europa.

Men problemet i denne situation er, at kurderne, der i sin tid ikke frivilligt blev en del af Irak, men blev tvunget til at underlægge sig, faktisk aldrig har godkendt denne forfatning eller har haft indflydelse på den. Og det til trods for, at der netop stod i oplægget til forfatningen (§ 61c), at kurderne faktisk skulle have vetoret i forfatningens punkter.

Ligesom med katalanie bruger man forfatningen til at afslå selvstændighed for et selvstændigt folk. Og ligesom med katalanerne, er kurderne tvunget ind under et uønsket styre, hvis forfatning de ikke anerkender, og i princippet ikke har haft indflydelse på.

Gert, i Catalonien blev den spanske forfatning stemt og anerkendti 1978 af omkring 89% af befolkningen.
Det har altsaa intet at goere med Sykes-Picot aftalen.