Kæmpediamant solgt for 212 millioner kroner

På en auktion i Genève tirsdag aften blev en halskæde med en stor diamant solgt for adskillige millioner.
14. november 2017 kl. 22:18Opdateret 14. november 2017 kl. 22:47

En diamant har indbragt 212 millioner kroner på auktion.

Det er den største diamant, som nogensinde er blevet solgt på en auktion

Auktionen fandt sted i Genève tirsdag aften.

Der er tale om en farveløs diamant, som blev fundet i Angola.

Den hænger i en halskæde, som kaldes "The Art of de Grisogono", der desuden består af hvidguld, diamanter og smaragder.

Ifølge auktionshuset Christie's tog halskæden 1700 timer at fremstille.

Diamanten er "den største fejlfri d-farvede diamant, som nogensinde er blevet bortauktioneret", står der på Christie's hjemmeside.

Hvis en diamant bliver kategoriseret som "d-farvet", betyder det, at den ekstraordinært hvid.

En anden særlig diamant var desuden på auktion tirsdag aften.

Der er tale om en juvel, som fire franske konger, fire dronninger, to kejsere og to kejserinder har båret, skriver nyhedsbureauet dpa.

Den lyserøde diamant, som er kendt under navnet Le Gran Mazarin, indbragte ifølge dpa knap 92 millioner kroner.

Den stammer fra Indien, og blev blandt andet ejet af kejser Napoleon, inden Frankrig i 1887 bortauktionerede landets kronjuveler.

/ritzau/AFP

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu