Slagteren Ratko Mladic fra Bosnien får livstid

Ratko Mladic er ved domstol i Haag idømt livstid for folkedrab og andre krigsforbrydelser i Bosnien.
22. november 2017 kl. 12:05Opdateret 22. november 2017 kl. 14:09

Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic er onsdag idømt fængsel på livstid for sin rolle i krigen i Bosnien-Hercegovina i 1992-1995.

Han kendes skyldig i ti af 11 punkter, herunder folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Mladic førte »personligt« an i bombardementet af hovedstaden, Sarajevo, under krigen i Bosnien i 1992-1995.

Og han »bidrog betydeligt« til folkedrabet i Srebrenica i 1995, siger dommer Alphonse Orie under oplæsningen af dommen ved krigsforbrydertribunalet i Haag onsdag.

Den nu 74-årige Mladic var ansvarlig for forfølgelse, udryddelse og drab i flere bosniske byer, mener dommeren.

Endvidere finder dommeren det bevist, at Ratko Mladic »havde til hensigt at udrydde muslimer i Srebrenica«.

Mladic var anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og andre krigsforbrydelser under krigen i Bosnien i 1992-1995.

For 20 år siden så verden passivt til, mens 8.000 drenge og mænd blev dræbt i Srebrenica. Kort efter standsede NATO’s luftangreb borgerkrigen, men senere erfaringer har vist, at interventioner aldrig er upartiske og ofte kan gøre ondt værre. Senest i Libyen og Syrien
Læs også

Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef er blandt andet kendt skyldig i at have ansvar for to af de værste krigsforbrydelser under krigen i Bosnien: massakren på omkring 8000 muslimske mænd og drenge i Srebrenica og den tre år lange belejring af hovedstaden Sarajevo.

Den langvarige belejring af hovedstaden kostede over 10.000 mennesker livet.

Massakren i Srebrenica, der fandt sted i juli 1995, regnes som den værste krigsforbrydelse i Europa efter Anden Verdenskrig.

Mladic – der i 1990'erne fik tilnavnet ’Slagteren fra Bosnien’ – var øverstkommanderende for de bosnisk-serbiske styrker under nedslagtningen af de mange ubevæbnede mænd og drenge i Srebrenica for 22 år siden.

Han er blevet beskrevet som en hensynsløs militær leder, der var motiveret af serbisk nationalisme.

Mladic selv befandt sig ikke i retssalen i Haag, da dommer Alphons Orie afgjorde skyldsspørgsmålet og straffen, men var henvist til at følge afgørelsen på en skærm i et tilstødende lokale.

Den anklagede var blevet smidt ud kort forinden på grund af et vredesudbrud over, at dommeren afviste at udsætte sagen på grund af Mladics forhøjede blodtryk.

Dommen mod Mladic er den sidste, der bliver afsagt i den særlige krigsforbrydertribunal for det tidlige Jugoslavien (ICTY).

Over 100.000 mennesker blev dræbt under krigen i Bosnien, mens millioner af andre blev sendt på flugt fra deres hjem.

Ofre for Srebrenica-massakren stedes til hvile under en kollektivt begravelsesseance efter at være blevet dna-identificeret fra en massegrav. 20 år efter massakren på de ca. 8.000 muslimske indbyggere, er den stadig et kontroversielt emne.
Læs også

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

Puh ha - man sidder med røde ører under og efter læsning af ovenstående.

Vi europæere bør skamme os over krigen i ex-Jugoslavien .... at serbere kunne bombardere Sarajevo, en forsvarsløs by, i 3 år .... at serberne kunne foretage etnisk udrensning .... at serberne kunne oprette kz-lejre .... at krigen kunne forsætte i årevis .... at amerikanerne skulle stoppe krigen for os.

Brugerbillede for Anders  Hede

Ved du hvad - der er masser der mener vi skulle skamme os over at have forsøgt at blande os i krige og forfærdelige diktatorer i Mellemøsten.
Så you are damned if you do, and damned if you dont.

Brugerbillede for Kasper Andreasen
Kasper Andreasen

Var Europas svigt i Bosnien ikke at EU og FN foregav at ville gribe ind men undlod at handle da det var påkrævet? EU-landene var ikke indbyrdes enige, og FN havde ikke vilje til at sætte styrker ind i direkte krigshandlinger.
I øvrigt er det væsentligt at omtale at Serbiens udrensninger var succesfulde. De tabte herredømmet over Jugoslavien, men da det handlede om erobringen af bosnisk territorium, viste etniske udrensninger sig at være effektive. Srebrenica er et eksempel, eftersom byen ligger i den serbisk kontrollerede del af Bosnien. Derfor er EUs og FNs svigt endnu gældende. Delingen af Bosnien var ikke tænkt som en permanent løsning men som en våbenhvilegrænsedragning. Det nu eksisterende kludetæppe afspejler på mest urimelige vis hvor vidt Serbien får lov at gå, og det holder næppe i længden. En ny krig er sandsynlig.

Brugerbillede for Gert Romme

Ja, - dette var og er fortsat en enestående skandale midt i Europa, der grunder i gamle politiske alliancer fra l. verdenskrigs tid. F.eks. var Frankrig pot og pande med Serbien,

Sagen var jo, at da Serbien og Kroatien blev enige om at slagte og dele Bosnien I Hercegovina, forbød de vestlige lande i al deres manglende visdom Bosnien i at skaffe sig våben. Der var ingen våben i Bosnien, da militæret (Serbien) havde taget alle våben.

Aftalen mellem Serbien og Kroatien holdt dog ikke længe. Men i de år, vestlige lande blokerede for våben til Bosnien, kunne Serbien stort set gøre, hvad som helst overfor et forsvarsløst Bosnien. Og det gjorde de næsten uhindret, og ofte med Nato-soldater som passive tilskuere.

Den danske FN- og Nato-hjælp var 10 kampvogne, man læssede på jernbane, og kørte til Belgrad, hvor de officielt skulle aflæsses. For så var man jo helt sikre på, at serberne både ville og kunne forhindre aflæsningen.

Og denne sag er slet ikke slut. EU-landene påtog sig officielt for FN at "føre" Bosnien i Hercegovina ind i en god udvikling, men mistede helt omgående interessen. Og i dag går krigsforbryderne helt frit og ustraffet omkring - f.eks. i Republika Serbska ved Drina, og opfattes af bosniske serbere som helte.

http://www.balkaninsight.com/en/article/serbia-fostered-culture-of-denia...
http://www.balkaninsight.com/en/article/bosnia-marks-dayton-anniversary-...

Margit Tang, Torben Lindegaard og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Vestesen
Anders Vestesen

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad man skulle have gjort for at stopper serberne. Der var masser af bekymrede miner og fordømmelser og taler og protestmarcher. Det hjalp bare ikke. Det var først da NATO sendte fly i luften i august 1995, at serberne blev klar til seriøse forhandlinger.

Brugerbillede for Gert Romme

@ Anders Vestesen.

Der er her på tråden skrevet om EU, men EU har ikke en hær, og kan kun agere politisk, efter at krigen er afsluttet. For at vise sin duelighed, havde EU påtaget sig rollen som Bosniens protektor overfor FN, men mistede derefter hurtigt interessen, og har udvist en lazy fear-holdning lige siden.

Krigen var FN´s ansvar. Og først forsøgte man at mægle, og fik igen og igen positive svar fra modparten, som dog ikke overholdt nogen af dem. Og da FN ikke har nogen hær, fik man tropper stillet til rådighed fra Nato. Men Nato-landene havde forskellige politiske udgangspunkter og præferencer. Således var Frankrig meget gode venner med Serbien, og gav tilsyneladende serberne information om Nato-landenes interne aftaler. USA vidste fra starten ikke rigtigt hvem, de skulle holde med. Og FN-landet, Rusland, var helt på serbernes side - i øvrigt ligesom forløberen for Dansk Folkeparti.

Al dette betød, at Nato-landene truede igen og igen, men gjorde ikke alvor af truslerne, og det vidste serberne fra personlige venskaber med franske officerer.

I øvrigt var det ikke Sarajevo, der blev hårdest ramt. Og den massakre, der skete i Srebrenica, i øvrigt medens hollandske Nato-soldater så passivt på, ville serberne egentlig have udført i en lille østbosnisk by, Gorazde. Serberne havde udrenset hele Drina-regionen, og manglede blot Gorazde, hvortil alle de mange tusinde udrensede var flygtet til. Og havde man kunnet lave massakre på dem, formentlig tæt på 65.000 bosniakker, ville man have kunnet slutte hele Drina-regionen til det egentlige Serbien.

Derfor holdt man Gorazde i et jerngreb. Og byen var totalt isoleret i omkring 1.300 dage, hvor ingen lægehjælp, medicin eller fødemidler kom ind. - Først spiste borgerne hunde og katte, og senere smågnavere som mus og rotter. Og imedens beskød serberne dagligt alt der rørte sig i byen fra 3 bjergtoppe.

Gorazde var udråbt af FN og Nato til en sikker plads, - ligesom Srebrenica og Sarajevo, - en slags "helle" der faktisk var under Nato´s beskyttelse men helt uden Nato-tropper. Og serberne lovede igen og igen at stoppe beskydning, og tillade indkørsel af fødevare og medico, men overhold intet af det. Og lige før Gorazde brød sammen af sult, besluttede Nato (USA) endelig at fjerne serberne med magt fra de 3 bjergtoppe ved at bombe dem fra luften. Og det var herefter, at planerne om massakre blev "flyttet" fra Gorazde til Srebrenica.

Som tidligere nævnt, var dansk Nato-troppers rolle (formentlig bevidst) temmelig naiv. Til gengæld har civile danske chauffører fra Dansk Flygtningehjælp gjort en enorm og meget farlig indsats, ved at køre fødemidler og medicin ud i besatte områder, - dog ikke til Sarajevo, Srebrenica og Gorazde, der var hermetisk lukkede. Og medens der bagefter blev holdt hyldesttaler for de danske soldater, fik disse civile danske chauffører faktisk ikke meget ros fra andre end den civile bosniske befolkning.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

Så sent som i sidste uge vistes på TV en udsendelse fra Bosnien.

En overlevende fra Srebrenica - han havde spillet død - var tilbage ved gravstenen over sin far og bror. Han genkendte i byen nogle af de mennesker, der havde medvirket i massakren.
De grinede af ham og spyttede ham i ansigtet, sagde han.

En bosnisk kvinde kunne sætte navn på mindst 3 torturbødler fra den tortur- & voldtægtslejr, hvor hun havde været indespærret i 12 måneder - og som som hun dagligt kunne møde i byen.

Det er ubærligt at tænke på, at man skal i Union med en flok forbandede voldtægtsmænd og mordere, hvis og når Serbien måtte blive optaget i EU - og Serbien vil i øvrigt uden tvivl fungere som Trojansk Hest for Rusland; men hvis en ex-Jugoslavisk udsoning nogensinde skal finde sted, så må vi andre vel også kunne leve med Serbien i EU - og på længere sigt forhåbentlig også Kosovo, Montenegro & Bosnien-Hercegovina.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Gerd Romme

Du gør ret i at fremhæve, at bosnierne stod våbenløse over serbisk og kroatisk aggression.

Den dag i dag kan jeg blive hulkende, afmægtigt rasende, når jeg tænker på daværende danske udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, det på skærmen i anledning af FN's impotens afværgende udtalte, at hvis 2 parter ville slås, så kunne det jo være svært at få det stoppet !!

Som om han ikke vidste, at det var netop ikke 2 parter, der ville slås - det var den bevæbnede part, der ville fordrive den ubevæbnede part.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

Som opfølgning på mit indlæg kl. 18:47

Hva' så med Makedonien ?? Skal de ikke med i EU ??

Jo, meget gerne for mig - endda rigtigt meget !!

Mit kendskab til landet er begrænset; men jeg huske stadigvæk, at Makedonien tog imod 1 mio Kosovo-indbyggere, da Serbien ville fortsætte udrensningen mod syd.

Men der er et navneproblem - Grækenland gør krav på navnet Makedonien til en nordlig græsk provins, og vil ikke lade landet Makedonien optage i hverken EU eller Nato under det navn.
Optagelse begge steder forudsætter konsensus, så det er åbenbart en gordisk knude.

Brugerbillede for Michael Andersen
Michael Andersen

Livsvarigt fængsel til Mladic virker ikke. Jeg tror ikke på fængselsstraf som en vej til mindre kriminalitet eller bedre muligheder for den kriminelle eller de forurettede. Vi skal derimod skabe et straffesystem, der bygger på genoprettende retfærdighed og vi skal væk fra troen på, at straf i meningsfuld grad kan forbygge kriminalitet. Alternativer til fængselsstraf, såsom samfundstjeneste og afsoning i fodlænke, er det mest effektive middel til at forebygge ny kriminalitet. Strenge fængselsstraffe har i bedste fald ingen virkning og i værste fald en negativ effekt. Derfor skal vi kunne straffe på måder, der gavner andet end vores retsfølelse. Derudover skal vi sørger for at personer ikke straffes yderligere af de barriere de møder når de kommer ud af fængslet.

Brugerbillede for Anders Vestesen
Anders Vestesen

@Gert Romme
Du behøver ikke at komme med en historiegennemgang til mig. Jeg ved det godt :-)

Jeg savner bare et svar på hvad man gør, når man står over for en side, der er fuldstændig ligeglad med demonstrationer, politiske erklæringer og alt det der, og som fokuserer på etniske udrensninger. Skal vi læse op af højskolesangbogen, skal vi sætte ind med magt, eller skal vi nøjes med at sende lidt hæfteplaster ned til dem der måtte overleve?