Støjberg vil ændre regler for udlændinges frivillige arbejde

Frivilligt arbejde kan udløse bøde og 15 års karantæne fra at søge permanent opholdstilladelse.
7. december 2017 kl. 23:09

Frivilligt arbejde kan udløse bøde og 15 års karantæne fra at søge permanent opholdstilladelse.

Derfor mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at reglerne er forældede og skal laves om. Det skriver Politiken, der har fået ministerens svar i en mail.

Mange udenlandske arbejdstagere, der er i Danmark på midlertidig opholdstilladelse, bryder loven, hvis de arbejder gratis i danske foreninger, for eksempel som træner i børnenes fodboldklub.

Straffen er bøde og en karantæne på 15 år, hvor de ikke må søge om permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det er ifølge Politiken en konsekvens af loven for statsborgere fra lande uden for EU, der arbejder på midlertidig opholdstilladelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration bekræfter over for avisen, at man skal søge om en særlig tilladelse, hvis man vil lave frivilligt arbejde i foreninger.

Det frivillige arbejde kan kun godkendes, hvis det har en "naturlig sammenhæng med udlændingens hovedbeskæftigelse". Hvis man arbejder som forsker, kok eller it-ingeniør, går det som udgangspunkt ikke.

Poul Broberg, der er chef i Danmarks Idrætsforbund, siger, at han intet anede om den regel, før Politiken kontaktede ham.

- Jeg vil tro, der er flere udlændinge ude i foreningsdanmark, der lige nu bryder loven uden at vide det, siger han til Politiken.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Hvad er det udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil, hjælp mig lige her, vil ministeren stramme eller slappe politikken?

Først står der:

“Frivilligt arbejde ‘kan’ udløse bøde og 15 års karantæne fra at søge permanent opholdstilladelse. Derfor mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at reglerne er forældede og skal laves om.”

Efterfølgende stå der staffen ‘er’.

“Mange udenlandske arbejdstagere, der er i Danmark på midlertidig opholdstilladelse, bryder loven, hvis de arbejder gratis i danske foreninger, for eksempel som træner i børnenes fodboldklub.
Straffen ‘er’ bøde og en karantæne på 15 år, hvor de ikke må søge om permanent opholdstilladelse i Danmark.”

Jeg føler altid, at udlændinge politik i DF, Venstre og Socialdemokratiet er vanskeligt stof, de er altid hurtigere, jeg forstår ikke hurtigt nok, den vinkel på politiken, på samme måde, som de gør det, altid med nye stramninger klar, hvis nu Socialdemokraterne eller Venstre skulle finde på at overgå DF’ere og true ‘deres’ suveræne største had til alle fremmede.

En af grundene til fremmedfjendtlige strømninger konstant overrasker mig, må jeg med bedrøvelse konstateres skyldes, at det jeg personligt opdager meget sent, at fremmedfjendskhed overhoved er et issue, som nu i dag, at prins Harry skal giftes med sin kæreste Meghan Markle, som jeg nu til min overraskelse må konstater, ikke er helt hvid og nu igen i dag, men denne politiske stramning eller hvad det nu er.

Ak ja man skal altid huske, at lede efter fejl, der ikke er der, for at forstå fremmedfjensk politik.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

@Phillip
Jeg får nu det ud af teksten, at nuværende regler skal lempes fordi det IKKE fremover skal give bøder og 15 års karantæne ift. at søge opholdstilladelse?

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Politikerne o.a. taler meget forargede om den manglende integration i det danske samfund - men med de regler er det så ikke en del af forklaringen.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Dorte Sørensen
Det er efterhånden sådan, at det er svært at forstå, hvad de mener, der er ingen mening i deres politik længere, mit sprog er ikke ondskab, jeg taler det ikke.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Med de konstante ændringer af udlændingeloven vi var set i sidste 15 år er der skabt et Kafka'sk system, hvor ingen kan gennemskue, hvornår de har brudt lovet Selv politikerne, som har været med til at vedtage lovændringerne, bliver gang på gang taget i ikke at vide, hvilke kaos deres lovsjusk har medført. Det er, hvad der kommer ud af, at man gang på gang bøjer sig for DF's krav om stramninger. Hvis ingen af de ansvarlige politikere har mod til at sige stop til DF (for de vil aldrig selv stoppe), får vi ikke en sammenhængende udlændingepolitik, men vil vedblive med at hoppe fra tue til tue, med mere kaos, som det sikre resultat

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Ole Falstoft
Jeg har først nu set Debatten på DR2 lige nu.

Politikere siger det ikke, men de ved selvfølgelig godt, hvad de menneskeskabte klimaforandringer betyder for udviklingen af klimaflygtninge.

Min fornemmelse for ondskaben der kryber frem, er velbegrundet.