Børnefamilier rammes hårdt af kontanthjælpsloft

Fattigdommen vokser i Danmark. Mindre i boligstøtte rammer 17.000 børnefamilier. Rekord mange søger julehjælp
5. december 2017 kl. 05:02Opdateret 5. december 2017 kl. 13:36

Ansøgninger om julehjælp plejer at høre slutningen af november til, men i år oplevede humanitære organisationer et rykind af bekymrede forældre allerede i sensommeren.

Og det kan der være en grund til, for antallet af økonomisk pressede børnefamilier vokser ifølge en analyse fra centrum-venstre tænketanken Cevea.

Den bygger på data fra Danmarks Statistik, der viser, at kontanthjælpsloftet har nedsat boligstøtten med i gennemsnit 1500 kroner om måneden for 17.000 børnefamilier. Det berørte i alt 34.400 børn i 2016.

– Loftet over kontanthjælp er slået hårdt igennem. Flere børn lever i fattige familier. Det kan betyde, at børnene udelukkes fra at kunne deltage i for eksempel fødselsdage og fritidsaktiviteter, siger Kristian Weise, direktør i Cevea.

Tænketanken er tirsdag vært ved et topmøde i København, hvor forskere og organisationer sætter fokus på børnefattigdom.

Ifølge Cevea er det ikke alene ulykkeligt her og nu at leve i en familie med dårlig økonomi. Det risikerer også at skade børnene på længere sigt.

– Vi ved, at børn i lavindkomstfamilier klarer sig dårligere i skolen, og dermed kan de ende i samme svære økonomiske situation som deres forældre, siger Kristian Weise.

En af de organisationer, som i år har modtaget flere ansøgninger om julehjælp, er Børnesagens Fællesråd - et netværk af 21 landsdækkende organisationer, der arbejder for fattige og udsatte børn.

I begyndelsen af september kom de første opringninger, og ved udgangen af november havde 1785 familier søgt. Det er tre gange så mange som sidste år.

Kontanthjælpsreformerne går som en rød tråd gennem ansøgningerne, siger formand René Skau Björnsson:

– Især kontanthjælpsloftet nævnes igen og igen. Det er særligt enlige mødre, som ikke kan få pengene til at slå til, fordi de har mistet boligtilskuddet eller boligsikringen.

Han mener, at det i en tid med økonomisk fremgang er foruroligende, at der er så mange, som er trængt.

– Vi har ydet julehjælp i 50-60 år, men aldrig i et omfang som nu. Det er et paradoks, at en gruppe i samfundet får det sværere og sværere, samtidig med at det går fremad for det store flertal, siger René Skau Björnsson.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Nielsen

Danmark er et u-land og en bananstat. En revolution er en fuldstændig logisk konsekvens af sådanne forhold. Den kommer snart.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Svindlerregeringen er jo allerede ved at tage højde for følgerne ved at ændre den 3 årige politi uddannelse til en 2 årig tæskeholdsuddannelse så fremtidens politi kan være forberedt på den vold og ballade der kommer til at udvikle sig på den nye bund af samfundet, samt ikke mindst de fremtidige unge uregerlige, som følger med i et økonomisk og social håbløst miljø, hvor kriminalitet vil være mere regelen end undtagelsen. Skaderne kommer til at følge de unge hele livet igennem. Så det er et nyt Danmark svindlerregeringen er ved at ryste ud af ærmet. En udvikling som vi kommer til at fortryde. Men så er det for sent.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Men endnu engang undre jeg mig over, hvor ikke mindst socialdemokratiet og SF står henne i den udvikling. Vi hører jo ikke så meget som et ord fra den kant. Det mindste socialdemokratiet kunne gøre er at melde ud, hvad de vil gøre med det her kontanthjælpsloft, når de får regeringsmagten fra sommeren 2019.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår det ikke.
Det er helt sort.

Vi har et samfund, hvor vi gerne vil have gang i hjulene. Der skal produceres varer og der skal iværksættes nye virksomheder og der skal uddannes og der skal udbydes og købes service.
Men regeringerne udelukker en gruppe mennesker i samfundet for at være medvirkende til distributionen af midler i samfundet, ved at gøre dem så fattige, at de må søge midler andre steder.
Hvor kommer så de midler fra; jo de kommer fra private mennesker og fonde. Altså samme kilde som virksomheder og deres ansatte. Regeringerne synes åbenbart at det er bedre, at menneskene skal ansøge/tigge om midler hos private mennesker og fonde, fremfor at de midler gives via samfundets kontorer UDEN at menneskene skal ansøge/tigge om det.

Man har altså tvunget en gruppe mennesker ud i at tigge/ansøge om ekstra hjælp til at forsørge sig og sine. Samtidig forstår man i regeringerne ikke, at det er svært at skubbe gang i hjulene og lade små nye virksomheder dukke op og få en omsætning. Og man forstår slet ikke at menneskene begynder at lave paralelle samfundskonstruktioner, hvor børnene af de fattige familier kan opnå en form for status, som de ikke kan få i det omgivende samfund. Så man laver bandepakker, som financieres med børnepenge fra de fattigste familier..

Det er så sort.